Sikahjort
Sikahjort
Klassifikation:
  • Rige: Dyr (Animalia)
  • Række: Rygstrengsdyr (Chordata)
  • Klasse: Pattedyr (Mammalia)
  • Orden: Parrettåede hovdyr (Artiodactyla)
  • Familie: Hjorte (Cervidae)
  • Slægt: Cervus
Art:
Cervus nippon
Fakta:
Levested
 - Geografi
 - Biotop
Asien
FødePlanteføde
Vægt
 - ved fødslen		 27-55 kg
3 kg
Højde
 - skuldrene
79-81 cm
Levealder??? år
Kønsmoden
Drægtighed
Unger
 - normalt
 - min/max		 ??? mdr
220-230 dage

et føl
1-2
Sikahjorten (Cervus nippon) er en hjort af parrettåede hovdyr. Jævnfør retskrivningsordbogen er hjortens navn sikahjort, den kaldes dog ofte blot for sika, idet hjort er betegnelsen for hannen. Hunnen kaldes for hinden.

Udbredelse
Sikahjorten lever i det østlige Asien fra Sibirien, over Korea og Manchuriet til det østlige Kina og Vietnam. Desuden findes dyret på Taiwan og i Japan, samt nogle små vestlige Stillehavsøer.

Sikahjorten er blevet indført til en række lande herunder Danmark omkring 1900, hvor nogle sikahjorte blev sluppet løs på Svenstrup Gods på Sjælland.

Nu til dags lever der kun omkring 500-600 sikahjorte frit i Danmark. De fleste lever ved Jyllands østkyst i små grupper samt i enkelte grupper inde i landet og på Sjælland.

Sikahjorten er også blevet indført i blandt andet:
Men Danmark er det eneste land i Skandinavien, hvor der findes sikaer. Her lever den i skovområder, hvor den holder til i tykninger og krat, der yder god beskyttelse og skjul.

Udseende
Sikaen skifter pelsfarve om sommeren og vinteren. Den tykke vinterpels bæres fra omkring september-oktober og skiftes igen til maj-juni. Hos hannen (hjorten) er pelsen om vinteren mørkegrå til sort, og han har en kraftig manke på halsens forside, mens hunnen (hinden) er grålig. Om sommeren er pelsen rødbrun med hvide pletter ned langs midten af ryggen. Bagpartiet omkring halen, der kaldes spejlet, er hvidt og omgivet af en sort stribe året rundt.

Sikaen måler cirka 125-145 centimeter i kropslængde og 79-81 centimeter i skulderhøjde, og har en vægt på 27-55 kilogram. Den er dermed lidt mindre end et dådyr.

Fra august-september til april-maj har hannen et gevir, der sjældent får mere end 8 spidser. Det kan dog blive kraftigere med alderen.

Føde
Sikahjorten lever udelukkende af planteføde - og den er ikke kræsen.

Den spiser de planter der er tilgængelige for den, alt efter sted og årstid. Man siger, at den er opportunistisk i sit fødevalg.

Dens føde består hovedsageligt af forskellige græsarter og urter, men den tager også gerne skud og knopper fra træer samt bark, svampe, agern og bog.

Jagt
Sikahjorten er jagtbar i Danmark, og der nedlægges cirka 400 dyr årligt. Jagttiden ligger for sikahjorten fra 1. september - 31. januar. Hinden og kalven må jages fra 1. oktober - 31. januar.

Adfærd
Det meste af året lever sikaer i flokke.

Hannerne lever i mindre flokke uden nogen leder, mens hunner, kalve og ungdyr lever i større flokke hvor der ofte er en ældre erfaren hun som leder. Grupperne søger kun sammen når det er parringstid og nogle gange om vinteren.

For at kommunikere bruger sikaer mange lyde. Sikaens mest karakteristiske lyd er hannens høje fløjteskrig i parringstiden. Det begynder som en stønnen, der går over i et skrig i stadig stigende tonehøjde. Det gentages én til fire gange og efterfølges af en pause på 10-20 minutter. Nogle gange kan det lyde, som når et menneske skriger.

Hunner med kalve kan udstøde et nasalt hvin og kalvene bruger pibende og brægende lyde. Når de bliver forskrækket bruger begge køn en serie af lyde som lyder som gøen.

Parring
Sikaer er i brunst over en lang periode sent på efteråret og ind i vinterperioden. Dette er længere end andre hjorte i Norden.

Selve parringen foregår oftest på særlige brunstpladser og hvert år opsøger hannerne de samme brunstpladser. Med forbenene og geviret begynder de at grave brunstgruber. Derefter tisser de og sprøjter sæd i gruberne, hvorefter de ruller rundt nede i pløret. Hunnen opsøger hannen på brunstpladsen.

Derefter er hunnen drægtig i 220-230 dage hvorefter hun føder en enkelt kalv og i sjældne tilfælde 2 kalve omkring maj-juni. Undertiden kan man se nyfødte kalve sent på efteråret på grund af den lange brunstperiode.

Kalven dier, indtil den er omkring 6-10 måneder gammel.

Spor i naturen
Sikaernes fodspor er klovaftryk, hvor hunnernes er cirka 5-6 centimeter lange og 3,5-4 centimeter brede. Hannernes er cirka 8 centimeter lange og 5 centimeter brede.

Spor efter bid kan ses på kviste og grenene er flossede, fordi sikaerne mangler tænder i overmunden. det samme gælder afskrældning af bark.

Når hannerne smidder geviret kan der ses flossede spor på træer efter fejning af geviret.

Sikaernes afføring er små, cylinderiske, glatte kugler som er 10-15 millimeter lange og 8-12 millimeter brede.