LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Verdens lande         


Burundi
Burundi er et land beliggende i det centrale Afrika.
Republika y'u Burundi
République du Burundi
Burundis flag
og våbenskjold
National motto: Enhed, Arbejde, Fremskridt
(Fransk: Unité, Travail, Progrès)
Officielle sprogKirundi og fransk
HovedstadBujumbura
PræsidentPierre Nkurunziza
Areal
 - Total
 - Heraf vand

27.830 km²
7,8 %
Befolkning
 - Total (2005)
 - Pr. km²

6.370.609
248/km²
UafhængighedFra Belgien
1. juli 1962
ValutaBurundisk franc (BIF)
TidszoneUTC +2
NationalmelodiBurundi bwacu
Internetdomæne.BI
International tlfkode257

Historie
Burundi var sammen med Rwanda et belgisk mandatområde mellem 1919 og 1961. 1962 blev Burundi et selvstændigt kongedømme, for 1966 at blive en republik, men styret blev samtidigt et militærdiktatur.

Burundis første demokratisk valgte præsident myrdedes i oktober 1993, efter fire måneder på sin post. Siden da er omkring 200.000 burundier forsvundet i udbredt, ofte intensiv, etnisk vold mellem hutuer og tutsier. Mange hundredetusinde er flygtet, enten indenfor landets grænser eller til nabolandene, fremfor alt Tanzania. Burundisk militær blandede sig i konflikten i Den Demokratiske Republik Congo 1998. For nylig er flere af disse tropper kaldt tilbage til Burundi for at blive sat ind imod oprørsaktiviteter. Burundis regering skrev under på en aftale om våbenhvile i december 2002 med tre af fire hutu-oprørsgrupper og FN er i landet med fredsbevarende styrker. Trods dette har der været problemer med at gennemføre aftalen og stridighederne fortsætter.

Politik

Administrativ inddeling
Burundi er inddelt i 16 provinser: Bubanza, Bujumbura, Bururi, Cankuzo, Cibitoke, Gitega, Karuzi, Kayanza, Kirundo, Makamba, Muramvya, Muyinga, Mwaro, Ngozi, Rutana og Ruyigi.

Geografi
Den årlige gennemsnitstemperatur varierer med højden over havet, fra 23 til 17 grader celsius. Den gennemsnitlige nedbørsmængde er på cirka 1500 millimeter og regntiden ligger fra februar til maj, samt delvis fra september til november. Der forekommer oversvømmelser, jordskred og tørkeperioder.

Nogle af landets største miljøproblemer er jorderosion og for stor skovhugst. Der er meget lidt skov tilbage, idet hovedparten er blevet og bliver anvendt som brændsel. En lang række dyrearter er derfor truet. Fremstillingen af elektricitet er vandbaseret og påvirker derfor ikke, i samme grad som skovhugsten til brænde, miljøet.

Økonomi
Burundis økonomi er fuldstændig afhængig af landbruget, som 90 % af befolkningen er direkte afhængig af. Den økonomiske vækst er afhængig af eksporten af kaffe og te. Landets mulighed for at foretage import er derfor stærkt afhængig af vejret og markedsprisen på kaffe og te. En fortsat økonomisk udvikling er sat i stå på grund af den igangværende konflikt. Der er derfor ofte lokale mangler på mad, medicin og elektricitet. Alene halvdelen af børnene går i skole.

Demografi
Aids er et stort sundhedsproblem i Burundi. 2001 var mere end 8 % af den voksne befolkning smittet og antallet af dødsfald frem til samme år var 40.000.

Befolkningens middelalder: 16,3 år (2002)
Spædbørnsdødelighed: cirka 7 % (2003)
Befolkningens middellevetid: 43,2 år (2003)
Etniske grupper: hutu 85 %, tutsi 14 %, twa (pygmæer) 1 %
Religiøs tilhørsforhold: katoliker 62 %, lokale religioner 23 %, muslimer 10 %, protestanter 5 %
Sprog: Kirundi, fransk, swahili (ved Tanganyikasøen og i området omkring Bujumbura)
Analfabetisme: 2003 var cirka halvdelen af den voksne befolkningsgruppe analfabeter

Kultur