LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Verdens lande         


Italien
Italien er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse mod Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord, og Slovenien i øst. På grund af landets form kaldes det i folkemunde tit Europas støvle.
Repubblica Italiana
Italian Republic
Italiens flag
og våbenskjold
National motto: Intet
Officielt sprogItaliensk
HovedstadRom
PræsidentGiorgio Napolitano
PremierministerRomano Prodi
Areal
 - Total
 - Heraf vand

301.336 km²
2,4 %
Befolkning
 - Total (2005)
 - Pr. km²

58.103.033
192,8/km²
Uafhængighed
- Erklæret
- Anerkendt
Fra Sovjetunionen
23. august 1990
21. september 1991
ValutaEuro € (EUR)
TidszoneUTC +1
NationalmelodiIl Canto degli Italiani
Internetdomæne.IT
International tlfkode39

Historie
Uddybende artikel: Italiens historie
Italien blev en nation i 1861 da halvøens bystater sammen med Sardinien og Sicilien blev forenet under kong Viktor Emanuel 2. Det parlamentariske styre forsvandt i de tidlige 1920'ere, da Benito Mussolini etablerede et fascistisk diktatur. Hans alliance med Nazityskland førte til nederlag i 2. verdenskrig. I 1946 erstattedes monarkiet med en republik. I begyndelsen af 1990 skæmmedes Italien af en omfattende politisk krise og korruption, hvilket resulterede i, at den første republik blev opløst og blev erstattet med en ny.

Italien er en af NATO's og EU's oprindelige medlemmer.

Politik
I Italiens forfatning fra 1948 indgår et tokammerparlament, som består af deputeretkammeret og senatet, et uafhængigt retsvæsen, og en udøvende magt bestående af regeringen (Consiglio dei ministri), som ledes af premierministeren (Presidente del consiglio dei ministri). Republikkens præsident (Presidente della Repubblica) vælges for en periode på syv år af parlamentet i forening med et lille antal regionale delegerede. Præsidenten nominerer premierministeren, som foreslår de andre ministre (formelt udnævnes disse af præsidenten). Regeringen skal have støtte i begge kamre.

Parlamentet vælges i almindelige og direkte valg i en blanding af flertalsvalg og forholdsmæssige valg. Ifølge loven fra 1993 besættes 75 % af parlamentspladserne gennem flertalsvalg i enmandsvalgkredse, og de resterende 25 % besættes forholdsmæssigt. Det italienske retssystem er baseret på romersk lov som modificeret igennem Code Napoléon og senere statutter. Efter 2. verdenskrig fik Italien en forfatningsdomstol, Corte Costituzionale, som afgør om lovene er i overenstemmelse med grundloven.

Alle italienske medborgere over 18 år har stemmeret til deputeretkammeret og alle fra 25 år til senatet.

Administrativ inddeling
Italien er inddelt i 20 regioner, der igen er inddelt i 103 provinser. Provinserne består sammenlagt af mere end 8.000 kommuner.

Geografi
I Italien er der middelhavsklima undtagen længst mod nord, hvor klimaet er alpint og i syd, hvor det er varmt og tørt.

I visse dele af landet forekommer jordskred, vulkanudbrud og oversvømninger.

Landet har væsentlige miljøproblemer i form af luftforurening fra industrier, forurenede floder og kystvand, og mangelfuld håndtering af industriaffald.

Højeste punkt: Monte Bianco de Courmayeur, 4.748 meter over havet
Laveste punkt: havoverfalden (0 meter)
Naturressourcer: kul, kviksølv, zink, marmor, asbest, naturgas, fisk, landbrugsland
Italiens længste floder er Po og Adige
Bjergkæder: Alperne, Apenninerne

Økonomi
Italien har en økonomi med cirka samme størrelse, totalt og per indbygger, som Frankrig og Storbritannien. Den nordlige del af landet er industrielt veludviklet, og domineres af private virksomheder, mens det sydlige Italien er mere afhængig af landbrug og har en arbejdsløshed på cirka 20 %. Den største del af industriens råvarebehov og mere end 75 % af energiforbruget importeres.

Under slutningen af 1990'erne og begyndelsen af 2000'erne har Italien ført en økonomisk opstramningspolitik for at overholde kravene for medlemskab i EMU og både inflationen og renterne er faldet.

Over 78 % af energiproduktionen sker med fossile brændstoffer og cirka 18 % via vandkraft.

Vejnettet er i sammenligning med andre lande meget veludbygget i Italien. Det var også i Italien verdens første motorvej blev bygget. I dag findes der motorveje til de fleste større byer i landet og standarden på motorvejene er høj. De øvrige veje er derimod ikke i en god tilstand og de kan ofte være både smalle og fulde af sving.

Jernbanerne i Italien er også veludbyggede. Jernbanenettet kommer ud til de fleste steder i Italien og hovedparten er elektrificerede. Visse hovedlinjer har desuden anlæg til brug for hurtigtog. Italiens statslige jernbaneselskab hedder Ferrovie dello Stato, FS.

Demografi

Kultur