LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Pindsvin
Pindsvin

Klassifikation
Art
Erinaceus europaeus
Fakta
Levested
 - Geografi
 - Biotop

Europa
FødeFrugt, insekter m.m.
Vægt
 - ved fødslen
800-1200 gram
? gram
Længde
 - højde
25-30 cm
12-15 cm
Levealder? år
Kønsmoden
Drægtighed
Unger
 - normalt
 - min/max
? mdr
? dage

4
3-8
Blandt Skandinaviens insektædere er pindsvin (Erinaceus europaeus) langt den største og kraftigste. Det bliver 25-30 centimeter langt og 12-15 centimeter højt. Hovedet er temmelig langt, kegleformet, ender fortil med en tryne. Munden er stor. Tandformel 3/2+1/1+3/2+3/3. Det forreste par fortænder både i over- og underkæben er langt større end de andre, lange og jævnt tilspidsede. Overmundens er rettede nedad og adskilte ved et betydeligt mellemrum, hvori de i undermunden, der er fremadrettede, griber ind. Tilsammen tjener de til at gribe føden, og der bliver således ingen brug for store hjørnetænder; disse er da også korte og spidse som dem, de sidder imellem. Længere bagtil i munden får hver kindtand flere spidser, der tilsammen danner et W. Spidserne er hos pindsvin ret stumpe i overensstemmelse med, at føden er ret blandet. Øjnene er små og klare, ørene korte, afrunde, og tæt bag ved disse begynder ryggens mærkelige beklædning med spidse, kraftige pigge, der gør kroppen endnu mere bred og svær, end den i forvejen er. Benene er meget lave, har 5 tæer. Halen er kun 2-3 centimeter lang. På hovedet, bugen og lemmerne når piggene ikke ned, men der findes en tæt beklædning med grove, gråbrune børster. Piggene er furede, gulbrune med et mørkt parti hen imod spidsen.

Det er natdyr, der først efter solens nedgang går ud og søger føde. I denne spiller insekter og larver hovedrollen, men de går i øvrigt løs på alle mindre dyr; rugende fugle, mus, rotter, firben, frøer, snoge, ja endog hugorme, for hvis gift de er uimodtagelige, bliver deres bytte; men desuden tager de også æg, nedfalden frugt og anden planteføde.

Når de tror sig i fare, ruller de sig sammen til en pigget kugle, idet ryghuden kan trækkes helt ud over snuden; til at udføre disse bevægelser tjener den stærkt udviklede hudmuskulatur. Således sammenrullede tilbringer de dagen sovende i et jordhul, under en busk, hæk eller lignende, hvor de af græs og blade har dannet sig et lunt leje. Ved vinterens komme graver de sig dybere i jorden og dækker sig yderligere godt ved at rulle sig i blade og mos, der fæster sig på piggene. Fra vinterens komme til hen i marts sover de vintersøvn, foretager højest på milde dage små udflugter, udtømmer urin og lignende, men æder ikke, om foråret søger pindsvinet sig en mage, med hvem de lever smamen hele sommeren; deres leje ligger tæt ved hinanden, og om aftenen følges de gerne ad ud for at finde føde.

I juli-august får de 3-8, hyppigst dog 4 unger, hvis cirka 90 pigge endnu er ganske lyse og bløde. Som voksen har pindsvinet cirka 5-7.000 pigge.

Pindsvin findes udbredte over hele Europa, undtagen i de koldeste lande; på den Skandinaviske Halvø findes de kun i Syd- og Mellemsverige, i Norge i det sydøstligste, indført enkelte andre steder. Helt ind i Mellemasien træffes pindsvin.

I almuens overtro og fabler spiller pindsvin en stor rolle, og her hører også den forsikring hjemme, som man både i Tyskland og Danmark jævnlig hører, at der findes to slags: Pindhunde og pindsvin, den første uspiselig, den sidste velsmagende. Endnu spises pindsvin mange steder.

Flere andre arter af pindsvin findes i Asien og Afrika. Pindsvin træffes allerede i pleistocenlag, andre uddøde pindsvin fra mellemste og øvre miocen i Europa.

På halvøen Malaka og De Indiske Øer lever en slægt Gymnura, der har en del tilfælles i bygning med pindsvin. Den mangler dog pigge og har en ret afvigende tandformel: 3/3+1/1+4/4+3/3. Den ene art ligner en stor rotte med lang hale og lang, tynd, bevægelig snude; den anden, der til opstilles som en egen slægt, Hylonnys, er meget mindre og har kort hale.

Mange har lært, at man skal stille mælk ud til pindsvinet, hvis man har et i sin have. Det er en dårlig ide. De voksne får dårlig mave af at drikke den og ungerne dør af det. I stedet for skal man stille vand frem til dem. Især i villahaver, hvor pindsvinene kan have svært ved selv at finde vand.