LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Flodsvin
Flodsvin
Klassifikation:
  • Rige: Dyr (Animalia)
  • Række: Rygstrengsdyr (Chordata)
  • Klasse: Pattedyr (Mammalia)
  • Orden: Gnavere (Rodentia)
  • Familie: Flodsvin (Hydrochoeridae)
  • Slægt: Hydrochoerus
Art:
Hydrochoerus hydrochaeris
Fakta:
Levested
 - Geografi
 - Biotop

Fra Panama til Argentina
Sumpområder
FødeGræsser og vandplanter
Vægt
 - ved fødslen
35-66 kg
1-1,5 kg
Længde
 - skuldrene
100-130 cm
50-62 cm
Levealder5-10 år
Kønsmoden
Drægtighed
Unger
 - normalt
 - min/max
12-18 mdr
120-150 dage

3-4 per kuld
2-7 per kuld
Flodsvin, også kaldet kapivar, er verdens største gnaver. Flodsvinet kommer fra Sydamerika, hvor den lever i skovområder nær floder og sumpe.

Flodsvinet er både land- og vandlevende, og har derfor fødder med svømmehud. Flodsvinet kan blive under vandet i op til 5 minutter, og kan på samme måde som flodhesten løbe på bunden.

Flodsvinet har øjne og øre siddende meget højt oppe på hovedet, og på næseryggen sidder en sort skinnende duftkirtel, som er særligt udviklet hos hannen. Denne kirtel bruges til at afsætte duftspor, og især i yngleperioden bruger hannen tid på dette.

Hunnerne går sammen i grupper på op til 20 individer, med hunner af forskellig alder. Der er altid en hun i nærheden af ungerne, for at holde øje med eventuelle farer.

Navnet kapivar betyder: »herre over græsset«. Dette kommer sig af, at de i de tidlige morgentimer, og om aftenen, hen mod skumringen, græsser på store græsarealer, mens de i dagtimerne hovedsageligt holder sig i vandet, og spiser planterne der.

Hunnerne er en del større end hannerne. De er kønsmodne efter cirka 18 måneder, og parringstiden er hele året.