LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Verdens lande         


Ægypten
Ægypten eller Egypten er et land i Afrika. Grænselandene er Israel, Saudi-Arabien, Sudan og Libyen.
Jumhuriyat Misr al-Arabiyah
Arab Republic of Egypt
Ægyptens flag
og våbenskjold
National motto: Intet
Officielt sprogArabisk
HovedstadKairo
PræsidentHosni Mubarak
PremierministerAhmed Nazif
Areal
 - Total
 - Heraf vand

1.001.450 km²
0,6%
Befolkning
 - Total (2002)
 - Pr. km²

70.712.345
71/km²
Uafhængighedfra Storbritannien 1922
ValutaÆgyptisk pund
TidszoneUTC +2
NationalmelodiBilady, Bilady, Bilady
Internetdomæne.EG
International tlfkode20

Ægypten er et land primært i Afrika, Sinaihalvøen er dog beliggende i Asien. Grænselandene er Israel, Gazastriben, Sudan og Libyen.

Provinser
Ægypten er inddelt i 26 provinser (muhafazat, ental - muhafazah):

Ad Daqahliyah, Al Bahr al Ahmar, Al Buhayrah, Al Fayyum, Al Gharbiyah, Al Iskandariyah, Al Isma'iliyah, Al Jizah, Al Minufiyah, Al Minya, Al Qahirah, Al Qalyubiyah, Al Wadi al Jadid, Ash Sharqiyah, As Suways, Aswan, Asyut, Bani Suwayf, Bur Sa'id, Dumyat, Janub Sina', Kafr ash Shaykh, Matruh, Qina, Shamal Sina', Suhaj.

Demografi
De fleste ægyptere nedstammer fra de forskellige arabiske indvandrere, der fulgte efter den muslimske erobring i det 7. århundrede, blandet med den oprindelige befolkning. Knapt halvdelen af befolkningen på 70 millioner (2002) er bønder - fellah på arabisk. De ægyptiske koptere, et kristent mindretal, udgør cirka 6 %. Kopterne er den mindst »blandede« befolkningsgruppe. Nubierne syd for Aswan har antaget den arabiske religion og kultur, men de ældre taler stadig nubisk indbyrdes. Nomaderne i ørkenområderne er typisk af arabisk afstamning. Der findes endvidere et lille berbisk mindretal i de vestlige oaser.

Det officielle sprog er arabisk. Det koptiske sprog bruges efterhånden kun i den kirkelige liturgi. Cirka 94 % af ægypterne er sunni-muslimer. Der er selvfølgelig også små grupper af græsk ortodokse, romersk-katolske, armeniere og jøder, især i byerne. Ægypten har en stor befolkningstilvækst. I 1995 var cirka 40 % af befolkningen under 15 år. Den årlige befolkningstilvækst udgjorde i 1990-erne 2,3 %. Det betyder, at befolkningstallet stiger med 1½ million om året. Omkring 99 % bor i Nildalen eller i deltaet. Det beboede areal udgør cirka 35.000 km², svarende til Danmark minus Sjælland.

I 1940-erne var cirka 80 % af den ægyptiske befolkning analfabeter. Efter indførelse af tvungen skolegang er andelen faldet til under 50 %. Undervisning er gratis, også på universitetsniveau. Børn mellem 6 og 14 skal have 5+3 års skolegang i underskolen og den videregående skole. al-Azhar i Kairo, verdens ældste universitet, grundlagt i 970, varetager islamisk uddannelse. Ain Shams Universitet (1950) og Kairo Universitet (1908) er Ægyptens største.