Skolopendre
Skolopendre
Klassifikation:
  • Rige: Dyr (Animalia)
  • Række: Leddyr (Arthropoda)
  • Klasse: Tusindben (Myriopoda)
  • Orden: Skolopendre (Chilopdoa)
Familier:
  • (Scolpendridae)
  • (Lithobiidae)
  • (Geophilidae)
  • med flere
Skolopendre (Chilopdoa), orden af tusindbenenes klasse, karakteriseret ved et fladtrykt legeme, lange mangeleddede følehorn og store til hovedet hørende 1. par kropben og med et par lemmer på hver kropring. Segmenterne, der sammensætter legemet, består ikke af en simpel ring, men af 2-4 plader, en rygplade, tergum, en bugplade, sternum og de små sideplader, pleura, ofte sammenvoksede med sternum. Rygpladerne er i almindelighed ikke lige store; antennerne er som oftest meget lange. Der findes en overlæbe, et par kindbakker og to par kæber, der hjælper til ved fødens behandling og normalt er forsynede med palper. Det følgende par vedhæng er egentlig et par ganglemmer, men omdannede til mægtige giftkroge, hvormed skolopendre griber og dræber deres bytte. Kropringene bærer aldrig mere end et par ben, men deres antal kan stige til 173 par i alt. Sidste par ben er altid længere end de andre og noget afvigende byggede. Mange skolopendre er blinde.

Hovedmassen af skolopendre angives at være æglæggende, enkelte levendefødende; hunnerne vogter på æggene ved at rulle sig op om disse. Skolopendre er rovdyr, der lammer deres bytte ved deres giftkroge. Større tropiske formers bid kan være ubehageligt selv for mennesker. Skolopendre er overvejende lyssky dyr, der opholder sig under sten, i huse og i halvrådne træstammer. Geophiliderne lyse; tropiske geophilider besidder på deres bugside små kirtler, hvis trådformede sekreter fosforescerer stærkt, så at dyrene trækker en glinsende lysstribe efter sig; enkelte er hulebeboere.

Skolopendre er overvejende tropiske former; de kan i troperne opnå en længde af cirka 1/3 meter.

Klassifikation
Skolopendre opføres i mange nyere klassifikationssystemer som værende en underklasse til tusindben.