LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Brun bjørn
Den brune bjørn

En familie af brune bjørne i Skandinavisk dyrepark
Klassifikation:
Art:
Ursus arctos
Den brune bjørn (Ursus arctos) er udbredt i Europa, Asien og Nordamerika. Bestanden i Skandinavien menes at udgøre cirka 1.200 individer i Sverige og Norge (primært Sverige) sammenlagt samt 1.300 individer i Finland. De øvrige lande i Europa hvor man kan finde den brune bjørn i naturen er Rusland, Polen, Italien, Schweiz, Slovakiet, Jugoslavien og Tyrkiet.

Føde
Den brune bjørn er som udgangspunkt altædende. Den spiser dog primært plante føde som normalt udgør 65 % af dens føde. Fødevalget varierer dog kraftigt alt efter det geografiske udbredelsesområde og tidspunktet på året. Af planter spises græs, urter, knopper og bær. Herudover spiser den brune bjørn også ådsler, fisk, fugleæg, myrer, elge, rensdyr og honning.

Forplantning
Den brune bjørn parrer sig kun hver tredje år. Parringen foregår normalt i månederne april-august, og først når bjørnen er blevet kønsmoden som to-fire årig.
Efter en drægtighedsperiode på syv-otte måneder føder hunbjørnen to til fire unger, som er små, blinde og næsten nøgne. Synet får de når de er fire-fem uger gamle. Ungerne fødes i bjørnens vinterhule.
Ungerne dier hos moderen i tre-fire måneder og de kan klare sig selv efter halvandet - to år. Ungerne forlader først hulen efter cirka fire måneder.
Hanbjørnen er farlig for bjørneunger, da den opfatter dem som føde eller konkurrenter. Støder en hanbjørn derfor på en bjørneunge risikerer den at blive dræbt og ædt. Hunbjørnen beskytter derfor sine unger omhyggeligt. I zoologiske haver er det muligt at have både hanbjørne og hunbjørne med unger sammen.

Udseende
Den brune bjørn varierer kraftigt i størrelse alt efter sit geografiske udbredelsesområde, og den kan derfor have en kropslængde på mellem 1,7 og 2,5 meter. Dens vægt ligger på mellem 70 og 250 kilogram. Grizzly bjørnen fra Alaska kan veje op til 700 kilogram og den europæiske brune bjørn kan veje maksimalt 400 kilogram.
Selv om bjørnen kan se lidt klumpet og langsom ud, og normalt også bevæger sig i et roligt tempo, kan den være ekstrem hurtig og komme op på en fart af 50 km/t.

Vinterhi
Den brune bjørn benytter sig af et hi, typisk fra månederne november til marts. Hiet er typisk en stor hule. Umiddelbart forud for dette har den spist sig godt tyk og fed, og de opbyggede depoter anvendes så som energiressource under hiet. Bjørnen vågner dog fra sit hi engang imellem, typisk ved »godt vejr« eller hvis der er fare på fære.

Klassifikation
Der er meget få anerkendte underarter af den brune bjørn, på trods af at der er store forskelle på dem alt efter hvor de lever. Alene 2 underarter er anerkendt Grizzly (Ursus arctos horribilis), som inkluderer alle brune bjørne med undtagelse af dem som lever på øerne Kodiak, Skuyak og Afognak, som anerkendes som underarten Kodiakbjørnen (Ursus arctos middendorffi)
Der anvendes dog ofte yderligere underopdelinger af den brune bjørn, som primært er en adskillelse af hvor de lever. For eksempel Europæisk brun bjørn (Ursus arctos arctos) som er den bjørn som lever i Norge og Sverige. Den kaldes undertiden også for den skandinaviske brune bjørn.
Den yderligere opdeling består normalt af følgende 12 underarter, hvoraf Bajan bjørnen er uddød:
Isbjørnen er også nært beslægtet med den brune bjørn. Så nært beslægtet at de kan få fødedygtige afkom sammen.

Udbredelse i Danmark
Den brune bjørn lever ikke vildt i Danmark, men for cirka 10.000 år siden levede Tragtbægerfolket i det meste af Europa inklusiv Danmark, og man har fundet rester af bjørneknogler på deres bopladser der viser at dette folk jagede og spiste bjørne.
Den brune bjørn kan i Danmark alene ses i zoologiske haver og dyreparker. Skandinavisk dyrepark har et af de mest anerkendte bjørneanlæg i verden, og bjørnen kan også ses i Zoo København.