Pungrotter

LexOpen - Dit online leksikon

Forside Pungdyr

Pungrotter

Pungrotter
Nordamerikansk pungrotte
Klassifikation:
Rige: Dyr (Animalia) Række: Rygstrengsdyr (Chordata) Klasse: Pattedyr (Mammalia) Orden: Pungrotter (Didelphimorphia) Familie: Pungrotter (Didelphidae)
Arter:
(Caluromys derbianus) (Caluromys lanatus) (Caluromys philander) Sortkravet pungrotte (Caluromysiops irrupta) (Glironia venusta) (Chacodelphys formosa) Pungodder (Chironectes minimus) (Cryptonanus agricolai) (Cryptonanus chacoensis) (Cryptonanus guahybae) (Cryptonanus ignitus) (Cryptonanus unduaviensis) (Didelphis albiventris) (Didelphis aurita) (Didelphis imperfecta) (Didelphis marsupialis) (Didelphis pernigra) Nordamerikansk pungrotte (Didelphis virginiana) (Gracilinanus aceramarcae) (Gracilinanus agilis) (Gracilinanus dryas) (Gracilinanus emilae) (Gracilinanus marica) (Gracilinanus microtarsus) (Hyladelphys kalinowskii) (Lestodelphys halli) (Lutreolina crassicaudata) (Marmosa andersoni) (Marmosa lepida) (Marmosa mexicana) Museopossum (Marmosa murina) (Marmosa quichua) (Marmosa robinsoni) (Marmosa rubra) (Marmosa tyleriana) (Marmosa xerophila) (Marmosops bishopi) (Marmosops cracens) (Marmosops creightoni) (Marmosops dorothea) (Marmosops fuscatus) (Marmosops handleyi) (Marmosops impavidus) (Marmosops incanus) (Marmosops invictus) (Marmosops juninensis) (Marmosops neblina) (Marmosops noctivagus) (Marmosops parvidens) (Marmosops paulensis) (Marmosops pinheiroi) (Metachirus myosuros) (Micoureus alstoni) (Micoureus constantiae) (Micoureus demerarae) (Micoureus paraguayanus) (Micoureus phaeus) (Micoureus regina) (Monodelphis adusta) (Monodelphis americana) (Monodelphis brevicaudata) (Monodelphis dimidiata) (Monodelphis domestica) (Monodelphis emiliae) (Monodelphis glirina) (Monodelphis iheringi) (Monodelphis kunsi) (Monodelphis maraxina) (Monodelphis osgoodi) (Monodelphis palliolata) (Monodelphis reigi) (Monodelphis ronaldi) (Monodelphis rubida) (Monodelphis scalops) (Monodelphis sorex) (Monodelphis theresa) (Monodelphis umbristriata) (Monodelphis unistriata) (Philander andersoni) (Philander deltae) (Philander frenatus) (Philander mcilhennyi) (Philander mondolfii) (Philander olrogi) (Philander opossum) (Thylamys cinderella) (Thylamys elegans) (Thylamys karimii) (Thylamys macrurus) (Thylamys pallidior) (Thylamys pusillus) (Thylamys sponsorius) (Thylamys tatei) (Thylamys velutinus) (Thylamys venustus)) (Tlacuatzin canescens)

Pungrotter (Didelphimorphia), en stor orden inden for pungdyrene. Denne orden består kun af en familie der også benævnes pungrotter (Didelphidae).

Denne orden, der består af en mængde småformer, af hvilke de største når kattens, de mindste musens størrelse, er hjemmehørende i Amerika, særlig i de tropiske egne; dette er for så vidt påfaldende, som alle andre pungdyr i nutiden findes i Australien; en landforbindelse i tidligere jordperioder mellem Sydamerika og Australien kan forklare dette ejendommelige forhold.

Pungrotters ydre er ret ensartet, og de minder i det hele meget om rotter; deres hoved er ret langt og spidssnudet, med store nøgne ører; kroppen forholdsvis slank, halen oftest lang og nøgen i sin yderste del, der er udformet som gribehale; lemmerne lave, navnlig forbenene. Poterne har 5 tæer med korte, spidse, krumme kløer; kun bagfodens tommel, der kan modsættes de andre tæer, er kloløs. Nogle arter har veludviklet pung, der snart munder fremad snart bagud, andre mangler pungen helt eller delvis. Tandtallet er meget stort, altid over 50; tænderne rovdyragtige, med små fortænder og veludviklede hjørnetænder; forkindtænderne er savtakkede, bagkindtænderne med mange spidser.

Pungrotter er natdyr, der enkeltvis færdes i skove og tæt græs, men en del arter har nu tilpasset sig til liv i og ved menneskelige boliger, hvor de som rotter søger tilflugt i udhuse og lignende, hvor de med stor dygtighed undgår forfølgelser.

På jorden færdes de mindre behændigt, trædende på hele sålen, men i træerne klatrer de derimod fortrinligt og gør herunder brug af deres snohale. Som andre pungdyr er de i mange henseender lavtstående, således er deres intelligens kun lidt udviklet; lugtesansen synes derimod at være god; øjets udtryk påfaldende dødt. Angrebne sætter de sig aldrig til modværge, men udbreder en hæslig stank mindende om hvidløgs; denne stammer fra kirtler ved endetarmsåbningen.

Deres føde er overvejende animalsk og består af alle slags småpattedyr, fugle, fugleæg, insekter, orme og lignende; dog kan de også fortære frugter og andre plantedele.

En gang årlig får de, efter 3 ugers drægtighed, et kuld yderst små, nøgne, uudviklede unger, hvis antal ofte er stort, men i øvrigt meget vekslende; i 50-60 dage hænger de fastsugede til hunnens patter og er da fuldt udviklede og forlader pungen eller de beskyttende hudfolder og hårdannelser; derefter følger de moren, idet de holder sig fast til hendes pels eller sidder på hendes ryg.

Pungrotter er udbredt over hele Amerika, lige fra Canada til Patagonien; i Sydamerika erstatter de insektæderne, der her mangler helt. De typiske pungrotter samles i slægten Didelphys, der omfatter 5-6 arter. Mest kendt er den nordamerikanske pungrotte (Didelphis virginiana).