LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Jærv
Jærv

Jærv
Klassifikation:
Art:
Gulo gulo
(Carl von Linné, 1758)
Fakta:
Levested
 - Geografi
 - Biotop
Nordskandinavien, Sibirien, Nordamerika
Bjerge, tundra, skov

Udbredelseskort
FødeÅdsler, ræve, hjorte, fugle
Vægt
 - hun
 - han
 - ved fødslen
6-12 kg
11-32 kg
100 gram
Længde
 - halen		 cm
cm
Levealder4-6 år
Kønsmoden
Drægtighed
Unger
 år
8 mdr
2-4 per kuld
Jærven (Gulo gulo) er det største medlem i mårfamilien, og det eneste medlem af slægten Gulo.

Udbredelse
Jærven findes i spredte bestande cirkumpolart i nordlige fjeldområder. Den lever i bjerge, tundraer og skove i det nordlige Skandinavien (Norge og Sverige), i Sibirien og deet nordlige Nordamerika.

Udseende
Jærven, som kan veje op til 25 kg, er meget solidt bygget og stærk af sin størrelse. Biddet er kraftigt så den kan spise frossent kød og knuse knogler fra store dyr for at få fat i knoglemarven.

Adfærd
Jærven lever normalt alene; når den har unger lever disse dog sammen med moren.

Jærven kan slæbe byttedyr flere gange større end sig selv som den vinterlagrer i huler og sprækker.

Hunnen kan grave en særdeles stor hule i sneen om vinteren; op til når hun skal føde. Ofte er hulen opdelt i flere rum med hver deres funktion; et forrådskammer, et soveværelse og et toilet. Her føder hun op til seks unger, der kan have flere forskellige fædre. Ungerne bliver født med hvid pels. De bliver sammen med moren over sommeren og er herefter i stand til at klare sig selv.

Føde
Jærven lever primært af ådsler, men tager også byttedyr som harer, ræve, hjorte, smågnavere og fugle.

Den har også en speciel evne til at jage meget større dyr væk fra deres nedlagte bytte. Selv bjørne, isbjørne, pumaer, og en flok ulve kan den jage væk.

Jærven har dårligt syn, men kan på stor afstand, ved hjælp af sin næse, lugte sig frem til nedgravede byttedyr; som den så stjæler. Kan jærven ikke finde ådsler går den selv på jagt. Den er så udholdende at den kan forfølge et byttedyr over 8 kilometer.

Klassifikation
Jærvens videnskabelige navn gulo betyder grovæder.

Den bliver også kaldt »djævlebjørn« på grund af sin tætte kropsbygning og lange bjørneagtigte kløer.