Tamanduen (Tamandua tetradactyla) eller kaguaren er kun omtrent 2/3 af størrelsen af stor myresluger og skiller sig navnlig fra denne ved at være et klatrende skovdyr med lang, i spidsen skællet snohale. Hovedet er lidt kortere og tykkere end hos den store myresluger, og 3. finger har endnu mere eneherredømmet i forfoden; 2. og 4. er meget mindre, 1. kun ubetydelig, og 5. mangler.
Hele dyret er korthåret, farven er gulhvid med sorte sider, i øvrigt en del varierende. Den bor i tætte urskove i Syd- og Mellemamerika.