LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Verdens lande         


Brunei
Sultanatet Brunei, også kaldet Brunei Darussalam, er et olierigt land beliggende på øen Borneo i Sydøstasien. Bortset fra kystlinjen mod Det Sydkinesiske Hav er landet helt omgivet af det østlige Malaysia.
Negara Brunei Darussalam
State of Brunei, Abode of Peace
Bruneis flag
og våbenskjold
National motto: Sentiasa berbuat kebajikan dangan petunjuk Allah
Officielt sprogMalajisk
HovedstadBandar Seri Begawan
SultanHassanal Bolkiah
KronprinsAl-Muhtadee Billah
Areal
 - Total
 - Heraf vand

5.765 km²
8,6 %
Befolkning
 - Total (2009)
 - Pr. km²

400.000
69,4/km²
Uafhængighed1. januar 1984
ValutaBrunei dollar (BND)
TidszoneUTC +8
NationalmelodiAllah Peliharakan Sultan
Internetdomæne.BN
International tlfkode673

Historie

Politik
Brunei styres af en sultan. I dag er det Hassanal Bolkiah. Sultanen udvælger et ministerråd, der skal hjælpe ham. Det er fra omverdenen blevet kritiseret at ansatte i staten ikke har ret til at være politisk aktive, selv om de statsansatte udgør to tredjedele af befolkningen. Styret kritiseres samtidig for at favorisere lederne. Sultanen er for eksempel en af de rigeste mænd i verden. Denne ekstreme rigdom har vakt utilfredshed blandt indbyggerne, som også gerne vil have bedre levevilkår.

Administrativ inddeling
Brunei er inddelt i 4 distrikter (daerah)
  1. Belait
  2. Brunei og Muara
  3. Temburong
  4. Tutong

Økonomi
I år 1929 blev der fundet olie og naturgas i Brunei. Det er i dag grundlaget for det lille land, hvor olieproduktion varetages af Brunei Shell Petroleum. Det har medført at landet i dag er et af de rigeste i Asien.

I Brunei er der ingen indkomstskat, for de fleste af statens penge kommer fra olieafgifter. Der er desuden et stort velfærdssystem med gratis lægehælp, mad- og boligtilskud.

På grund af de gode økonomiske forhold er mange, især kinesere, immigreret til landet.

Geografi
Bortset fra kyststrækningen udgør det meste af landets biotoper tropisk regnskov. Grundlaget for skovene er en årlig middeltemperatur på 26-28° grader og en årlig nedbør på 2.500-5.000 mm. Inde i landet når niveauet (i Gunong Pagon) op til 1.850 meter over havoverfladen.

Demografi

Kultur