LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Egernaber
Egernaber

Klassifikation:
Arter:
  • Hvidøret egernabe (Callithrix jacchus)
  • (Callithrix penicillata)
  • (Callithrix kuhlii)
  • (Callithrix geoffroyi)
  • (Callithrix flaviceps)
  • (Callithrix aurita)
  • (Callithrix acariensis)
  • (Callithrix manicorensis)
  • (Callithrix argentata)
  • (Callithrix leucippe)
  • (Callithrix emiliae)
  • (Callithrix nigriceps)
  • (Callithrix marcai)
  • (Callithrix melanura)
  • (Callithrix humeralifera)
  • (Callithrix mauesi)
  • (Callithrix chrysoleuca)
  • (Callithrix intermedia)
  • (Callithrix saterei)
  • (Callithrix humilis)
  • Dværgegernabe (Callithrix pygmaea)
  • Gylden løveabe (Leontopithecus rosalia)
  • Gyldenhovedet løveabe (Leontopithecus chrysomelas)
  • (Leontopithecus chrysopygus)
  • (Leontopithecus caissara)
  • (Saguinus midas)
  • (Saguinus niger)
  • (Saguinus nigricollis)
  • (Saguinus graellsi)
  • (Saguinus fuscicollis)
  • (Saguinus melanoleucus)
  • (Saguinus tripartitus)
  • (Saguinus mystax)
  • (Saguinus pileatus )
  • (Saguinus labiatus)
  • Kejsertamarin (Saguinus imperator)
  • (Saguinus bicolor)
  • (Saguinus martinsi)
  • Parykegernabe (Saguinus oedipus)
  • (Saguinus geoffroyi )
  • (Saguinus leucopus )
  • (Saguinus inustus)
  • (Callimico goeldii )
Egernaber, silkeaber eller kloaber som de også kaldes (Callitrichidae) er den ene familie inden for de brednæsede eller amerikanske abers (vestaber) gruppe, består udelukkende af ganske små arter gennemgående af egernets størrelse; herimellem de mindste nulevende former blandt de ægte aber.

I legemsbygning er de alle slanke og fintbyggede, med små runde hoveder og lille, korthåret, fremadvendt ansigt, omkranset af lange og tætte hårprydelser; således er mægtige duske ved ørerne, stort kindskæg, stærk hårvækst på issen almindelig, nogle arter har ligefrem manke. Øjnene små. Tandsættet i alt 32 tænder, som hos Den Gamle Verdens aber; andre vestaber har 3/3 ægte kindtænder; hjørnetænderne i overmunden er mægtig store og stærke, trekantede i tværsnit, kindtænderne spidsknudede. Lemmerne er korte; ejendommelig for denne familie er, at alle tæer og fingre bærer lange buede og skarpe kløer, blot med undtagelse af fodens lille tommel, der har en bred flad negl. Poterne er ikke, som hos andre ægte aber, hænder, idet tommelen slet ikke kan sættes mod de andre fingre. I øvrigt er pelsen påfaldende løs og silkeblød; halen, der er længere end kroppen, er slap og hængende. Egernaber er i høj grad tilpassede til ophold og klatren i træer, hvori de ikke som andre aber bevæger sig ved at omfatte grenene med fingrene, men ved at bore kløerne ind i barken, således at de med lethed, på samme måde som egernet, løber op ad tykke stammer; de minder i det hele meget om dette dyr i væsen og levemåde; de sidder ikke gerne opret, men støtter både med for- og bagben på grenene, idet halen hænger slapt ned; de klatrer mere forsigtigt end egernet og kan ikke gøre de mægtige spring, som dette er en mester i; de færdes stedse i små selskaber, stadig udstødende en ejendommelig pibende lokketone, der minder en del om fuglekvidder. Hanner og hunner er fuldstændig ens.

Egernaber lever sammen i små familiegrupper på 3-15 individer. Ét par er det dominerende, og det er kun dette par, der yngler.

Egernaber synes ikke at bygge reder, men holder til i hule træer; de er sky og frygtsomme; i fangenskab bliver de let tamme og kælne. Ungerne, der ved fødslen ikke er meget større end husmus, er straks tæt behårede; de får indtil 3 unger ad gangen, et usædvanligt højt tal mellem de ægte aber, hvor reglen er een unge.

Føde
Føden er frugter, blade og blomster, men de er også begærlige efter alle slags småhvirveldyr, særlig fugleunger, æder også insekter, edderkopper og lignende, idet de overhovedet i langt højere grad end andre ægte aber foretrækker animalsk føde.

Udbredelse
Egernaber er udbredte i den nordlige del af Sydamerika samt i Centralamerika, fra det sydlige Brasilien til Mexico; i Brasilien, Guyana og Peru findes de fleste arter, samt i Mexico. De deles i en mængde meget nærstående arter, der ofte hver kun findes på en meget begrænset lokalitet.

Egernaberne er stærkt truet af det stigende befolkningstal, og det er tvivlsomt om de vil overleve. Deres leveområder i regnskove, tørre bjergskove og græsområder ryddes til landbrugsjord og til tømmereksport.

Klassifikation
Nyere klassifikationssystemer placerer familien egernaber (Callitrichinae) som en underfamilie til (Cebidae).

Egernaber kan deles op i to store grupper efter deres fødevalg:
1. Marmosetterne, der hovedsageligt lever af frugt og saft fra træerne.
2. Tamarinerne, der i vidt omfang lever af insekter og smådyr foruden frugt.