LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Eland
Eland

Eland
Klassifikation:
Art:
Taurotragus oryx
Eland antilopen (Taurotragus oryx) er den største af alle nulevende antiloper.

Hornene, der findes hos begge køn, er meget svære, cirka 50 centimeter lange, næsten lige med spiralsnoet liste fra grunden til henimod spidsen; de er rettede bagud, i linje med næse- og pandefladen. Kroppen okseagtig, plump, med svær hals. Tyren med en stor hængende doglep; Pande og næseryg med hårduske; halen ligner en kohale; Farven lysebrun, lysere mod bugen. Denne mægtige antilope, der vejer cirka 1.000 kilogram, når en kroplængde af 3,3 meter og en skulderhøjde på 2 meter.

Den var fordum umådelig talrig i store hjorde i Syd- og Østafrika, nu meget indskrænket i udbredning (blandt andet udryddet i Kapstaden) ved en intensiv forfølgelse, idet både dens skind og kød (i tørret tilstand) var en god handelsvare; det svære, tunge dyr kunne ret let indhentes af beredne jægere.

Eland antiloper trives godt i fangenskab og formerer sig let i zoologiske haver, indhegnede parker og lignende i Europa.