Belgien
Kongeriget Belgien er et lille vesteuropæisk land der grænser mod vest til Nordsøen, mod nord til Nederland, mod øst til Tyskland og Luxembourg, og mod syd til Frankrig. Belgien er en føderation der omfatter det nederlandsksprogede Flandern og det fransksprogede Wallonien. Landet opstod i 1830 da det afsplittede sig fra de nordlige Nederlande.
Koninkrijk België
Royaume de Belgique
Königreich Belgien
Belgiens flag
og våbenskjold
National motto:
L'union fait la force (fransk)
og Eendracht maakt macht (Nederlandsk)
(Oversættelse: Enhed gør stærk)
Officielle sprogNederlandsk, fransk, tysk
HovedstadBruxelles
KongeAlbert 2. af Belgien
StatsministerGuy Verhofstadt
Areal
 - Total
 - Heraf vand

32.545 km²
6,2 %
Befolkning
 - Total (2002)
 - Pr. km²

10.309.725
336/km²
UafhængighedFra Nederlandene
Erklæret 1830
Anerkendt 1839
ValutaEuro (€)
TidszoneUTC +1
NationalmelodiLa Brabançonne
Internetdomæne.BE
International tlfkode32

Historie
Uddybende artikel: Belgiens historie
Geografisk og kulturelt har Belgien i de sidste 2000 år ligget som en korsvej i Europa. Landet har oplevet en lang række af menneskevandringer og kulturer. Som et resultat heraf er Belgien i dag en af Europas smeltedigler med keltiske, tyske, franske, hollandske og spanske kulturpåvirkninger.

De først nævnte indbyggere i Belgien var belgerne. Dette folk nævnes også af Julius Cæsar. Efter at det romerske rige brød sammen tog frankerne over.

Ved arvedelingen efter Karl den Stores død kom området sammen med Nederlandene under hertugen af Burgund. Ved senere giftermål og arvedelinger endte fyrstendømmerne under spansk herredømme, indtil de protestantiske provinser opnåede uafhængighed i forbindelse med fredsslutningen i 1648 efter Trediveårskrigen. Fyrstendømmerne fulgte med den østrigske del, da det habsburgske rige blev delt, og der fulgte en periode under Østrigs overherredømme samt en kort årrække under Napoleon. Efter Napoleons afgang i 1815 blev Belgien genforenet med Nederlandene indtil den belgiske revolution i 1830, som blev starten på den uafhængige, belgiske stat.

Belgien blev invaderet 2 gange i det 20. århundrede. Først under den 1. verdenskrig og senere under den 2. verdenskrig. Dette på trods af, at de erklærede deres neutralitet op til begge krige. Efter den 2. verdenskrig opgav Belgien denne neutralitetspolitik og blev en del af NATO.

Der har traditionelt været større eller mindre rivaliseringer mellem flamlændere og walloner. Mens minedrift og sværindustri endnu var rentable, klarede den sydlige, wallonske, del af landet sig bedst, økonomisk set. Størstedelen af den belgiske befolkning er flamlændere, og med lukningen af miner og højovne i Wallonien er det blevet dem, der er de rigeste. Det har givet vind i sejlene til flamske (og senere også wallonske) bevægelser, der ønsker at splitte landet efter de sproglige tilhørsforhold.

Belgien har nydt godt af, at NATO og senere også EU valgte at lægge deres hovedkvarterer i Bruxelles. Det har gjort byen til et moderne administrationscentrum for politiske og økonomiske beslutningstagere fra hele Europa.

Politik

Administrativ inddeling
Belgien er opdelt i tre føderale regioner; 2 regioner er hver inddelt i 5 provinser: Hver provins er yderligere opdelt i en række kommuner (nederlandsk gemeenten, fransk communes, tysk Gemeinden).

Geografi

Økonomi

Demografi

Kultur