LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Verdens lande         


Brasilien
Brasilien er et portugisisk talende land i Sydamerika med Brasilia som hovedstad. De største byer er Sao Paulo og Rio de Janeiro. Andre væsentlige byer er Belem, Fortaleza, Manaus Goania, Belo Horizonte, Porto Alegre, Salvador, Recife, Anapolis, og Curitiba. Brasilien er næsten på størrelse med USA og er rig på naturlige resourcer. Rigdommen er dog skævt fordelt.
Republica Federativa do Brasil
Brasiliens flag
og våbenskjold
National motto: Intet
Officielt sprogPortugisisk
HovedstadBrasilia
RegeringslederLuiz Inazio Lula de Silva
Areal
 - Total
 - Heraf vand

8.511.965 km²
55.455 km²
Befolkning
 - Total (2002est)
 - Pr. km²

176.029.560
20,7/km²
Uafhængighed
- Erklæret
- Anerkendt
Fra Portugal
7. September 1822
29. august 1825
ValutaReal
TidszoneUTC -2 til -5
NationalmelodiHino Nacional Brasileiro
Internetdomæne.BR
International tlfkode55

Historie
Uddybende artikel: Brasiliens historie

Politik
Forfatningen fra 1988 giver stor magt til den føderale regering. Præsidenten har udvidede magtbeføjelser; han udnævner kabinettet, og han er også både leder af staten og regeringen. Præsidenten og vicepræsidenten vælges begge samtidig for en valgperiode på 4 år.

Brasiliens lovgivende forsamling, det to-kammerede Nationalkongressen eller Congresso Nacional består af et føderalt senat (Senado Federal) med 81 sæder. 3 medlemmer fra hver stat eller føderalt distrikt vælges ved majoritetsvalg for en periode på 8 år; 1/3 vælges efter en 4 års periode, 2/3 vælges efter den næste 4 års periode. Det andet kammer er de deputeredes kammer (Câmara dos Deputados) med 513 sæder, hvis medlemmer vælges ved forholdsvalg for en periode på 4 år.

Stater
Brasilien er opdelt i 26 stater (estados, ental - estado) og et føderalt distrikt (distrito federal): Geografi
Uddybende artikel: Brasiliens geografi
Kysten er fra grænsen mod Guayana til São Luiz do Maranhão flad og sandet. På denne kyst udmunder Amazon-floden og Rio Tocantins hver med en tragtformet munding. Øst for São Luiz veksler klippekyst med klitter. Ved Cabo Sao Roque ligger ud for kysten et sandstensrev som vidne om landets forhenværende større udstrækning mod øst. Ved Pernambuco og længere sydpå findes mange koralrev og skær.

Omtrent ved 20° sydlig breddegrad begynder atter en flad sandet kyst med strandsøer, dog ofte afbrudt af strækninger, hvor klipper træder ud til kysten, således ved Rio Janeiro-bugten. De største strandsøer er Lagoa dos Patos, Lagoa Mirim og Lagoa da Mangueira ved den sydlige del af Brasiliens kyst. Til Brasilien hører enkelte små klippeøer ude i oceanet, nemlig Fernando Noronha og Rocas under cirka 4° sydlig breddegrad, Trinidad og Martin Vaz under cirka 20° sydlig breddegrad

Brasilien er omgivet af Argentina, Uruguay, Paraguay, Venezuela, Colombia, Peru, Bolivia og Guyana.
Største byer São Paolo 17,7 mio, Rio de Janeiro 10,5 mio, Belo Horizonte 4,1 mio

Økonomi
Med sine store og veludviklede sektorer indenfor landbrug, minedrift, produktion, og service, samt sin store arbejdskraftsressource, er Brasiliens BNP større end noget andet land i Latinamerika, og landet øger sin betydning på verdensmarkedet. De væsentligste eksportvarer udgøres af fly, kaffe, køretøjer, soyabønner, jernmalm, orange juice, stål, tekstiler, sko og elektriske apparater.

Efter en finansiel reform, og et løfte om en strukturreform, modtog Brasilien i november 1998 et støtteprogram - via IMF - fra USA på 41,5 milliarder $. Igennem sommeren 1998 udtrykte investorer bekymring omkring, at en nedgang i den økonomiske vækst stod lige for døren. I januar 1999 fjernede den brasilianske nationalbank sin fastkurspolitik i forhold til dollaren. Denne devaluering (som der reelt var tale om) var en medvirkende årsag til at forhindre den forventede nedgang og landet udvidste i steden for en lav vækst i BNP.

Den økonomiske vækst faldt markant i 2001 - til mindre end 2 % - med baggrund i nedgang i de vigtigste eksportmarkeder, højere renter indført af centralbanken for at kontrollere inflationen, og frygt for den økonomiske politik ført af den nye regering. Investor tilliden var dog fortsat høj mod slutningen af 2001, til dels på grund af en markant forbedring af handelsbalancen.

Efter at Luiz Inácio Lula da Silva overtog ledelsen den 1. januar 2003, var der en udbredt frygt for at hans parti ville udløse en negativ økonomisk omvæltning, og at Brasilien ville gå igennem en finansiel krise. Brasiliens økonomi har dog udviklet sig fornuftigt med en stigning i BNP på 0,5 % i 2003. 2004 skulle vise en solid vækst, og det er estimeret at landet vil opleve moderat vækst i 2005 og 2006.

Kronisk fattigdom udgør et stadigt og presserende problem.

Bruttonationalprodukt USD 1.057 mia (1999)
BNP pr. indbygger USD 6.160 (1999)
Medlem af FN, OAS, AG (observatør), ALADI, IAEA, IBRD, IMF, IWC, NAM (observatør), RG, SELA, WTO

Demografi
Etnisk sammensætning: 55 pct. hvide, 38 pct. mulatter, 6 pct. Sorte
Statsform forbundsrepublik
Religion 70 procent romersk-katolsk