LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Moskusokse
Moskusokse

Moskusokse
Klassifikation:
Art:
Ovibos moschatus
(Zimmermann, 1780)
Fakta:
Levested
 - Geografi
 - Biotop

Arktiske område
Tundra

Udbredelseskort
Blå viser områder hvor moskusoksen er blevet
introduceret i det 20. århundrede.
Rød allerede etablerede områder med bestande.
FødeGræs, urter, mos
Vægt
 - han
 - hun
 - ved fødslen

300-400 kg
180-275 kg
8-15 kg
Længde
 - skulderhøjde
op til 2 meter
1,2 meter
Levealder15-18 år
Kønsmoden
Drægtighed
Unger
 - normalt
 - min/max
år
8 mdr

en unge
1
Moskusokse, (ældre navne: Moskusfår, bisamokse, bisamfår, polarokse) (Ovibos moschatus) er en lille skedehornet drøvtygger, et ægte polardyr, der kun træffes i det allernordligste Nordamerika, og på øerne nord derfor, helt fra Mackenzie-floden til Grønlands østkyst mellem 60. breddegrad og Ishavet. Den er senere indført i Norge og har derfra spredt sig til Sverige.

Som navnene antyder, ligner den i ydre både får og okser. Snuden er håret som fårenes, men hornene er trinde og glatte som oksehorn, dog af en meget ejendommelig form. Ved grunden er de ru og meget stærkt opsvulmede, hos de gamle hanner så stærkt, at de rører hinanden og dækker hele panden. Herfra bøjer de straks udad og nedad og derpå opad og fremad.

Hovedet er stort og bredt, øjnene store og klare, mens ørene er små, spidse, oprette, men næsten skjult mellem de overordentlig lange hår. Over hele kroppen er moskusokser dækket af sådanne, så at kun fødderne, snuden og partiet om øjnene er nogenlunde fri. Kroppen er cirka 1,2 meter høj over skuldrene, altså på størrelse med de meget små kvægracer. Ryggen er lang og lige, men synes noget puklet, da hårene over skulderpartiet er stærkt krusede, mens de ellers er mere glatte og nedhængende. Mellem de brune hår ser man hyppig den tætte grå uld, der kastes om sommeren. Farven bliver således mørk brunlig, blakket; henne over lænden er der et helt lyst parti.

Halen er meget kort og skjult mellem hårene. Lemmerne er korte og stærke; hårklædningen når ned på undersiden af klovene, der mærkeligt nok er noget usymmetriske, idet den yderste er større, afrundet, den inderste mindre, spids.

Moskusokser er bjergdyr, der træffes i flokke på omkring en snes, anført af de gamle tyre. I deres adfærd minder de mest om får; på deres lave ben løber de meget hurtigt og sikkert hen over ujævn klippebund, ja selv op ad stejle skråninger.

De æder unge pileskud, græs, urter, mos og larver; kort sagt alt, hvad deres hjemlands sparsomme vegetation byder dem, kan tjene til deres underhold.

Hunnen får i maj-juni en enkelt kalv, som hun vogter omhyggelig. Over for mennesker er moskusokser sky, men bliver de sårede, er navnlig de gamle hanner meget farlige.

Kødet er spiseligt og ret velsmagende, når dyret er fedt, men hos de magre og tyrene er det mørkt og sejt og smager og lugter stærkt af moskus, hvilket har givet dyret navn.

Aldersmæssigt bliver en moskusokse cirka 15-18 år. Hannerne lidt yngre med 10-12 år og i fangenskab helt op til 27 år.

I den pleistocene periode levede moskusoker over hele den nordlige del af den gamle verden, hvorom talrige fund af dens knogler sammen med levninger af mammut, uldhåret næsehorn og andre navnlig i Sibirien vidner om. Fra Tyskland, Frankrig og England kendes den også; et par gange har man også fundet dens karakteristiske pandeparti i Danmarks glaciallag, dog under sådanne forhold, at det ikke er bevist, at den har levet her; snarere er disse hårde dele ført hertil som en slags vandreblokke ved isens hjælp.

Klassifikation
Moskusoksen fik sit videnskabelige navn af den tyske geograf og zoolog Eberhard August Wilhelm von Zimmermann i 1780. Navnet er sammensat af ovis (får) og bos (okse). Dyrets krop minder også om en okse, men den lange pels ligner mere et fårs pels. Både geder og får har som moskusoksen hår på snuden. Til forskel fra okser som har fugtige, bare snuder. Den anden del af navnet moschatus kommer af dens kirtler foran øjet som frembringer en moskusagtig lugt.

Undersøgelser af kromosomstrukturer, proteinanalyser og dna-sekventering har ført til at moskusoksen i dag anses for at have sin helt egen gren indenfor de skedehornede drøvtyggere.

Dna'et viser at den genetisk har mest til fælles med de asiatiske goraler og serower (korthornede gemselignende dyr, tilhørende undergruppen caprini). Dette gør at moskusoksen har et nærmere slægtskab med geder og får end med okser.