LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Kameler og lamaer
Kameler og lamaer

Kameler i Zoo København
Galleri: Kameler og lamaer
Klassifikation:
Arter:
Kameler og lamaer er en familie af parrettåede hovdyr med 6 arter.

Alpaka, Guanaco og Vicuna er arter som kan opleves i naturen, mens lamaen er det domesticerede dyr.
Dromedaren er helt uddød i naturen, og kamelen er meget sjælden.

Udseende
Kamelen afviger på tre punkter fra de øvrige drøvtyggere, nemlig i tændernes, føddernes og mavens bygning. Mens drøvtyggernes mellemkæbe således er tandløs, sidder der hos de unge kamler 3 tænder her, af hvilke dog kun den yderste findes repræsenteret hos den voksne som en krum, spids tand, der ligner hjørnetanden, men er noget mindre end denne. Af samme form er underkæbens hjørnetand, der hos disse er tydelig adskilt fra de 3 fremadrettede, spatelformede fortænder, samt undertiden også de forreste kindtænder, der da er adskilte fra de næste ved et betydeligt mellemrum. De øvrige kindtænder er foldede, med meget høje kroner og ligner de skedehornede mest.

Både fortil og bagtil er fodrodens knogler mindre sammenvoksne end ellers hos drøvtyggerne, 3. og 4. mellemfodsben er kun sammenvoksne i den øverste del, og dyret går ikke alene på tåens yderste led, men tillige på en trædepude, der ligger under de øverste led. Hovene er små, ikke affladede på indersiden som hos andre klovdyr og omgiver ikke tåledet helt, ligner mere krumme negle. Ethvert sport af de andre tæer fattes.

Kamelen mangler en netmave. I vommens vægge sidder høje, membranøse folder, der begrænser små, bicelleagtige rum; disse kan lukkes med en ringmuskel. Heri optages flydende indhold fra maven, og dette vandreservoir er det, der gør kameler i stand til at tørste i lang tid.

Af andre for kameler ejendommelige forhold kan mærkes, at halsen er lang og bæres krummet med det forreste parti næsten lodret, mens hovedet sidder næsten vandret. Dette savner ethvert spor af horn eller takker. Det er højbenede dyr med afskydende kryds og meget frie, lodret stillede lår. Kameler får kun een unge ad gangen. Placenta er diffus som hos svin og dværghjorte, ikke tottet som hos de egentlige drøvtyggere. Fra alle andre pattedyr adskiller kameler sig ved, at de røde blodlegemer ikke er unde, men ovale som hos de lavere hvirveldyr.

Til slægten Camelus hører kun to arter, kamelen og dromedaren, der ligner hinanden overordentlig i bygning og næsten kun er forskellige ved, at den første har to, den sidste kun een pukkel på ryggen. Da de tilmed let danner bastarder, der endog er indbyrdes yngledygtige, synes de rettest at måtte opfattes som to racer af samme art.

Det er nogle af de største drøvtyggere, over 2½ metere høje ved skulderen; hovedet har hvælvet pande, udstående øjne, afrundede, små ører og bred hængende mule, hvor de brede bevægelige næsebor sidder langt tilbage. På hver side er der 3/2 krumme og spidse tænder, hvormed de afriver den meget seje planteføde, hvoraf de lever, og hvormed de kan give farlige bid. På baghovedet sidder to hudkirtler, hvorfra der navnlig i brunsttiden flyder en mængde sort, stinkende væske ud. Halsen er temmelig stiv, kroppen kort og tyk, skelettets ryglinje nogenlunde lige, men fedtpuklerne forhøjer ryggen meget. Når dyret er i god foderstand, er de elastisk udstrammede; men ved afmagring bliver de helt slappe og kan falde ned til siden. Halen er kort og tynd med en dusk. Benene er svære, meget tykkere i ledene; træpuderne er meget brede og tæerne næsten ikke adskilte. Hårene er grove og næsten glatte. På brystet, albuerne, håndroden og knæet er der nøgne, tykhudede puder, der tager mod, når dyret lægger sig.