Færøerne

LexOpen - Dit online leksikon

Forside Verdens lande

Færøerne
Færøerne (Færøsk: Føroyar, betyder »fåreøerne«) er en gruppe af øer i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Skotland og Island. De er en del af Danmark.

Færøerne

	Har ikke et våbenskjold
Færøernes flag og våbenskjold

National motto: intet

Officielle sprog

Dansk, færøsk

Hovedstad

Tórshavn

Premierminister

Jóannes Eidesgaard

Dronning

Margrethe 2.

Areal
- Total
- Heraf vand

1.399 km²
0,0 %

Befolkning
- Total (2004)
- Pr. km²

48.228
33,1/km²

Uafhængighed

Selvstyre siden 1948

Valuta

Danske kroner

Tidszone

UTC

Nationalmelodi

Tú alfagra land mítt

Internetdomæne

.FO

International tlfkode

298

Historie
Det ældste skrift, hvori Færøerne findes omtalt, skønt ganske løselig, er den irske munk Dicuils værk De mensura orbis terrae, skrevet 825. Heri berettes, at nogle irer af lyst til eneboerlivet havde haft ophold på øerne i cirka 100 år, men at disse nu (altså cirka 800) på grund af de normanniske sørøvers overfald var forladt af eneboerne.

Videre fortæller Dicuil, at skønt Færøerne således var ubeboede af mennesker, fandtes der utallige mængder af får. Angående oprindelsen til navnet »Færøer« (færøsk Førjar, forkortet form af Føroyar) har der hersket en del uenighed, og flere gisninger er blevet fremsat. Den sandsynligste hypotese er (med Dicuils beretning som støtte) den, at navnet, som er givet af de første norske nybyggere i 9. århundrede, og som i oldnordiske tekster skrives Færeyjar, stammer fra det oldnordiske ord fær, får, og betyder »fåreøerne«. Skønt det almindelige navn på »får« på færøsk er seyður, (oldnordisk sauðr), findes fær i sammensætningen førilús (fårelus), hvor altså det samme overgangsforhold mellem æ og ø er til stede.

Om øernes kolonisation og ældste historie findes beretninger i islandske sager vedrørende Norges historie. Disse spredte beretninger blev samlede og udgivet af C. Rafn (Færeyingasaga). Her fortælles, at den første mand, som bosatte sig på Færøerne, var Grímr Kamban. Denne bosættelse fandt sted, nogen tid inden den store udvandring vestpå fra Norge på Harald Hårfagers tid begyndte, som førte til, at en hel del norske med kongens tyranni misfornøjede stormænd og odelsbønder bosatte sig på Færøerne.

Hovedindholdet i Færeyingasaga er fortællingerne om Sigmund Brestessøn og Traand i Gøte (Gata), øernes ledende mænd på den tid. Disse to var ganske modsatte i natur og tænkemåde. Sigmund var viking med lig og sjæl, gik efter nogen tids ophold i Norge over til kristendommen, som han med sværd i hånden indførte på Færøerne (år 1000), og gjorde flere forsøg på at vinde disse sine fødeøer, som først kong Olaf Tryggvassøn og siden kong Olaf den Hellige havde lovet ham i forlening. Han stødte da sammen med den snedige Traand, som ligeledes stræbte efter overherredømmet og ved list opnåede at få bugt med Sigmund. Efter Traands død tog Leif Øssurssøn, som da blev enerådende på øerne, disse til len af kong Magnus den Gode (år 1035), og fra den tid hørte øerne til de norske skatlande, indtil de ved Norges adskillelse fra Danmark 1814 knyttedes nærmere til Danmark.

Siden 1948 har Færøerne haft selvstyre på så godt som alle områder med undtagelse af forsvar og udenrigsforhold.

Politik
Færøernes parlament er Lagtinget, der består af mindst 27 og højst 32 medlemmer, valgt for fire år. Lagtinget er et af verdens ældste parlamenter. Færøerne er i modsætning til Danmark ikke medlem af EU, men er repræsenteret i Nordisk Råd med to delegerede, som en del af den danske delegation.

Den danske rigsombudsmand på Færøerne er Søren Christensen.

Øerne er administrativt opdelt i syv amter, som igen er opdelt i 120 kommuner.

Økonomi
Færøerne var indtil begyndelsen af 1900-tallet helt overvejende et landbrugssamfund, baseret på fåreavl og med et tilskud fra kystfiskeri og fangst af fugle. I 1845 beskæftiges 68 % af befolkningen ved landbrug.

Dette har ændret sig markant, så landet nu er en fiskerination med en moderne flåde af trawlere og med en tilhørende forarbejdende fiskeindustri. Fiskerierhvervets eksportandel er nu på cirka 98 %. Øernes afhængighed af fiskeriet er ikke uproblematisk, fordi økonomien er sårbar over for svingninger i fangster og priser på fiskeprodukter. Derfor er problemer som overfiskning og indskrænkninger i for eksempel hvalfangst på sigt også en trussel mod samfundet. Hensynet til fiskeriet har vejet tungt i Færøernes beslutning om at stå uden for EU og dermed undgå at være underlagt EU´s fælles fiskeripolitik. Der samarbejdes med især Island om gensidigt fiskeri.

Til beskyttelse af det lokale fiskeri er der indført en fiskerizone på 200 sømil.

De oliefund, som er gjort i Nordatlanten af Norge og især Storbritannien har givet anledning til håb om, at oliefund også kunne gøres på færøsk område, hvorved afhængigheden af fiskeriet kunne mindskes. Der er foretaget en del prøveboringer, men indtil nu har ingen vist sig lønsomme nok til produktion.

Geografi
Færøernes 18 øer er Borðoy, Fugloy, Eysturoy, Hestur, Kalsoy, Koltur, Kunoy, Lítla Dímun, Mykines, Nólsoy, Sandoy, Skúvoy, Stóra Dímun, Streymoy, Suðuroy, Svínoy, Vágar og Viðoy. Heraf er kun Lítla Dímun ubeboet.

Der er 1.117 kilometer kystlinje og øgruppen er omgrænset af vand til alle sider. Der er på intet sted på Færøerne mere end fem kilometer til havet.

Øerne har normalt kolde somre og milde vintre. Der er ofte overskyet og tåget samt mange stærke vinde.

Kysterne består hovedsagelig af klipper. Det lavest punkt er i havhøjde, og det højeste punkt er ved Slættaratindur 882 meter over havets overflade.

Demografi
Færøerne har 48.219 indbyggere (01.01.2006), hvoraf godt 17.000 bor i hovedstaden, Thorshavn (Tórshavn på færøsk), og 5.000 i Klaksvig (Klaksvík på færøsk). Sproget er færøsk, der er et vestnordisk sprog i slægt med islandsk og norsk. Dansk læres i skolen fra tredje klasse. Ved siden af rigsdansk som fremmedsprog hører man her også en lokal accent, som kaldes gøtudanskt, og som ligner norsk.

98 procent af indbyggerne er rigsborgere og dermed færinger, danskere og grønlændere. Cirka 5 procent er født i Danmark. Islændingene udgør den største gruppe af udlændinge, fulgt af borgere fra Norge og Polen med hver 0,2 procent. Alt i alt lever der mennesker fra 77 forskellige lande på Færøerne.

Uofficielle tal peger i retning af, at der lever cirka 20.000 færinger i Danmark og cirka 5.000 på Island.

I 1999 var der 5.439 registrerede køretøjer på Færøerne. Der var 1.330 anmeldte færdselsuheld.