LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Verdens lande         


Costa Rica
Costa Rica er et land i Mellemamerika, der grænser op til Nicaragua mod nord og Panama mod syd. På spansk betyder Costa Rica »rig kyst«. Siden borgerkrigen i 1948 har Costa Rica modsat de fleste andre mellemamerikanske lande været fri for politisk vold. Costa Rica er siden blandt andet kendt for at være landet uden en hær, da den blev opløst efter borgerkrigen.
Republika e Shqiperise
Costa Ricas flag
og våbenskjold
National motto: Pura Vida
Officielt sprogSpansk
HovedstadSan José
PræsidentOscar Arias
VicepræsidentLaura Chinchilla
Areal
 - Total
 - Heraf vand

51.100 km²
0,7 %
Befolkning
 - Total (2005)
 - Pr. km²

4.016.173
81,4/km²
Uafhængighed
- Erklæret
- Anerkendt
Fra Spanien
16. september 1810
27. september 1821
ValutaColones (CRC)
TidszoneUTC -6
NationalmelodiNoble patria, tu hermosa bandera
Internetdomæne.CR
International tlfkode506

Historie
Den første europæer til at sætte fod i Costa Rica var Christoffer Columbus der landede på kysten i 1502. Før den tid var Costa Rica en del af det område der lå mellem de store civilisationer i Sydamerika og i det mexicanske område. Costa Rica blev erobret af Spanien i løbet af 1600-tallet og blev den sydligste provins i Ny Spanien. Landet var dog meget fattigt, og selv guvernøren var nødt til at gro sine egne afgrøder for at overleve.

I 1821 erklærede Costa Rica sammen med de andre mellemamerikanske lande sig uafhængigt af Spanien. Efter en kort overgang at have været en del af det mexicanske kejserdømme, blev det 1823 en del af de forenede centralamerikanske stater for endeligt at blive uafhængigt i 1838.

Siden da har Costa Rica været et forholdsvis fredeligt land med kun to perioder med interne uroligheder. Første gang i 1917-19 da diktatoren Federico Tinoco Granados var ved magten. Og anden gang i 1948 da en militærjunta med José Figueres Ferrer i spiden tog magten efter et omstridt valg. Militærjuntaen lavede dog en fri forfatning der garanterede stemmeret for alle, og opløste så militæret i 1949. Figueres blev valgt til den første præsident under den nye forfatning.

I dag er Costa Rica stadig i høj grad et landbrugsland, men har også en turistindustri i høj vækst.

Politik

Administrativ inddeling
Costa Rica er inddelt i syv provinser (provincias): Alajuela, Cartago, Guanacaste, Heredia, Limon, Puntarenas og San José. Desuden den tilhørende ø, Isla del Coco, 480 km fra kysten.

Geografi
Der forekommer jordskælv og orkaner langs Atlanterhavskysten. I Costa Rica findes der 112 vulkaner hvoraf 10 stadig er aktive. Nær hovedstaden San José er der fire vulkaner, hvoraf to er aktive. En af dem, Irazú, havde et stort udbrud 1963-1965 med store ødelæggelser til følge. Udbruddet kom samme dag som den amerikanske præsident John F. Kennedy besøgte Costa Rica. Den anden, Poás, har et enormt hovedkrater som anses for at være en af de største i verden. Den mest besøgte vulkan er måske Arenal, som stadig er aktiv. Vulkanen kan ses fra byen La Fortuna.

Klimaet er subtropisk og tropisk, men køligere i de højereliggende dele af landet. Regntiden ligger mellem maj og november, og da oversvømmes ofte lavlandet.

Blandt Costa Ricas miljøproblemer er jorderosion, forurening af kystområderne og luftforurening. Man har underskrevet, men ikke ratificeret aftalen om klimaforandringer (Kyoto-protokollen) og bevarelse af det maritime liv.

Costa Rica har stor artsrigdom som modsvarer cirka 5 % af hele verdens planter og dyreliv. Faunaen er meget righoldig, i særdeleshed vedrørende pattedyr og fugle. Her findes flere arter aber, jaguaren og pumaen samt andre rovdyr, navlesvinet, små hjortearter og tapiren. Fuglebestanden har flere arter end i hele Europa. Slanger og leguaner er talrige ligesom insekter med tropisk farvepragt.

Økonomi
Costa Rica er hovedsagelig et landbrugsland, men også turisme og elekronikindustri er vigtige erhverv. Eksporten af kaffe og bananer er værdimæssigt gået ned og dette har medført et stort statsligt budgetunderskud.

Levestandarden er forholdsvis høj for Mellemamerika og det sociale sikkerhedsnet er effektivt. Infkomsterne er dog meget ujævnt fordelt.

Mere end 80 % af elektriciteten produceres af vandkraft.

Demografi

Kultur