LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Verdens lande         


Ækvatorialguinea
Ækvatorialguinea er et land i Centralafrika. Landet har grænse med Cameroun, Gabon, og Guinea Golfen.
Republica de Guinea Ecuatorial
Ækvatorialguineas flag
og våbenskjold
National motto: Unidad, Paz, Justicia (Enhed, fred, retfærdighed)
Officielt sprogSpansk, fransk
HovedstadMalabo
PræsidentTeodoro Obiang Nguema Mbasogo
PremierministerRicardo Mangue Obama Nfubea
Areal
 - Total
 - Heraf vand

28.051 km²
0,0%
Befolkning
 - Total (2000)
 - Pr. km²

474.214
16,9/km²
Uafhængighed12. oktober 1968
ValutaCFA franc (XAF)
TidszoneUTC +1
NationalmelodiCaminemos pisando las sendas
Internetdomæne.GQ
International tlfkode240

Historie
De første indbyggere i det område som nu er Ækvatorialguinea menes at have været pygmæer. Af denne befolkningsgruppe er der alene isolerede grupper tilbage i det nordlige Rio Muni. Bantu indvandring mellem det 17. og 19. århundrede skabte de kystnære stammer og senere fang befolkningsgruppen. Fang gruppen har måske sin oprindelse i bubi, der indvandrede til Bioko fra Cameroun og Rio Muni over flere omgange og erstattede den oprindelige befolkning. Annobon befolkningsgruppen, oprindelig fra Angola, kom sammen med portugiserne via Sao Tome.

Den portugisiske opdagelsesrejsende Fernando Po (Fernão do Poo), på jagt efter en rute til Indien, er krediteret for at have opdaget øen Bioko i 1471. Han kaldte den Formosa ("smukke blomst"), men den fik dog hurtigt sit navn ændret til Fernando Póo efter sin europæiske opdager. Øen Fernando Póo og Annobón blev koloniseret af Portugal i 1474. Portugiserne havde kontrol med landet indtil 1778, hvor øen, tilhørende områder og de kommercielle rettigheder i hovedlandet mellem Niger og Ogoue floderne blev overgivet til Spanien i bytte for territorium i Sydamerika (El Pardo-traktaten). Fra 1827 til 1843 etablerede Storbritannien en base på øen for at bekæmpe slavehandelen. Rio Muni (en del af hovedlandet) blev et protektorat i 1885 og en koloni i 1900. Kravene på hovedlandet blev afgjort ved Paris-traktaten i 1900, og periodisk var hovedlandets territorier samlet under spansk herredømme. Mellem 1926 og 1959 var territorierne forenet som kolonien Spansk Guinea.

Politik
Forfatningen fra 1982 giver præsidenten store magtbeføjelser, herunder udpegning og fyring af medlemmer af kabinettet, lovudarbejdelse igennem dekreter, opløsning af parlamentet, forhandling og ratificering af traktater og udskrivelse af valg. Præsidenten er den person med højest rang i de væbnede styrker og samtidig forsvarsminister. Premierminister bliver udpeget af præsidenten og opererer under direktiver udstukket af præsidenten. Premierministerne forestår offentlige aktiviteter på områder udenfor udenrigspolitik, forsvar og sikkerhed.

Provinser
Ækvatorialguinea er organiseret i syv provinser: Geografi
Ækvatorialguinea er placeret i det vestlige Centralafrika. Bioko øen er beliggende cirka 40 kilometer fra Cameroun. Annobón øen ligger 595 kilomteter sydvest for Bioko øen. Det kontinentale område Rio Muni ligger mellem Cameroun og Gabon på det afrikanske hovedland: det inkluderer øerne Corisco, Elobey Grande, Elobey Chico og tilhørende øer.

Økonomi
Opdagelsen og udnyttelsen af store olie-ressourcer har medvirket til en dramatisk økonomisk vækst i de seneste år. Skovdrift, landbrug og fiskeri udgør også store dele af landets nationalprodukt. Landet havde før uafhængigheden en stor produktion af kakao som indbragte udenlandsk valuta. Landbrugsproduktionen har dog taget betydelig skade af de mange brutale regimer som har ødelagt potentialet for en landbrugsbaseret vækst.

Demografi
Hovedparten af Ækvatorialguineas befolkning har Bantu oprindelse. Den største stamme, Fang, udgør hovedparten af befolkning på hovedlandet. En stor udvandring til Bioko har også gjort at denne stamme nu også udgør og dominerer de øvrige bantu indbyggere på denne ø. Fang udgør 80% af indbyggerne og er opdelt i 67 klaner. Klanerne i den nordlige del af Rio Muni taler fang-ntumu, mens de sydlige klaner taler fang-okah. Bubi som udgør 15% af indbyggerne lever hovedsagelig på Bioko øen. Herudover er der en række kystnære stammer, Ndowes, Bujebas, Balengues og Bengas. Tilsammen udgør disse grupper cirka 5% af befolkningen. Der er et stigende antal personer fra de nærvedliggende lande Cameroun, Nigeria og Gabon.