LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Husmår
Husmår

Husmår
Klassifikation:
Art:
Martes foina
(Carl von Linné, 1758)
Fakta:
Levested
 - Geografi
 - Biotop

Europa, Asien
Skov
FødeSmå pattedyr, æg, fugle
Vægt
 - hun
 - han
 - ved fødslen
900-1.900 gram
1.300-2.300 gram
gram
Længde
 - halen
42-48 cm
23-26 cm
Levealder?
Kønsmoden
Drægtighed
Unger
 - normalt
år
dage

2-5
Husmåren (Martes foina) er en noget mere sydlig-østlig form i forhold til skovmåren; den findes hverken i Skandinavien eller på de britiske øer, men helt ind i Afghanistan og op i Himalaya. I Danmark findes den hyppigst i Fyn og Jylland, sjælden øst for Storebælt, dog af og til i Nordsjælland og på Lolland.

I modsætning til skovmåren holder den hyppigst til i nærheden af mennesker, endog i beboelseshuse, når den for eksempel kan komme ind mellem loft og gipsdække, men hyppigst dog i udhusene.

Den skjuler sig godt og ligger og sover om dagen, men efter solnedgang ses den hyppig på tagene og i træer nær op ad husene, idet den under forsigtig, men nysgerrig spejden begynder sin jagt. Denne går ganske vist i første række ud over mus og rotter, der sjælden trives, hvor man har mårer; men når lejlighed gives, forsømmer husmåren aldrig et besøg i hønsehus og dueslag, hvor tømte æg med hullet ved den spidse ende, og døde dyr med overbidte struber vidner om, hvem den ubehagelige gæst har været. Den forfølges derfor ivrig, skønt dens pels er meget mindre værdifuld end skovmårens.