LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Katte
Katte

Sneleopard
Klassifikation:
Arter:
    Pantherinae
  •   Jaguar (Panthera onca)
  •   Leopard (Panthera pardus)
  •   Løve (Panthera leo)
  •   Sneleopard (Uncia Uncia)
  •   Tiger (Panthera tigris)
  •   Træleopard (Neofelis nebulosa)
  • Felinae
  •   Afrikansk guldkat, (Profelis aurata)
  •   Asiatisk guldkat (Catopuma temminckii)
  •   Asiatisk leopardkat (Prionailurus bengalensis)
  •   Borneokat (Catopuma badia)
  •   Canadisk los (Lynx canadensis)
  •   Los (Lynx lynx)
  •   Fiskekat (Prionailurus viverrinus)
  •   Fladhovedet kat (Prionailurus planiceps)
  •   Gepard (Acinonyx jubatus) kongegepard, jagtleopard
  •   Junglekat (Felis chaus)
  •   Karakal (Caracal caracal)
  •   Kinesisk ørkenkat (Felis bieti)
  •   Manul (Felis manul)
  •   Margay (Leopardus wiedii)
  •   Marmorkat (Pardofelis marmorata)
  •   Ocelot (Leopardus pardalis)
  •   Puma (Puma concolor)
  •   Rustplettet kat (Prionailurus rubiginosus)
  •   Rødlos (Lynx rufus)
  •   Sandkat (Felis margarita)
  •   Serval (Leptailurus serval)
  •   Sortfodet kat (Felis nigripes)
  •   Spansk los (Lynx pardinus)
  •   Sydamerikansk tigerkat (Leopardus tigrinus)
  •   Vildkat (Felis silvestris)
Katte (Felidae) eller kattedyrene er en familie indenfor kødædernes orden (rovdyr), der igen tilhører pattedyrenes klasse.

Familien omfatter blandt andet store katte og den almindelige kat, som blev forbundet med mennesket for omkring 4.000 - 7.000 år siden. Den almindelige kats vilde slægtning lever stadig i Afrika og det vestlige Asien. Dets leveområder har dog været udsat for store ødelæggelser og er dermed blevet kraftigt formindsket.

De første katte dukkede op for cirka 40 millioner år siden.

Udbredelse
Der findes i alt cirka 40 arter udbredte over hele jorden, navnlig dens varmere egne; kun Australien, Madagaskar og Antillerne mangler katte.

Udseende
Af alle rovdyr er katte de, der er bedst egnede til at indfange og dræbe andre dyr. Sanserne, navnlig syn og hørelse, er skarpe, legemet overordentligt kraftigt og smidigt, lemmerne korte og stærke. Biddet er særdeles kraftigt, hovedet kort og bredt af de vældige tyggemuskler. Fortænderne er små, hjørnetænderne meget store, kindtænderne kun få, 1-2/2 savtænder, 1/1 stor og kraftig rovtand og 1/0 meget lille knudetand. Tungen er besat med bagud rettede hornspidser. På forbenene er der 5 tæer, tommelen meget kort, på bagbenene 4; alle er de udstyrede med seglkrummede, skarpe, sammentrykte kløer, der støttes af en benlamel på kloledet. Dette trækkes, når kloen ikke er i brug, ved et elastisk bånd op mod ryggen af næstyderste led; herved holdes kloen skarp, og gangen på de bløde trædepuder under tæerne bliver næsten lydløs.

Adfærd
Af karakter er de alle modige og blodtørstige, og da tilmed flere af arterne er meget store, findes mellem katte de farligste af alle rovdyr. De jager mest enkeltvis, kun i parringstiden to og to, lister sig på deres bytte eller ligger i baghold for i et spring at slå kløerne i det og derefter bide det ihjel. De tager næsten kun varmblodige dyr, som de gerne leger med, inden de helt dræber dem. Først river de dem op og slikker blod og indvolde i sig med den hvasse tunge, og derpå spiser de af kødet, til de er mætte; sjælden gemmer de noget hen; forfejler de byttet i første spring, lister de hyppigst bort.

Navnlig de mindre arter klatrer gerne; ingen graver, og kun de færreste går frivillig i vandet, og da kun for at finde bytte. De er meget renlige, stinker aldrig som andre rovdyr og slikker sig selv og ungerne omhyggelig, navnlig når de har spist. Over for disse sidste er de meget omhyggelige og kærlige; de vilde arter får sjælden mere end 2-3 killinger, som de kaldes.

Kattenes jagtmetode består af en indledende jagt efterfulgt af et hurtigt angreb. Katte går efter nakken og afbryder halshvirvlen med deres skarpe og spidse hjørnetænder. De er afhængige af deres syn; deres øjne er forholdsvis store set i forhold til andre kødædere. De har også veludviklet lugtesans og hørelse. På tæt hold giver deres lange knurhår også en præcis følesans.

Ægypten
Katte var i det gamle Ægypten hellige dyr; drab af en kat straffedes med døden. Der var enkelte steder i landet, hvor de nød større anseelse end andre steder, således særlig, hvor guddommene afbildedes med kattehoveder, og hvor kattes fornemste begravelsespladser fandtes. I reglen balsameredes de døde katte, og man har i Memfis og ved Benihassan fundet tusinder af kattemumier. I Bubaste, hvor man dyrkede gudinden Bast (med kattehoved), synes man at have brændt de døde katte, sammen med hvis rester man ofte bisatte billeder af katte af bronze, træ eller sten. Til sådanne begravelsespladser førtes de døde katte fra hele omegnen. Hvor langt dyrkelsen af katte som helligt dyr når tilbage i tiden i Ægypten, ved vi ikke. I det mellemste rige omtales katte som helligt dyr, men om den også var det i det gamle rige, det før år 3.000 f.Kr., vides ikke. Katte synes ikke at være fundet afbildede eller omtalte på mindesmærker fra det gamle rige. I byen Bubaste dyrkedes heller ikke, synes det, dengang gudinden Bast, men andre guddomme.