Gråhval
Gråhval

Gråhval med hovedet over havoverfladen
Klassifikation:
  • Rige: Dyr (Animalia)
  • Række: Rygstrengsdyr (Chordata)
  • Klasse: Pattedyr (Mammalia)
  • Orden: Hvaler (Cetacea)
  • Familie: Gråhvaler (Eschrichtiidae)
  • Slægt: Eschrichtius
Art:
Eschrichtius robustus
(Lilljeborg, 1861)
Fakta:
Levested
 - Geografi
 - Biotop
Stillehavet

Udbredelseskort
FødeBundlevende krebsdyr
Vægt
 - ved fødslen		 36 ton
ton
Længde op til 15 meter
Levealder50-60 år
Kønsmoden
Drægtighed
Unger
 - normalt
 - min/max		 år
mdr

1
?
Gråhvalen (Eschrichtius robustus) er en bardehval. Den rejser årligt over store afstande: 8.000-11.000 kilometer, da dyrenes føde findes mod nord langs den amerikanske vestkyst, mens dyrene mødes og formerer sig i kystvandene omkring Baja, Californien. Turen tager omkring 2-3 måneder. Når kalvene er født, nogle uger efter hvalernes ankomst vender de alle tilbage til fødeområderne nordpå.

Gråhvalen bliver op til 15 meter lang og vejer omkring 36 ton. Den bliver omkring 50-60 år gammel. Hunhvalen får en unge cirka hvert andet år. Kalven bliver i modsætning til hos de fleste andre hvaler født med hovedet først. Man mener at en af grundene til at dyrene rejser så langt for at formere sig er, at det lave kystnære vand beskytter de nyfødte kalve mod hajer.

Før i tiden blev gråhvalen jaget. Da blev den kaldt »devil fish«, da den var kendt for at kæmpe for sit liv. Den nordatlantiske population blev derved for 300 år siden udslettet.

Gråhvalens udseende er meget karakteristisk. Dyrets hoved er fyldt med gråhvide plamager, det er ar fra parasitter. Gråhvalen mangler ligesom rethvalerne rygfinne og har kun antydning af 2 bugfurer på den i øvrigt glatte strube- og bughud. Hovedet er lille og langstrakt, brystfinnerne smalle, kroppen i øvrigt langstrakt.

Gråhvalens eneste fjender er mennesker og spækhuggere. Siden 1946 har hvalerne været beskyttet af internationale aftaler, der satte en stopper for gråhvalfangsten. Siden da er antallet af gråhvaler langsomt steget.

Føde
Gråhvalens føde består af bundlevende krebsdyr, som den fanger ved at svømme sidelæns langs bunden, med munden åben. Under den årlige migration lever hvalen dog hovedsagelig af fedtreserver.