Hare

Hare

Hare
Hare
Klassifikation:
Rige: Dyr (Animalia) Række: Rygstrengsdyr (Chordata) Klasse: Pattedyr (Mammalia) Orden: Harer, kaniner og pibeharer (Lagomorpha) Familie: Harer og kaniner (Leporidae) Slægt: Lepus
Art:
Lepus europaeus (Pallas, 1778)
Fakta:
Levested - Geografi - Biotop	Europa, vestlige Asien Åbent landskab
Føde	Planter, grene, knopper, bark
Vægt - ved fødslen	2,5-6,5 kg ???
Længde - Højde	45-75 cm ???
Levealder	xx-xx år
Kønsmoden Drægtighed Unger - normalt - min/max	5-8 mdr 42-44 dage 2-4 2-5

Haren, eller den europæiske hare, som den også kaldes er udbredt over hele landet i Danmark. De tætteste harebestande i Danmark findes i Sydøstdanmark. Færrest i Jylland, Nordøstsjælland og på Bornholm.

Voksne harer vejer omkring 4 kg. Sætteren (hunharen) vejer gennemsnitlig lidt mindre end ramleren (hannen). Den er karakteriseret ved sine lange ører, der kan nå indtil 3 centimeter ud over snudespidsen, og ved sine lange baglemmer. Farven er brungrå, om vinteren mere lysegrå, undersiden hvid, halen sort oventil, hvid underneden.

Landbrugets afgrøder er i Danmark harens vigtigste fødekilde. Haren er mest aktiv om natten. Den er mere et markdyr end et skovdyr og »trykker sig« midt på dagen i »sædet«, småfordybninger, der ikke skjuler den helt, og som helst anbringes i læ af en tue, græstørv eller lignende; ellers færdes den forsigtig om i en kort, plump galop, idet den snuser efter føde; enkelte planter som røllike og al slags kål holder den mest af.
I skålen sidder haren med benene fremme, så den hurtigt kan flygte. Hannen »ramleren«, og hunnen, »sætteren«, færdes hver for sig. Det er ikke muligt på afstand at se forskel på sætteren og ramleren.

Harespor
a: Græsning b: Løb c: Flugt

Haren er et polygamt dyr, det vil sige en han til flere hunner. Sætteren føder normalt 2-4 kuld om året, med begyndelse i februar måned. Sætteren er drægtig i 42 dage og får som oftest 2-4 killinger pr. kuld. Ungerne fødes med pels og øjne. Yngelplejen er sparsom, kun en gang i døgnet cirka 1 time efter solnedgang, vender moren tilbage til ungerne, så de kan die; hvorfor også utrolig mange hareunger dør som ganske små. Ungerne lever meget skjult, og spreder sig omkring fødestedet.

Haren kan være et skadedyr når den skræller bark og afbider ganske unge træer, navnlig bøg og frugttræer.

Den er fremfor noget andet jagtdyret i Danmark og omtales derfor af jægerne med deres eget sprog. Selv hedder den »Skrædder« eller »Morten«, ørene »løflerne«, øjnene »lysene«, skulderen »bladet«, benene »løbene«, halen »blommen« og hårene »ulden«.

Der nedlægges cirka 75.000 individer i Danmark hvert år ved jagt. Voksne harer efterstræbes normalt kun af ræven, mens killingerne også bliver fanget og spist af rovfugle og andre mindre rovdyr. Herudover omkommer der også mange harer i trafikken.