LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Rovdyr
Rovdyr

Sneleopard
Klassifikation:
  • Rige: Dyr (Animalia)
  • Række: Rygstrengsdyr (Chordata)
  • Klasse: Pattedyr (Mammalia)
  • Orden: Rovdyr (Carnivora) Bowdich, 1821
Familier:
Rovdyr (Carnivora) er navnet på en orden af hovedsageligt kødædende pattedyr. Der er i alt 10 familier af rovdyr. 7 landlevende familier og 3 vandlevende familier.

Blandt pattedyrene danner rovdyr en særdeles vel afgrænset og talrig orden. Der er dog inden for denne en rig variation, så at der kun kan påpeges forholdsvis få fælles karakterer.

Landlevende rovdyr
Det er kraftige dyr med skarpe sanser, hyppigst af middelstørrelse, ingen kæmper og ingen dværge; de lever mest af andre dyr, som de selv fanger og dræber, men der findes dog også nogle, der næsten kun tager planteføde.

Deres tandsæt er meget karakteristisk. Fortænderne 3/3, er små, de yderste størst; bedst udviklede er de hos de mere altædende. Hjørnetænderne er store, krumme og spidse, størst hos de mest blodtørstige. Blandt kindtænderne er den bageste præmolar i overkæben og den forreste molar i underkæben altid særlig uddannede som de såkaldte rovtænder. Det er som oftest de største og stærkeste kindtænder; de har et stort skærende, tofliget parti, hvormed de glider forbi hinanden som bladene i en saks, de øverste yderst og forrest; desuden har den i overkæben indadtil en knudret hæl, mens den i underkæben bagtil har et knudret parti, der varierer stærkt i udvikling i samklang med udviklingen af de bagved siddende knudetænder. Foran rovtænderne sidder en kortere eller længere række savtakkede tænder, savtænderne, aldrig flere end 3/4, hyppigst færre. Jo mere altædende vedkommende rovdyr er, desto bedre udviklet er det knudrede parti; antallet af knudetænder varierer fra 1/0 til 2/2, men det er dog ikke dette, der afgør partiets udvikling. Antallet er af en meget konstant karakter, der derfor anvendes meget i familiesystematikken, men det er formen og størrelsen i forhold til savtænderne, der varierer stærkest efter levemåden og derfor afgiver gode slægts og artskarakterer. Bidets kraft ses også forholdsvis let på kraniebygningen; jo længere kæber og dermed jo flere tænder, desto svagere bid, jo kortere, desto kraftigere, da musklerne her nemlig får en kortere vægtstang at arbejde med. Kamme på issen til fæste for de kraftige tyggemuskler findes ret hyppig og ligeledes kamme på nakken for halsmusklerne, der kan gøre dyret i stand til at bære et stort bytte i sin mund.

Hovedet er altid frit fremtrædende på en ret lang hals; kroppen er kraftig, snart mere smækker, snart mere plump. Lemmerne er kraftige og frit stillede, alle lemmeknogler i underarm og -ben, i hånd- og fodrod er fri og bevægelige. Fødderne er poter, der aldrig har færre end 4 tæer, men i øvrigt meget forskellige efter deres anvendelse, snart svømmefødder som hos odderne, snart gravefødder med kraftige, klodsede kløer som hos grævlingene, snart udmærkede gribe- og klatrefødder, hvis kløer holdes skarpe ved at løftes under gangen, som hos kattene og mårene.

De fleste landlevende rovdyr er tågængere, de mere plumpe som grævling og bjørn er dog sålegængere.