LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Menneske
Menneske

Mennesket som det er afbildet på Pioneer 11
Klassifikation:
Art:
Homo sapiens
(Carl von Linné, 1758)
Menneske (Homo sapiens), også kaldet det moderne menneske, er en art af slægten Homo (herunder også neandertalmanden) som tilhører familien menneskeaber. Det videnskabelige navn kommer fra latin homo (menneske) og sapio (vis, tænkende).

Hvad adskiller mennesket fra andre dyr?
Igennem de sidste mange hundrede år, er der foretaget adskillige forsøg på at definere, hvad der gør mennesket så speciel i forhold til de andre dyr som omgiver os. Disse forsøg er dog gang på gang blevet tilbagevist af forskere, som har vist at også andre dyr har haft de evner, som ellers skulle være unikke for mennesket.

For cirka 50 år siden, var det en populær antagelse, at mennesket var den eneste som kunne anvende redskaber. Jane Godall viste dog snart, at chimpanser gerne bruger redskaber i deres dagligdag, og senere undersøgelser har vist, at selv fugle som krager og ravne også anvender redskaber.

Sproget var det næste omdrejningspunkt for adskillelsen mellem menneske og dyr. Specielt blev der lagt vægt på evnen til syntaks. Kate Arnold og Klaus Zuberbühler (University of St. Andrews) har dog i maj 2006 fremvist resultater fra deres studier af vestafrikanske hvidnæsede guenonaber. Disse aber er i stand til at sætte forskellige advarelseskald sammen og dermed skabe mere komplekse sekvenser; hver med forskellig betydning. For eksempel til en advarsel om leoparder i området.

Forskerne begyndte også at orientere sig mod øret. Undersøgelser af Marc Hauser af tamarinaber har dog vist at disse er fuldt ud i stand til at opfatte hvilket sprog man formulerer sig på. Deres sprogøre er på samme niveau som det niveau småbørn er på. Neurologiske undersøgelser af chimpanser har også vist, at dyrene på trods af at de ikke kan tale, har de neurologiske anlæg for sprog. Det drejer sig specifikt om det område i hjernen som hedder broca. Ved at optræne chimpanser til at komme med særlige råb til gengæld for mad, kunne det påvises at de som mennesker havde en særlig høj aktivitet i dette område af hjernen.

Evnen til at tænke fremad har også været studereret. En evne som har været stærkt medvirkende til menneskets voldsomme udvikling og religiøse overtro. Det var tidligere overbevisningen at dyr var begrænset til nutiden, men billedet har vist sig at være mere kompliceret. Forsøg med orangutanger og bonoboer har vist at disse dyr er i stand til at kunne planlægge brugen af redskaber helt op til et halvt døgn i forvejen.

Det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt konkret at definere hvad, om noget, der adskiller mennesket fra dyret, men der er fortsat mange teorier om dette og feltet bliver studeret kraftigt i øjeblikket af en lang række forskere. En af de mest udbredte teorier er »Theory of mind«, der dog via en række forsøg har vist sig at have store svagheder.

Livscyklus
Som med andre pattedyr foregår menneskelig forplantning som intern befrugtning ved samleje. Under denne proces indsættes den mandlige erigerede penis i kvindens vagina og der ejakuleres sæd, som indeholder sædceller. Sædcellerne bevæger sig gennem vaginaen og livmoderhalsen til livmoderen eller æggelederne hvor ægget befrugtes. Efter befrugtningen starter drægtigheden inden i den kvindelige livmoder.

Zygoten deler sig inden i hunnens livmoder og bliver til et embryo, der over en periode på 38 ugers (9 måneder) svangerskab bliver til et foster. Efter dette tidsrum er fosteret fuldt udvokset og bliver født. Fosteret ånder uafhængigt som et spædbarn for første gang. På dette tidspunkt anerkender de fleste moderne kulturer barnet som en person, der har ret til fuld beskyttelse af loven, selvom nogle jurisdiktioner udvider forskellige rettigheder til tidligere i fostres levetid i livmoderen.

