LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Mennesker og menneskeaber
Mennesker og menneskeaber

Chimpanse
Klassifikation:
Arter:
Mennesker og menneskeaber (Hominidae) er en familie af pattedyr som indeholder mennesker, chimpanser, gorillaer og orangutanger.

Klassifikationen er blevet ændret en del gange i de sidste årtier. Ændringer vedrører hovedsagelig om mennesket og dets uddøde forfædre skal isoleres i sin egen familie eller indgå sammen med de andre store aber.

Det eksakte kriterie for at indgå i (Hominidae) er derfor ikke afklaret, men normalt indgår de arter som deler mere end 97 % af deres DNA med det moderne menneskets arvemasse, og som udviser en evne til sprog og en kultur udover familien og gruppen.

Historie
I begyndelsen af miocæn, for omkring 22 millioner år siden, var der mange slags tilpassede primitive østaber (Østafrika) som levede i træer; varieteten tyder på en lang historie af forudgående diversificering. Fossiler fra 20 millioner år siden omfatter fragmenter tilskrevet Victoriapithecus, de tidligste aber fra den gamle verden. Blandt de slægter, som menes at være i abeafstamningen, og som fører op til for 13 millioner år siden er Prokonsul, Rangwapithecus, Dendropithecus, Limnopithecus, Nacholapithecus, Equatorius, Nyanzapithecus, Afropithecus, Heliopithecus og Kenyapithecus, alle fra Østafrika.