LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Heste
Heste
Klassifikation:
Arter:
  •   Hest (Equus caballus)
  •   Zebra (Equus zebra) 3 arter
  •   med flere
Heste er en familie af dyr, hvorunder heste, vildheste, tamheste, muldyr, zebraer og æsler hører.

Historie
De første heste så dagens lys på jorden for cirka 54 millioner år siden. Det var små heste ikke meget større end ræve. De næste cirka 20 millioner år udviklede dette dyr sig så det fik længere ben. Efterhånden som jorden fik større arealer med græsland udviklede hesten sig til at kunne leve i dette miljø. Indtil da havde den primært levet i skoven og ædt af skovens planter og træer. Hestene med de største ben og kroppe klarede sig bedst på græsarealerne og de udviklede sig derfor i deres egen retning. På dette tidspunkt havde hesten stadig tæer. Efterhånden som behovet for at kunne løbe hurtigere blev en vigtig egenskab, blev den midterste tå gradvis til en hov.

Den hest som vi kender i dag kom frem for cirka 2 millioner år siden. Przewalskis hest er i dag den hest som ligner den oprindelige hest mest. Denne hest har en kort krop og et tæt stort hoved.

Man har fundet en lang række af fossiler med hestens forfædre. Hyracotherium er en af de tidligste man har fundet. Den var ikke større end en hund og den havde til forskel fra de nuværende heste, fire tæer på forfoden og tre på bagfoden. Den løb derfor på fodballerne.

Engang for mellem 25-38 millioner år siden dukkede mesohippus op. Forfoden var nu nede på tre tæer og den var blevet større. Med udviklingen af de store græsstepper i Nordamerika for cirka 20 millioner år siden fremkom hesten merychippus. Hesten havde nu fået længere ben og skridtlængden var øget. Dette sammen med at ryggen var blevet stærkere gjorde, at den kunne undvige sine fjender.