Sammenlignet med andre arter er menneskets fødsel farlig. Smertefulde fødsler, der varer 24 timer eller mere, er ikke ualmindelige, og nogle gange kan en fødsel medføre døden for moren, barnet eller begge. Dette opstår på grund af både det relativt store fosterhoved og morens forholdsvis snævre bækken. Sandsynligheden for en vellykket fødsel steg betydeligt i det 20. århundrede i rigere lande med fremkomsten af ​​nye medicinske teknologier. I modsætning hertil er graviditet og naturlig fødsel farlige prøvelser i ikke så udviklede områder af verdenen.

I de udviklede lande vejer spædbørn typisk 3-4 kg og længden er 50-60 cm. Men lav fødselsvægt er almindelig i udviklingslande og bidrager til den relativ høje børnedødelighed i disse områder. Mennesket er ret så hjælpeløs ved fødslen og fortsætter derfor med at vokse i nogle år. Mennesket er typisk kønsmoden omkring 12-15 år efter fødslen. Hunnerne fortsætter med at udvikle sig fysisk indtil omkring 18 års alderen, mens den mandlige udvikling fortsætter indtil omkring år 21. Den menneskelige levetid kan opdeles i en række faser: baby, barndom, ungdom, ungt voksenliv, voksenliv og alderdom. Længderne af disse faser har imidlertid varieret på tværs af kulturer og tidsperioder. Sammenlignet med andre primater oplever mennesker en usædvanlig hurtig vækst i løbet af ungdomsårene, hvor kroppen vokser 25 % i størrelse. Chimpanser, for eksempel, vokser kun 14 %. Tilstedeværelsen af den ​​voldsomme vækst er sandsynligvis nødvendigt for at holde børn fysisk små indtil de er psykologisk modnet. Mennesker er en af ​​de få arter, hvor hunner undergår en overgangsalder. Der er opstillet en hypotese om, at overgangsalderen øger en kvindes samlede reproduktive succes ved at tillade hende at investere mere tid og ressourcer i hendes nuværende afkom og/eller deres børn (bedstemor-hypotese), snarere end ved fortsat at bære børn i alderdommen.

Af forskellige årsager, herunder biologiske/genetiske, lever kvinder gennemsnitligt omkring fire år længere end mænd. Fra 2013 er den globale gennemsnitlige forventede levetid ved fødslen af ​​en pige anslået til 70,2 år sammenlignet med 66,1 for en dreng. Der er betydelige geografiske forskelle i menneskets levetid, for det meste korreleret med den økonomiske udvikling. Den forventede levetid ved fødslen i Hong Kong er 84,8 år for piger og 78,9 for drenge, mens der i Swaziland, primært på grund af aids, er 31,3 år for begge køn. Den udviklede verden er generelt aldrende, med medianalderen omkring 40 år. I udviklingslandene er medianalderen mellem 15 og 20 år. Mens hver femte europæer er 60 år eller ældre, er kun en ud af tyve afrikanere 60 år eller ældre. Antallet af hundredårige i verden blev anslået af Det Forenede Nationer til 210.000 i 2002. Mindst en person, Jeanne Calment, er kendt for at have nået en alder af 122 år. Højere alder er blevet hævdet, men påstandene er ikke velunderbygget.

Vidste du det om mennesket?
Mennesket har cirka 1,8 kvadratmeter hud, cirka 400 skeletmuskler, cirka 206 knogler, over 100 led, 90.000 kilometer vener, arterier og kapillærer samt 13 milliarder nerveceller. Hvert minut livet igennem pumpes 4-6 liter blod gennem hjertet. Mennesket har cirka 25 billioner røde, runde blodlegemer a cirka 0,007 mm i diameter. Den samlede overflade menes at være cirka 1.300 kvadratmeter. Hjernen vejer gennemsnitligt 1.350 gram. Mennesket har op til 5 millioner hår. Læren om kroppen er samlet i faget fysiologi.