Letland
Republikken Letland er et land i det nordøstlige Europa. Landet har grænse til Østersøen og er et af de tre baltiske lande sammen med Estland og Litauen, som udgør landets henholdsvise nordlige og sydlige grænse. I øst grænser landet op til Rusland og Hviderusland.
Letlands flag
og våbenskjold
National motto: Tēvzemei un Brīvībai
Dansk: For fædreland og frihed
Officielt sprogLettisk
HovedstadRiga
PræsidentVaira Vīķe-Freiberga
PremierministerAigars Kalvītis
Areal
 - Total
 - Heraf vand

64.589 km²
1,5 %
Befolkning
 - Total (2005)
 - Pr. km²

2.290.237
35/km²
UafhængighedFra Sovjetunionen 4. maj 1990
ValutaLats (Ls) (LVL)
TidszoneUTC +2
NationalmelodiDievs, svētī Latviju!
Internetdomæne.LV
International tlfkode371

Historie
Letland var tidligere opdelt i Livland og Kurland. Efter den tyske biskop Albert gik i land i 1201 og grundlagde Riga, blev området domineret af Den Tyske Orden frem til 1500-tallet. Derefter fik Polen-Litauen større indflydelse. I 1621 blev Livland erobret af den svenske konge Gustav 2. Adolf, og det blev svensk i 1629. I slutningen af 1600-tallet drev Kurland gruberne på Eidsvoll og Kongsberg i Norge. Hertugdømmet Kurland forblev selvstændigt. Efter Slaget ved Poltava i 1709 blev Livland russisk, og Kurland fulgte efter i 1795.

Den 18. november 1918 erklærede Letland sig selvstændigt fra Rusland og fik sin frihed 11. august 1920. 17. juni 1940 blev landet okkuperet af sovjetiske styrker og blev en sovjetrepublik. Det varede indtil 21. august 1991, da landet igen blev selvstændigt.

Politik
Letland har et to-kammerparlament (Saeima) med 100 medlemmer, som bliver direkte valgt for en periode på fire år. Præsidenten vælges af parlamentet for perioder på fire år. Præsidenten udnævner statsministeren, der udpeger sin regering, som derefter må vinde et tillidssvotum i parlamentet.

Den 20. september 2003 resulterede en folkeafstemning i 66,9 % ja-stemmer for indtrædelse i EU, og den 1. maj 2004 blev Letland medlem af EU. Landet har været medlem af NATO siden den 29. marts 2004.

Administrativ inddeling
Letland er administrativt opdelt i 26 distrikter kaldt rajons. 7 byer (lielpilsētas) har en særstatus.
Geografi
Store dele af Letland er skovdækket, og landet har over 12.000 små floder og over 3.000 søer. Lubânas er Letlands største indsø (82 kvadratkilometer). Daugava er den længste flod, hvis totale længde er 1.020 km, hvoraf 367 km løber i Letland.

Det meste af landet består af frugtbare lavlandssletter med enkelte bakker i den østlige del af landet. Det højeste punkt er Gaiziòkalns (eller Gaiziòð), som er 312 meter.

I nordvest ligger Rigabugten mod Østersøen. Hovedstaden Riga ligger inderst i denne bugt ved floden Daugavas udløb. Andre større byer er Daugavpils længere op langs denne flod og Liepâja på vestkysten.

Det lettiske klima er maritimt og tempereret med kølige somre og moderate kolde, våde vintre.

Økonomi
Efter selvstændigheden har Letland afskaffet planøkonomien og er overgået til privat ejerskab af selskaber, banker og land. Staten har dog beholdt et delvist ejerskab i enkelte større selskaber. Letland blev medlem af WTO i februar 1999.

Letlands overgangsøkonomi blev hårdt ramt af den russiske krise i 1998, og efter dette har lettiske myndigheder og selskaber orienteret sig mere mod eksport til EU-lande, hvilket har mindsket Letlands afhængighed af Rusland.

Demografi
Letterne er de oprindelige indbyggere i Letland. Cirka 60 % af landets indbyggere er etniske letter, mens cirka 29 % er af russisk herkomst, og de udgør dermed den største minoritet i landet. I nogle byer, for eksempel Daugavpils og Rçzekne, er russere til og med i majoritet. Minoriteter fra andre lande som Hviderusland, Ukraine, Polen og Litauen bor også i Letland. Denne blanding af folkeslag er stort set et resultat af indvandring under sovjettiden, hvilket reducerede andelen af etniske letter i landet fra cirka 80 % i 1935 til 52 % i 1989.

Lettisk er et indoeuropæisk sprog tilhørende den østbaltiske sproggruppe. Det skrives med latinske skrifttegn, men har egne diakritiske tegn. som i hovedsagen er hentet fra det tjekkiske alfabet. Sproget er nærmest beslægtet med samogitisk, litauisk og de nu uddøde sprog gammelpreussisk og selisk.

Kultur