LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Verdens lande         


Island
Republikken Island er et ørige i det nordlige Atlanterhav mellem Grønland og Storbritannien, nordvest for Færøerne.
Lýðveldið Ísland
Islands flag
og våbenskjold
National motto: Intet
Officielt sprogIslandsk
HovedstadReykjavik
PræsidentÓlafur Ragnar Grímsson
RegeringslederGeir Haarde
Areal
 - Total
 - Heraf vand

103.125 km²
2,7 %
Befolkning
 - Total (2000)
 - Pr. km²

288.201
2,79/km²
Uafhængighed17. juni 1944
ValutaKrona
TidszoneUTC
NationalmelodiLofsöngur
Internetdomæne.IS
International tlfkode354

Historie
Uddybende artikel: Islands historie
Island blev koloniseret af norske, keltiske og irske immigranter i slutningen af det 9. århundrede og igennem det 10. århundrede. Island har verdens ældste parlament, Altinget, som blev dannet i 930.

Island forblev uafhængig i mere end 300 år, og blev efterfølgende regeret af Norge og Danmark. Et begrænset selvstyre blev indført i 1874, og uafhængighed fulgte i 1918. Den danske konge forblev overhoved indtil 1944, hvor Island blev en republik.

Politik
Islands parlament Altinget har 63 medlemmer, som vælges for en fire års periode. Regeringsleder er premierministeren, som sammen med kabinettet har regeringsmagten. Premierministeren udnævnes af præsidenten som er statsoverhoved og vælges hvert fjerde år.

Island har ikke sit eget forsvar. Landet vigtige strategiske beliggenhed gav det dog en nøgleposition under den kolde krig. Da landet knyttede sig til NATO i 1951 var det vigtigste forhandlingsområde rettigheden til en militærbase på øen. Denne forhandling førte til en bilateral aftale mellem Island og USA, hvori USA mod rettigheden til en militærbase i Keflavik lovede at betale for militærbasen, bygge en international lufthavn i tilknytning hertil og samtidig overtog landets militære sikkerhed. Aftalen er blevet fornyet hvert år, senest i 1996. På grund af 9. september 2001 blev forhandlingerne indstillet, men i marts 2006 meddelte den amerikanske regering sin intention om at trække sig ud af militærbasen på Island. Såfremt dette sker vil Island stå uden forsvar.

Provinser
Island er opdelt i 23 provinser, sýslur:
Udover provinserne er der 14 uafhængige byer eller kaupstaðir:
Geografi
Uddybende artikel: Islands geografi
Island er placeret på et geologisk aktivt område, også kaldet et hotspot, på Atlanterhavsryggen. Da kontinentalpladerne her flytter sig væk fra hinanden, brækker Island midt over med op til 2 - 3 cm om året. Men samtidig vokser øen også, da de mange aktive vulkanerne hele tiden tilfører materiale til stedet. Den mest kendte islandske vulkan er Hekla. Island har som følge af den megen geologiske aktivitet også mange geysere Ordet kommer af navnet på en af gejserne. Den udbredte adgang til varme kilder gør at de fleste indbyggere har billig varmt vand og varme.

Omkring 10 % af Island er isdækket. Langs kystlinjen ligger mange fjorde, hvor hovedparten af byerne også er placeret. De væsentligste byer er hovedstaden Reykjavik, Keflavik (lufthavn) og den lille by Akureyri.

Økonomi
Islands økonomi er meget afhængig af fiskeindustrien, som står for mere end 60 % af eksportindtægterne og hvor mere end 8% af arbejdsstyrken er beskæftiget. Manglen på andre naturressourcer (med undtagelse af store mængder af hydroelektrisk kraft), har gjort Island sårbar overfor verdensmarkedsprisen på fisk. Økonomien er meget følsom over for faldende fiskebestande samt fald i priserne på de vigtigste eksportvarer: fisk og fiskeprodukter, aluminium og jernsilicium.
Den eneste naturlige ressourceudnyttelse er produktionen af cement. De fleste bygninger er af cement, og den dyre brug af importeret træ er meget begrænset.

