Menneske
Menneske

Mennesket som det er afbildet på Pioneer 11
Klassifikation:
Art:
Homo sapiens
(Carl von Linné, 1758)
Menneske (Homo sapiens), også kaldet det moderne menneske, er en art af slægten Homo (herunder også neandertalmanden) som tilhører familien menneskeaber. Det videnskabelige navn kommer fra latin homo (menneske) og sapio (vis, tænkende).

Hvad adskiller mennesket fra andre dyr?
Igennem de sidste mange hundrede år, er der foretaget adskillige forsøg på at definere, hvad der gør mennesket så speciel i forhold til de andre dyr som omgiver os. Disse forsøg er dog gang på gang blevet tilbagevist af forskere, som har vist at også andre dyr har haft de evner, som ellers skulle være unikke for mennesket.

For cirka 50 år siden, var det en populær antagelse, at mennesket var den eneste som kunne anvende redskaber. Jane Godall viste dog snart, at chimpanser gerne bruger redskaber i deres dagligdag, og senere undersøgelser har vist, at selv fugle som krager og ravne også anvender redskaber.

Sproget var det næste omdrejningspunkt for adskillelsen mellem menneske og dyr. Specielt blev der lagt vægt på evnen til syntaks. Kate Arnold og Klaus Zuberbühler (University of St. Andrews) har dog i maj 2006 fremvist resultater fra deres studier af vestafrikanske hvidnæsede guenonaber. Disse aber er i stand til at sætte forskellige advarelseskald sammen og dermed skabe mere komplekse sekvenser; hver med forskellig betydning. For eksempel til en advarsel om leoparder i området.

Forskerne begyndte også at orientere sig mod øret. Undersøgelser af Marc Hauser af tamarinaber har dog vist at disse er fuldt ud i stand til at opfatte hvilket sprog man formulerer sig på. Deres sprogøre er på samme niveau som det niveau småbørn er på. Neurologiske undersøgelser af chimpanser har også vist, at dyrene på trods af at de ikke kan tale, har de neurologiske anlæg for sprog. Det drejer sig specifikt om det område i hjernen som hedder broca. Ved at optræne chimpanser til at komme med særlige råb til gengæld for mad, kunne det påvises at de som mennesker havde en særlig høj aktivitet i dette område af hjernen.

Evnen til at tænke fremad har også været studereret. En evne som har været stærkt medvirkende til menneskets voldsomme udvikling og religiøse overtro. Det var tidligere overbevisningen at dyr var begrænset til nutiden, men billedet har vist sig at være mere kompliceret. Forsøg med orangutanger og bonoboer har vist at disse dyr er i stand til at kunne planlægge brugen af redskaber helt op til et halvt døgn i forvejen.

Det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt konkret at definere hvad, om noget, der adskiller mennesket fra dyret, men der er fortsat mange teorier om dette og feltet bliver studeret kraftigt i øjeblikket af en lang række forskere. En af de mest udbredte teorier er »Theory of mind«, der dog via en række forsøg har vist sig at have store svagheder.

Vidste du det om mennesket?
Mennesket har cirka 1,8 kvadratmeter hud, cirka 400 skeletmuskler, cirka 206 knogler, over 100 led, 90.000 kilometer vener, arterier og kapillærer samt 13 milliarder nerveceller. Hvert minut livet igennem pumpes 4-6 liter blod gennem hjertet. Mennesket har cirka 25 billioner røde, runde blodlegemer a cirka 0,007 mm i diameter. Den samlede overflade menes at være cirka 1.300 kvadratmeter. Hjernen vejer gennemsnitligt 1.350 gram. Mennesket har op til 5 millioner hår. Læren om kroppen er samlet i faget fysiologi.