LexOpen - Dit online leksikon

Forside


Pighuder
Pighuder

Pighuder
Klassifikation:
  • Rige: Dyr (Animalia)
  • Række: Pighuder (Echinodermata)
Klasser:
  • Søliljer (Crinoidea)
  • Søstjerner (Asteroidea)
  • Slangestjerner (Ophiuroidea)
  • Søpindsvin (Echinoidea)
  • Søpølser (Holothuroidea)
Pighuder (Echinodermata) er en dyrerække, som tidligere med polypdyrene forenedes til en afdeling: stråledyrene; de to grupper er dog aldeles ikke nærmere beslægtede, så meget mindre som den strålede bygning hos pighuder tydelig er sekundær, idet larverne er udpræget symmetrisk byggede. De afviger endvidere fra polypdyrene ved at besidde krophule, i reglen gat, udviklet kar- og nervesystem samt det for pighuder ejendommelige vandkanalsystem. Legemsformen er meget variabel; men er ejendommelig ved, at legemet består af flere, i de fleste træk kongruente afsnit (stråler), der er samlede om en hovedakse med munden ved den ene pol; hos de langstrakte søpølser er aksen vandret, hos de andre lodret orienteret og da med munden nedad hos de fritlevende former (søstjerner og søpindsvin), omvendt hos de fastsiddende søliljer. Strålernes sntal er næsten altid 5, sjælden flere; de kan være trukket ud i lange srme, enkelte hos sø- og slangestjerner, grenede hos de fleste søliljer; mens således hver afdeling har sin hovedform, er der dog mange overgange; søstjerner med ganske korte arme kan ligne de flade søpindsvin (søkager), omvendt har andre lange arme som slangestjerner; af disse har nogle (medusahoveder) grenede arme, mens en del søliljer har ugrenede arme. Helt gennemført er strålebygningen aldrig. Åbningen til vandkanalsystemet (madreporpladen) ligger altid i en stråle, mund og gat kan være mere eller mindre, undertiden meget ekscentrisk, legemets vedhæng kan i de forskellige stråler være forskellig udviklede; indvendigt kan uregelmæssigheden vise sig ved tarmens bugter hos søpindsvin og søpølser eller ved, at kønsorganerne kun findes i nogle stråler. Afvigelserne fra stråleformen er dog hyppigst sådan, at legemet bliver symmetrisk med hensyn til et plan gennem mund og gat. Fra legemets ene pol til den anden strækker sig 5 felter med sugefødder, de kaldes radier eller ambulakralfelter, mellem disse findes interradier eller interambulakralfelter; tydeligst er forholdet, hvor, som hos søpindsvin, såvel radier som interradier er repræsenterede af regelmæssige pladerækker; hver stråle kommer da til at bestå af en radie i midten med halvdelen af en interradie på hver side. Pighuder har under huden et skelet af kalkplader, men af meget forskellig udvikling; stærkest hos søpindsvin, hvor pladerne danner et sammenhængende ubevægeligt panser, eller hos søliljer, hvor de danner den største del af legemets masse; hos søpølser findes kun talrige ganske små, gennembrudte kalkplader. Til hudskelettet er oftest knyttet bevægelige eller faste pigge samt hos søstjerner og søpindsvin små gribetænger (pedicellarier). Af de indre organer består åre- og nervesystem begge af en ring om svælget, hvorfra 5 hovedstammer følger radierne, samme ordning har vandkanalsystemet; fra dettes ringkar udgår stenkanalen (undertiden flere), hvis væg kan indeholde kalklegemer, den fæster sig på den gennemhullede madreporplade, der sidder i en interradie, og hvorigennem havvand optages i kanalerne; hos nogle munder den dog i krophulen; fra de radiære stammer udgår grene, der trænger ind i sugefødderne og ved kontraktion udspiler disse til lange tråde; ofte findes på ringkanalen og ved hver sugefod små blærer (ampuller), der hjælper med hertil. Hvor sugefødderne er forsynede med sugeskiver (søpindsvin, søpølser, søstjerner), er de vigtige bevægelsesredskaber. Tarmkanalen og åndedrætsorganerne kan være meget forskellige.

Pighuder er næsten alle særkønnede; kønsforskellen er meget lidt udpræget, viser sig højst i en farveforskel; kønsorganerne selv er hyppigst af forskellig farve, æggestokkene gule eller røde, sædkirtlerne hvide. Æg og sæd udtømmes i vandet (pighuder anvendes ofte til forsøg over befrugtning og udvikling). De symmetriske larver er forsynede med en saddelformet indsænkning; tarmkanalen er bøjet med munden inden for og gattet uden for indsænkningen; dennes rand danner en fortykket fimresnor, der kan være trukket ud i lange, af fine kalkstave støttede flige. Udviklingen herfra til den udviklede skikkelse er meget kompliceret; kun en del af larvelegemet bidrager til det udviklede dyrs dannelse. Forvandlingen kan mangle eller være forkortet hos sådanne former, der er levendefødende eller opfostrer deres unger i rugehuler, hos visse søpølser og søpindsvin i ryggens udvidede fodgange, hos visse søstjerner i rugehuler dannede af de mod munden sammenbøjede arme. Mange har en meget stærk regenerationsevne, arme og undertiden tarmkanal og andre indre organer kan gendannes; hos nogle søpølser, sø- og slangestjerner kan dette gå over til ukønnet forplantning.

Pighuder, særlig søliljer og søpindsvin, hører til de allerhyppigste og vigtigste forsteninger; lige fra de palæozoiske dannelser optræder de, undertiden i så stor mængde, at de kan være bjergartdannende.

Pighuder, der alle lever i havet, deles i søpølser, søpindsvin, søstjerner, slangestjerner og søliljer.