Skovmår
Skovmår

Skovmår
Klassifikation:
Art:
Martes martes
(Carl von Linné, 1758)
Fakta:
Levested
 - Geografi
 - Biotop
Europa
Skov

Udbredelseskort
FødeSmå pattedyr, æg, fugle
Vægt
 - hun
 - han
 - ved fødslen		 700-1.200 gram
1.300-1.800 gram
gram
Længde
 - halen		 40-55 cm
20-25 cm
Levealder?
Kønsmoden
Drægtighed
Unger
 - normalt
 år
dage

2-5
Skovmåren (Martes martes) er mørk kastanjebrun med de gulgrå uldhår skinnende frem overalt mellem dækhårene; benene er mørke, halen busket, mørkebrun. Det mest karakteristiske i dens farve er i øvrigt den store, blommegule strubeplet, der går fra det bageste af underkæben ned til brystet. Herpå er det navnlig, at denne art kendes fra den anden, husmåren, idet pletten her er hvid, bagtil kløvet, ligesom farven i det hele her er mere hvidlig, grålig, for forrige var gullig. I benbygningen er der også små, men konstante forskelligheder.

Skovmåren er et ægte skovdyr, der fødes, lever og dør i træerne, hvor den færdes med største lethed, så at den endog kan indhente et egern, dens kæreste bytte.

Dagen igennem ligger den i et hult træ, en gammel egern- eller fuglerede; om vinteren udfores boet med mos, fjer, rester af egernhaler og lignende, og i april fødes her 2-5 unger, der 2 måneder gamle følger moren.

Den jager om natten. Foruden egern tager den navnlig æg, fugle og mus, men æder også insekter, der falder på dens vej, ligesom den nok holder af at krydre måltidet med bær af forskellig slags. Den nytte, den gør ved at udrydde mus, er vel næsten lige så stor som den skade, den anretter som redeplyndrer; som hønsehusrøver er den forholdsvis sjælden, da den skyr naboskab med mennesker.

Tidligere blev den meget jaget for skindets skyld med fælder og snarer eller ved sporjagt i den nyfaldne sne. Den findes overalt, men temmelig sparsomt i Danmarks og Den Skandinaviske Halvøs skove og ligeså i hele Øst- og Mellemeuropa til Italien og i Vestsibirien til Atlaï og Kaukasus. I Danmark har den været fredet siden 1934.