LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Næbdyret
Næbdyret

Næbdyret
Klassifikation:
Art:
Ornithorhynchus anatinus
(Blumenbach 1800)
Fakta:
Levested
 - Geografi
 - Biotop

Østlig Australien, Tasmanien
Ferskvand

Udbredelseskort
(Det mørkelilla område)
Vægt0,8-2,5 kg
Længde
 - hale
40-60 cm
8,5 cm
Næbdyret (Ornithorhynchus anatinus) er et pattedyr i familien af næbdyr.

Udbredelse
Dyret lever i ferskvand ved østkysten af Australien og på Tasmanien.

Udseende
Dyret ligner en besynderlig krydsning mellem en bæver, et krybdyr og en and og forskerne havde i mange år store problemer med at få dyret placeret i den rigtige orden.

Kloakdyrene og dermed næbdyret har mange krybdyrlignende træk, først og fremmest det, der har givet navn til ordenen - kloakken. I modsætning til pattedyrene har kloakdyr kun en enkelt åbning bagi til afføring, urin og kønsåbning. Dyrene lægger æg, der mest ligner krybdyræg med en blød læderagtig skal. Næbdyret har herudover endnu et krybdyrlignende træk - en ekstra skulderknogle.

Men næbdyret har også pattedyrlignende træk. Det mest iøjnefaldende er pelsen. Dyrets øreknogler består af tre dele, stigbøjlen, ambolten og hammeren, ligesom hos andre pattedyr. Næbdyrets underkæbe er også en stor sammenvokset knogle som er et pattedyrkarakteristikum. Herudover har kloakdyrene og dermed næbdyret mælkekirtler til die af ungerne, og de kan regulere deres kropstemperatur.

Næbdyrets næb består af en enkelt knogle i overkæben, der har udviklet sig til en perfekt adaption til dyrets levevis. Næbdyret lever ved floder og vandløb, hvor det søger efter føde på mudderbunden og bygger sin hule i skrænter. Næbbet er dækket af en meget følsom hud og er herudover udstyret med en elektrisk sans, der kan registrere føde: krebsdyr, orme, insekter og snegle i mudderet.

Hannerne har en giftklo på hvert bagben, der bruges i kamp mod andre hanner. I lang tid troede man at næbdyret dermed var det eneste egentlige giftige pattedyr.

Næbdyret har kun mælketænder i fosterstadiet, men de forsvinder hurtigt og bliver erstattet af hornplader. Kun en enkelt næbtand har dyret til hjælp ved klækningen og den forsvinder også igen.

Blodet har en meget høj koncentration af røde blodlegemer, hvilket muliggør langvarige dyk i jagten på bytte.

Adfærd
Næbdyret lever alene, men de har dog overlappende territorier, der forsvares af hannen i parringssæsonen.

De laver huler i bredden, typisk med 5 meter i dybden, men enkelte helt op til 30 meter.

Hunnen er drægtig i en måned og lægger herefter sine 1 til 3 æg. Hun bliver ved æggene i cirka 10 dage og ungerne dier hos hende i 3 til 4 måneder.

Klassifikation
Næbdyrets nærmeste nulevende slægtning er myrepindsvinet, der findes som to slægter, langnæbbet og kortnæbbet. De lever henholdsvis på Ny Guinea og over det meste af Australien.