Laos
Den Demokratiske Folkerepublik Laos (Sathalanalat Pasathipatai Pasason Lao) er en stat i Sydøstasien og medlem af ASEAN, som grænser til Vietnam, Cambodja, Thailand, Burma og Folkerepublikken Kina. Hovedstaden er Vientiane (Viangchan).

Laos
Sathalanalat Pasathipatai Pasason Lao
Laos' flag
og våbenskjold
National motto: Fred, uafhængighed, demokrati, enhed og fremgang
Officielt sprogLao
HovedstadVientiane
PræsidentKhamtai Siphandon
PremierministerBoungnang Vorachith
Areal
 - Total
 - Heraf vand

236.800 km²
2 %
Befolkning
 - Total (2005)
 - Pr. km²

6.217.141
24/km²
UafhængighedFra Frankrig 19. juli 1949
ValutaKip (LAK)
TidszoneUTC +7
NationalmelodiPheng Xat Lao
Internetdomæne.IA
International tlfkode856

Historie
Laos' tidlige historie domineredes af det store Nanzhao kongerige, som efterfulgtes i det 14. århundrede af det lokale kongerige Lan Xang som varede til det 18. århundrede, hvorefter Thailand tog kontrol over de separate riger, der var tilbage. Disse kom under fransk indflydelse i løbet af det 19. århundrede og blev en del af Fransk Indokina i 1893. Efter den japanske besættelse under 2. verdenskrig blev landet uafhængigt i 1949 som Kongeriget Laos, under kong Sisavang Vongs ledelse.

Politisk uro i nabolandet Vietnam trak Laos med ind i den indokinesiske krig, en destabiliserende faktor som bidrog til borgerkrig og flere statskup. I 1975 blev kommunisten Pathet Lao med hjælp fra Sovjetunionen og det kommunistiske Vietnam i stand til at fjerne den royaliske regering som havde støtte fra USA og Frankrig, og tvang kong Savang Vatthana til at abdicere 2. december 1975. Efter at have fået kontrol over landet, omdøbte de det straks til Den Laotiske Folkerepublik. De nære bånd til Vietnam i begyndelsen og socialisme blev gradvis afløst af friere økonomiske forhold i slutningen af 1980'erne og medlemskab af ASEAN i 1997.

Politik

Provinser
Laos er opdelt i 16 provinser (khoueng), en kommune * (kampheng nakhon), og et område med særstatus ** (khetphiset):


  1. Attapu
  2. Bokeo
  3. Borikhamxay
  4. Champassack
  5. Houaphan
  6. Khammouane
  7. Louang Namtha
  8. Louangphabang
  9. Oudomxay
  1. Phongsaly
  2. Saravane
  3. Savannakhet
  4. Vientiane *
  5. Vientiane Province
  6. Sayaboury
  7. Saysomboun **
  8. Xekong
  9. Xieng Khouang

Geografi
Laos er 235.000 kvadratkilometer stort, hvilket er noget større end Storbritannien. Landet har ingen kystlinje men flere floder flyder igennem landet, blandt andet den vældige Mekong, som tjener som vigtig transportvej. I den sydlige del af landet udgør floden grænse mod Thailand. Laos' topografi præges af bjerge og højlandsplateauer, som i alt dækker cirka 70 procent af landet. Dette gør store dele af landet svært tilgængelig, da vejnettet er dårligt udbygget. De sydlige dele af landet er mere lavtliggende med store sletter.

Økonomi
Landets økonomi er præget af landbruget, industrien bidrager til bruttonationalproduktet med omtrent 22 % og servicesektoren med omtrent 25 %.

Laos er et af de mindst udviklede lande i verden. Ifølge Human Development Reports liste over udviklingsniveauet i forskellige lande 2002 så er Laos på plads 143 af 173 lande. Cirka 80 procent af landets befolkning ernærer sig af jordbrug, fiskeri og skovbrug.

På trods af at styret i Laos er socialistisk, er økonomiske reformer gennemført, som tillader et vist niveau af markedsøkonomi.

Demografi
Landets befolkning består af mere end 48 etniske grupper. Den dominerende gruppe er lao lum. Halvdelen af indbyggerne lever i sletteområderne omkring floden Mekong. Den største del (80 procent) af alle etniske laotier lever udenfor Laos, i det nordlige Thailand (Isan).

Den dominerende religion i landet er buddhismen.

Kultur