Sejhval
Sejhval

Sejhval
Klassifikation:
Art:
Balaenoptera borealis
Fakta:
Levested
 - Geografi
 - Biotop
Hele verden
Oceanerne

Udbredelse
FødePlankton og krill
Vægt
 - ved fødslen		 20-30 ton
725 kg
Længde op til 16 meter
Levealder65 år
Kønsmoden
Drægtighed
Unger
 10 år
10-12 mdr
1
Sejhvalen (Balaenoptera borealis) er en hvalart indenfor familien af finhvaler under bardehvalerne.

Udbredelse
Udbredt i alle verdenshavene, men holder sig dog ofte fra de mere kolde egne. Der har kun været få observationer af arten i danske farvande. Den er blevet set i de indre danske farvande i 1955 ved Svendbrog og i 1980 ved Nordals.

Udseende
En voksen sejhval bliver 12-16 meter lang (ungen cirka 4,5 meter) og vejer 20-30 ton. Den har en opret forholdsvis høj rygfinne, placeret på ryggens bagerste tredjedel. Haleroden er tyk. Sejhvalen har 300-410 gråsorte barder placeret i hver overkøbehalvdel og mellem 32 og 62 bugfurer.
Kan undertiden forveksles med vågehvalen, der dog har tydelige hvide tegninger på lufferne og bag hovedet.

Adfærd
Sejhvalen lever hovedsagelig alene, men ses også i grupper af 2-4 hvaler. Det er kendt at de kan kommunikere indbyrdes ved hjælp af lyde. Groft regnet regner man med at der er 37.000 individer af sejhvalen i verdenshavene.

Hunnen føder normalt en unge hvert andet eller tredje år. Ungen dies i cirka 7 måneder efter fødslen. Der er normalt at parringen og fødslen finder sted om vinteren.

Føde
Sejhvaler spiser hovedsagelig plankton. Små fisk og blæksprutter indgår dog også i fødevalget; specielt hvis der er knaphed på plankton.

Trusler
Der har været kommerciel hvalfangst efter sejhvalen ved Island, Norge, Irland, Skotland og Spanien. Denne fangst ophørte i 1986; dog fortsatte Island frem til 1990.

I dag kan den være uheldig og blive bifangst under andet fiskeri.

Dens eneste naturlige fjende er spækhuggeren (måske også andre større hajer).