Vicunaen eller vicunnaen (Vicugna vicugna), den anden vilde form af lamaer er mindre, finere og slankere end guanacoen, men har et kortere og tykkere hoved.
I levemåde ligner de hinanden meget, kun er vicunaen et mere udpræget bjergdyr, Andeskædens gemse.
I egnene helt oppe ved den evige sne fra Ækvator og til midt i Bolivia er de ikke sjældne, og de jages her ivrigt for kødets og uldens skyld.
Navnlig er ulden værdifuld, noget af det fineste og blødeste, man kan få, men den er kort.