LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Verdens lande            Filippinernes tidslinje         


Filippinerne
Republikken Filippinerne (Filippinsk Republika ng Pilipinas) er en østat i Asien, samt medlem af ASEAN. Landet var under spansk herredømme i 333 år (perioden 1565 - 1898), derefter under amerikansk herredømme i 48 år, indtil 1946. Det er sammen med Østtimor og Sydkorea et af de tre asiatiske lande, som har kristendom som dominerende religion. Sammen med den spanske og amerikanske indflydelse har dette gjort Filippinerne til et af Asiens mest vestligt orienterede lande.
République Française
Filippinernes flag
og våbenskjold
National motto: Maka-Diyos, Maka-Tao, Makakalikasan at Makabansa
(For kærligheden til Gud, folk, natur, og land)
Officielle sprogFilippinsk, engelsk
HovedstadManila
PræsidentGloria Macapagal-Arroyo
Areal
 - Total
 - Heraf vand

300.000 km²
0,6 %
Befolkning
 - Total (2006)
 - Pr. km²

89.468.677
298/km²
UafhængighedFra USA 4. juli 1946
ValutaFilippinsk peso (PHP)
TidszoneUTC +8
NationalmelodiLupang Hinirang
Internetdomæne.PH
International tlfkode63

Historie
Uddybende artikel: Filippinernes historie
Fund af menneskelige fossiler viser, at Filippinerne har været beboet i flere tusinde år. Den første befolkning i landet, som bliver kaldt Negritos eller Aetas, ser ud til at have krydset præhistoriske landbroer og derefter bosat sig i skovområderne. Omkring det 11. århundrede begyndte nye befolkningsgrupper at komme til fra Malaysia, Indonesien, Indokina og Taiwan. Den oprindelige befolkning blev presset ind i det indre af landet eller absorberet gennem blandingsægteskaber.

Spanien erklærede øerne for spansk koloni i 1565. Da den spanske conquistador Miguel López de Legaspi erobrede Manila fra Brunei i 1571, blev denne by siden hen Filippinernes hovedstad.

Lige efter 2. verdenskrig var Filippinerne et af de højest udviklede lande i Asien, men landet har sidenhen været plaget af forskellige problemer. Der var korruption og uro under diktatoren Ferdinand Marcos' styre, indtil han blev styrtet i 1986. Et stadigt problem er striden mellem de muslimske separatister og den kristne majoritet, en konflikt, der hovedsagelig er af kulturel og national karakter.

Politik

Administrativ inddeling
Filippinene er inddelt i 17 regioner, inklusiv hovedstadsområdet og nogle områder med særskilt politisk-retslig status. Regionerne er igen inddelt i provinser.
Økonomi

Geografi
Filippinerne består af en øgruppe på 7.107 øer med et totalt landareal på cirka 300.000 km². Øerne deles normalt ind i tre grupper: Luzon (Region I til V + NCR & CAR), Visayas (VI til VIII), og Mindanao (IX til XIII + ARMM). Landets hovedstad og vigtige havneby Manila ligger på Luzon. Manila er endvidere landets næststørste by efter Quezon City.

Det lokale klima er varmt, fugtigt og tropisk. Den gennemsnitlige årlige temperatur er på omkring 26,5° Celsius. Filippinerne har normalt tre årstider: Tag-init eller Tag-araw (den varme periode eller sommer som ligger fra marts til maj), Tag-ulan (regnsæsonen fra juni til november) og Tag-lamig (den kolde periode fra december til februar).

Hovedparten af landets bjergrige øer var tidligere dækket af tropisk regnskov og er opstået ved vulkansk aktivitet. Det højeste punkt er Mount Apo på Mindanao med sine 2.954 meter. En lang række vulkaner i landet, for eksempel Mount Pinatubo er aktive og landet rammes derfor med mellemrum af vulkanudbrud. Tyfoner er også et naturfænomen, som Filippinerne rammes af med jævne mellemrum. Gennemsnitligt rammes landet af 19 tyfoner om året.

Demografi

Kultur