Vågehval

Vågehval
Vågehval
Klassifikation:
Rige: Dyr (Animalia) Række: Rygstrengsdyr (Chordata) Klasse: Pattedyr (Mammalia) Orden: Hvaler (Cetacea) Familie: Finhvaler (Balaenoptiidae) Slægt: Balaenoptera
Art:
Balaenoptera acutorostrata
Fakta:
Levested  - Geografi  - Biotop	Hele verden Oceanerne
Nordlig underart
Sydlig underart
Føde	Sild, torskefisk
Vægt  - ved fødslen	10 ton kg
Længde	op til 10 meter
Levealder	år
Kønsmoden Drægtighed Unger  - normalt  - min/max	år mdr ? ?

Vågehvalen (Balaenoptera acutorostrata), den mindste af vore finhvaler, når som regel blot en længde af 8,5 meter, men kan nå op til 10,5 meter. Det er den mest almindelige bardehval med en anslået bestand på 700.000-1 million.

Vågehvalens krop er forholdsvis undersætsig; kendelig på sin høje, stærkt bagudkrummede, næsten krogformede rygfinne, på et hvidt bånd over luffen og på sine gulhvide barder. I øvrigt er rygsiden og læberandene gråsorte, skarpt afgrænsede mod den hvidlige bug; bardernes tal omkring 300, bugfurernes 50-60; 48-50 hvirvler.

Vågehvalen er hovedsagelig fiskeæder, navnlig ernærende sig af sild, små torskefisk og lodder; udbredt ved Vesteuropas kyster fra Norge og England ned til Middelhavet, men i øvrigt almindelig i hele det nordlige Atlanterhav over til Grønland, Island, Spitsbergen og ind i Karahavet og Det Hvide Hav; den er nogle gange strandet ved Jyllands vest- og østkyst og undtagelsesvis på Fyns nordkyst. Herudover kan den ses mere eller mindre udbredt i samtlige verdenshave.

Dens hjerne har omkring 12,8 milliarder neokortikale nerveceller (cirka halvt så mange som mennesket) og 98,2 milliarder neokortikale gliaceller.

---