LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Snabeldyr
Snabeldyr

Asiatisk elefant
Klassifikation:
  • Rige: Dyr (Animalia)
  • Række: Rygstrengsdyr (Chordata)
  • Klasse: Pattedyr (Mammalia)
  • Orden: Snabeldyr (Proboscidea)
    Illiger, 1811
Familier:
  • Elefanter (Elephantidae )
  • (Gomphotheriidae)
  • (Mammutidae)
  • (Moeritheriidae)
  • (Palaeomastodontidae)
Snabeldyr (Proboscidea) en artrig dyregruppe, dannende en meget afvigende orden under pattedyrene; i nutiden er denne orden kun repræsenteret af 2 arter, der som meget specialiserede former står ganske isolerede mellem de andre pattedyr, vidt adskilte fra disse i deres fleste bygningsforhold, dog nærmest beslægtede med søkøerne, der må opfattes som en yngre, yderligere specialiseret dyreform, udgået fra snabeldyr.

Proboscidernes mange familier og slægter var hjemmehørende i den gamle verden, blot medlemmer af de to øverste slægter Mastodon og Elephas var udbredt over Nordamerika, en enkelt art endog ned i Sydamerika.

Blandt de vigtigste karakterer, der udmærker snabeldyr i videste forstand, altså samtlige uddøde og de to nulevende elefanter, således at de er tydeligst hos de nulevende mest specialiserede former og mindre fremtrædende hos de ældre, kan anføres: Næse og overlæbe er stærkt udviklede, til en lang, muskuløs, knogleløs, meget bevægelig og kraftig tryne eller snabel, i hvis yderste ende de adskilte næsebor ligger. Fortænderne har fået en særlig udvikling, idet de mellemste fortænder enten i over- eller undermunden er stedsevoksende og kan nå umådelig størrelse, idet de rager langt ud af munden og er taget i brug som stødtænder; kraniets form er stærkt påvirket af snabelen og de umådelige tandhulers størrelse og har navnlig fået mægtig udviklet mellemkæbeparti og store luftfyldte rum i de stærkt opdrevne pande- og ansigtsknogler; underkæberne er oftest i spidsen lidt nedad-bøjede; hjørnetænderne findes hos de ældste slægter som vantrevne, men forsvinder helt hos de yngre. Kindtændernes række var vistnok fuldtallig hos de oprindeligste snabeldyr, men de enkelte tænder når senere uhyre størrelse og får en afvigende kompliceret bygning, således at kun 1 eller 2 i hver af de forholdsvis korte kæber kan være i brug ad gangen stadig fortrængte af de bageste langsomt fremvoksende kindtænder; halsen kort med lidt sammentrykte halshvirvler; Legemet mægtig plumpt og svært med massiv, kraftig knoglebygning. Nøgleben mangler; lemmerne ejendommeligt stolpeformede, strakte i leddene, idet navnlig de usædvanlig lange overarms- og lårknogler er lodret stillede; i modsætning til hovdyr er albuebenet langt den kraftigst udviklede knogle i underarmen, spolebenet svagere, begge knogler stedse adskilte, ligesom skinne- og lægben. Langt de fleste kendte snabeldyr er dyr af betydelig størrelse og mange er mellem de største kendte landpattedyr.