LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Hyæner
Hyæner
Klassifikation:
Arter:
  • Plettet hyæne (Crocuta crocuta)
  • Brun hyæne (Hyaena brunnea)
  • Stribet hyæne (Hyaena hyaena)
  • Dværghyæne (Proteles cristata)
Hyæner (Hyaenidae) hedder en pattedyrsfamilie af de katteagtige rovdyr.

Den findes kun i den gamle verden ligesom desmerdyrene (Viverridae), fra hvilke den må afledes, og som den i mange forhold ligner en del,. Som disse har hyæner store gatkirtler, der åbner sig i en sæk under halen og her udsondrer en ilde stinkende væske. Ved den grove pels, der kan danne en manke henad hals og ryg, og ved farvetegningen med mørke pletter og striber på brunlig grund minder de atter om højbenede viverrer, navnlig ved den svære, høje forkrop, der skråner stærkt ned mod den svage bagkrop får de et meget karakteristisk ydre. Tænderne ligner kattenes, idet der er 1/0 knudetand, men der er 1/1 savtand mere, og disse er meget svære, særlig udmærket egnede til at knuse knogler, tandformlen bliver da 3·1·4·1/3·1·3·1. Tyggemuskler og dermed kindbue og nakkekam er i sammenhæng hermed stærkt udviklede. Fortænderne er store, hjørnetænderne små, og dermed velegnet til at gnaver kødet af benene på ådsler. De er dog også dygtige jægere og kan i flok nedlægge endog store byttedyr.

Hovedet, der er kort og tykt, er noget hundeagtigt, men har tykkere snude. Halsen meget svær og kraftig. Tågængere, der går som hunde, men de har kun 4 tæer på hver fed, idet 1. tå og finger mangler. Kløerne stumpe og kan ikke trækkes tilbage. Halen er temmelig kort og busket. Det er natlige, feje, stridbare dyr, der bor i huler og ved deres skjulte færd, hele væsen, udseende, stank og navnlig ved deres uhyggelige hylen kan virke meget frastødende. De er dog særdeles nyttige da de bortskaffer alle slags selvdøde dyr. Kun udbredte i den gamle verden, i Afrika og Vest- og Sydasien.

Der findes i alt kun 3 arter af dem vi normalt kalder hyænder, herudover er der en, specielt af termitter levende art. Af de tre arter står den brune hyæne og den stribede hyæne hinanden meget nær; tænderne er af ens form, og begge har store spidse ører og er langhårede med en manke over ryg og skuldre.

Den brune hyæne, der er mindre end de andre og kendelig på sin ensfarvede brune pels, findes i Sydafrika, hvor den helst færdes på stranden og tager opskyllede ådsler; af og til angriber den også kvæg.

Den stribede findes overalt i Sydasien og Nordafrika. Den er gullig skidengrå med smalle sorte tværstriber på krop og ben. Kroplængde, uden hale, cirka 1 meter. Om natten strejfer den vidt om, helst ene, højst et par sammen. De lever vel mest af ådsler, hvoraf de ofte slæber store stykker med til deres huler, men af og til bortfører de også får og geder og ikke sjældent hunde, når lejlighed gives. De er rene mestre til at knuse knogler, og de nøjes derfor tit med, hvad gribbe og sjakaler har pillet næsten rent; kommer de på den anden side først, jager de hurtig disse deres mindre konkurrenter bort. De er i øvrigt yderst feje og færdes oftest temmelig lydløst, således at det mest er deres fodspor fra de lange nattevandringer, der foråader, hvor almindelige de i virkeligheden er. Knogler af denne art er fundne i de yngste tertiære dannelser i England, Frankrig og Italien.

Den tredje art er plettet hyæne; den hører hjemme i Afrika syd for Sahara. Knudetanden er yderst lille og falder ofte ud. Pelsen er gullig med afrundede, ret små, mørkebrune pletter; Ørerne er små og afrundede, en manke findes ikke, og pelsen er ret korthåret; ejendommelig er den påfaldende lighed i hannens og hunnens ydre kønsorganer. Den er større og stærkere end de andre arter, når en kroplængde af 1,25 meter og en skulderhøjde på cirka 80 cm, jager i flokke og gør vedholdende med en lyd som djævelsk latter, der på een gang er frygtelig og frastødende. Den var tidligere meget almindelig i Kap, kom endog ind i Kapstadens gader, men forfølges ivrig, da den, kraftigere og modigere, som den er, kan være slem ved fårehjordene. Levningerne af en stor race af denne art er overordentlig almindelig i europæiske hulefund, kendes også fra Madras og er blevet opfattede som en egen art, hulehyæne. I Europas og Indiens yngre tertiær findes desuden levninger af mange andre hyæner.

Nær de andre hyæner står dværghyænen (Proteles cristata), der har for- og hjørnetænder som andre rovdyr, men i alt kun 4/4 kindtænder, der alle er ens, små, næsten rudimentære, stillede med et betydeligt mellemrum. Også den hører hjemme i Kap, hvor den af kolonisterne blev kaldt jordulven. Den graver i jorden med sine stærke, stumpe kløer og siges at angribe lam og sønderrive voksne får for at fortære disses fede haler og andre fedtpuder; i øvrigt lever den af ådsler, larver, termitter og lignende, som den graver op. I ydre ligner den meget den stribede hyæne, men snuden er mere spids, ørerne større, og den har 5 tæer på forfødderne. Kroplængde kun cirka 80 cm, halen 30 cm. Ned ad ryggen har den en vældig manke, der rejses, når den irriteres.