Marsvin

Marsvin
Marsvin i Fjord og Bæltcentret
Klassifikation:
Rige: Dyr (Animalia) Række: Rygstrengsdyr (Chordata) Klasse: Pattedyr (Mammalia) Orden: Hvaler (Cetacea) Familie: Marsvin (Phocoenidae) Slægt: Phocaena
Art:
Phocaena phocaena
Fakta:
Levested  - Geografi  - Biotop	Nordlige halvkugle Tæt på kysten
Føde	Fisk, blæksprutter
Vægt  - ved fødslen	op til 90 kg 5-8 kg
Længde	150 - 180 cm
Levealder	max 28 år
Kønsmoden Drægtighed Unger  - normalt  - min/max	mdr 9-10 mdr en unge 1-2

Marsvinet er en tandhval på som regel 1,5 til 1,8 meter i længden, af og til dog lidt større; Vægten er indtil 90 kilogram, oftest dog ikke mere end 50 kilogram.. Tænderne er talrige, gerne omkring 25 i hver kæbeside. Deres form er meget afvigende, idet tandkronerne er sammentrykte, næsten spadeformede i deres ydre del, derimod tynde og trinde ved roddelen. Panden er bred, but og afrundet, ret jævnt skrånende mod snudespidsen. Underkæben rager lidt frem for overlæben. Rygfinnen er trekantet, lavere end den er lang ved roden, oftest med en række knuder på forkanten. Lufferne, der sidder lavt, er smalle og lidt tilspidsede. Farven rensort på oversiden, mens kroppens underside er hvid eller hvidlig; dog er grænsen på kropsiden mellem disse farver ikke skarp, men uregelmæssig flammet.

Marsvinet er udstyret med et tykt spæklag under huden, der muliggør at dens kropstemperatur kan holdes på 35-37 grader, også selv om vandet har en temperatur omkring 0 grader. Dyret bruger i udstrakt grad sin høresans, mens lugt- og synssansen ikke er nær så udviklet.

Ved Danmarks kyster er marsvinet den almindeligste hval; om foråret går dets noget uregelmæssige træk gennem bælterne til Østersøen, om efteråret og vinteren hovedsagelig i modsat retning, men den ses i øvrigt hele året igennem i vore farvande, vandrende hid og did; ved Englands og Frankrigs kyster er marsvinet ligeledes almindeligt, derimod er marsvinet sjældnere i Middelhavet; den findes almindeligvis i hele det nordlige Atlanterhav helt op i Baffins-Bugten og om sommeren hyppig ved Grønlands kyster.

De færdes reglen i småselskaber, der oftest i bestemt retning bevæger sig ret hurtigt frem gennem farvandet, idet de enkelte dyr ses oppe i vandets overflade for at ånde, og dykker da ved en stærk krumning af kroppen atter ned, hvorved den krummede ryg og den opstående ryg-finne falder i øjnene; de får herved udseende af at bevæge sig fremad via kolbøtter, hvoraf øgenavnet »Tumler« opstod.

Marsvinet lever af alle slags småfisk, blæksprutter og lignende (4-6 kilogram dagligt) og findes ikke sjælden fanget i fiskegarn, som det da forstyrrer og ødelægger. Et stort antal marsvin (6-7.000 individer) fanges og lider hvert år druknedøden i fiskegarn, og mennesket er derfor marsvinets største trussel. Der forskes i hvordan man kan undgå at marsvinene går i fiskernes garn, men der er indtil nu ikke fundet noget bærbar løsning. Marsvinbestanden i Danmark er gået kraftigt ned på grund af denne bifangst.

Marsvinet strander kan engang imellem ses strandet, idet den er kommet for langt ind på lavt vand og når stranden er flad, kommer dens udsendte ekko ikke tilbage til marsvinet, og så kan den ikke fornemme faren. Vandet trækker sig tilbage, og de når ikke at komme med ud ligesom andre, større hvaler, der strander.

Parringen foregår om sommeren; marsvinet føder næsten altid kun 1 unge, som regel i maj/juni måned. Fødslen kommer efter en drægtighedsperiode på 9-10 måneder. Marsvinungen er ved fødslen omkring 70-80 cm lang og ungen vejer 5-8 kilogram. Den lever det første halve år udelukkende af moderens mælk.

Ved Danmarks kyster er fra ældgammel tid drevet marsvinefangst. Fangsten blev tidligere drevet så godt som udelukkende på enkelte dertil egnede steder, således ved Middelfart i Gamborg Fjord, i Issefjord ved Bramsnæsvig, i Kolding Fjord ved Skjærbæk og ved Karrebæk. I Middelfart fandtes et marsvinlav, hvis ældste love (Skrå) skrev sig fra 1593; den bedste fangsttid var her om vinteren fra mortensdag til kyndelsmisse (2. februar) under marsvinenes træk mod nord. Dyrene dreves fra den slesvigske kyst ind i Gamborg Fjord og endelig ind i en smal vig mellem Svinø og Fyn; her fangedes de mellem 2 net og haledes på land; spækket kogtes til tran, indvoldene og affaldet brugtes fil gødning, mens kødet spistes; det årlige udbytte var højst forskelligt, gerne omkring 1500 stykker årlig, undertiden op til 3000. 8-12 marsvin gav 1 tønde tran. I Isse-fjorden dreves fangsten om foråret, i marts måned, ved hjælp af store bundgarn; udbyttet var omkring 800 marsvin årlig.

---