Koalitionsregeringen mellem det politiske centrum og højre ønsker fortsat at forfølge en politik, hvor statsbudgettet formindskes og de nuværende statsunderskud ligeledes formindskes. Endelig føres en politik mod mindre udenlandsk låntagning, lav inflation, gennemførelse af landbrugsreformer og fiskerireformer, nye grene af økonomien skal udvikles samt privatiseringer af statsvirksomheder. Regeringen er imod et EU-medlemskab, primært på grund af bekymringer omkring kontrollen med landets fiskeriressourcer.

Islands økonomi er blevet mere spredt og produktion- og servicesektoren har været stigende i det sidste årti. Nye planer for produktion indenfor software, bioteknologi og finansvæsenet er i gang. Turistsektoren er også stigende, specielt indenfor økologiturisme og hvalturisme. Stigningen har dog været aftagende fra 2000-2002, men forventes igen at stige i 2003.

Demografi
Den originale islandske befolkning var af nordisk og keltisk oprindelse. Denne viden er indhentet fra skrevne dokumenter under opdyrkningen af landet og fra senere videnskabelige undersøgelser af blodtyper og dna-analyser. Sådanne genetiske undersøgelser har indikeret at hovedparten af de mandlige bosættere var af nordisk oprindelse mens hovedparten af de kvindelige bosættere var af keltisk oprindelse (Am. J. Hum. Genet, 2001). Den nuværende befolkning beskrives ofte som en homogen blanding af nordisk og keltisk blod. Landet hare dog også haft kontakt med den resterende del af Europa igennem sin lange historie.

Island har opbygget en stor database vedrørende befolkningens udvikling helt tilbage til bosættelsestiden. Datavaliditeten er dog fortsat til diskussion. En lang række firmaer og forskningsanstalter anvender i vid udstrækning disse data til videnskabelige undersøgelser indenfor arvelige sygdomme.

Island befolkningstal menes at have varieret indenfor intervallet 40.000 - 60.000 indbyggere fra den første bosættelsesperiode til midten af det 19. århundrede. I denne periode påvirkede vejrliget i form af kolde vintre og vulkanske udbrud i høj grad befolkningen. Den første optælling af befolkningstallet blev foretaget i 1703 og viste et indbyggertal på 50.358. Forbedrede levevilkår førte til en stærk forøgning af indbyggertallet i midten af det 19. århundrede. Fra omkring 60.000 i 1850 til 300.000 i 2006.

I 2004 var der 20.669 personer (7 % af indbyggertallet) som var født i udlandet, herunder børn af islandske forældre som lever udenlandsk. 10.636 havde udenlandsk statsborgerskab. De største grupperinger af disse er polakker (1.903), danskere (890), det tidligere Jugoslavien (670), fillippinere (647) og tyskere (540).

Sproget er islandsk og den største religiøse trosretning er kristendommen. Væsentlige udenlandske sprog er dansk, norsk og svensk. Engelsk, tysk og polsk øger alle deres betydning i landet.

Kultur
De islandske sagaer er en betydningsfuld del af den islandske kulturarv.

En anden del af kulturarven er navngivningen, som i høj grad foretages ud fra metronymer og patronymer, og hvor fornavnet har større vægt end efternavnet. De islandske telefonbøger er fortsat sorteret efter fornavn.

Kendte islanske kulturpersonligheder er for eksempel sangerinden Björk, musikgrupperne Sigur Rós og Hjálmar samt forfattaren Halldór Laxness som 1955 modtog Nobelprisen i litteratur.

Morgenbladet (Morgunblaðið) er navnet på Islands største avis og denne avis er nært knyttet til Selvstændighedspartiet. Andre aviser er Fréttablaðið, Blaðið og DV.

Sproget er islandsk.

International pressefrihed
Island er rangeret som nummer 1 ud af 139 lande på det internationale presse friheds indeks.

Oversigter
Aktive vulkaner