LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Verdens lande         


Østtimor
Østtimor, eller Timor-Leste, er et land i Sydøstasien som består af den østlige del af øen Timor. Landet ligger mellem Indonesien og Australien.

Repúblika Demokrátika Timor Lorosa'e
República Democrática de Timor-Leste
Democratic Republic of Timor-Leste
Østtimors flag
og våbenskjold
National motto: Honra, Pátria e Povo
Officielt sprogTetum eller portugisisk
HovedstadDili
PræsidentJosé Ramos Horta
PremierministerXanana Gusmão
Areal
 - Total
 - Heraf vand

15.007 km²
ubetydeligt
Befolkning
 - Total (2001)
 - Pr. km²

952.618
54/km²
Uafhængighed
 - Erklæret
 - Anerkendt
Fra Portugal
28. november 1975
20. maj 2002
ValutaAmerikanske dollar
TidszoneUTC +9
NationalmelodiPátria
Internetdomæne.TP
International tlfkode670

Historie
Det antages at øen blev befolket i perioden mellem 20 og 40.000 år f.Kr. af velo-australsk type (som på Sri Lanka). Næste antagelse er at folk fra Melanesien kom omkring 3.000 år f.Kr., fulgt af folk fra det sydlige Kina og nordlige Indokina omkring 2.500 år f.Kr.

Portugal gik i 1520 i land ved Oecussi og startede koloniseringen af det som blev døbt Portugisisk Timor. Den vestlige del var, i lighed med de fleste andre øer i området, koloniseret af Holland. Dili blev hovedstad i 1596. Eksport af sandeltræ (næsten udryddet) blev erstattet af kaffe (1815), sukkerrør og bomuld. I 1941 var øen en kort periode under hollandsk og australsk styre, inden japanske styrker indtog øen (februar 1942). Portugal tog igen over (september 1945), efter at over 50.000 timornesere var omkommet i kampe mod Japan.

Portugal forsøgte at indføre delvis selvstyre, og henvendte sig til tre politiske grupperinger. De to pro-indonesiske Uniao Democratica Timorense (UDT) og Associacao Popular Democritica Timorense (APODETI) dannede hurtigt alliancer og kuppede regeringsmagten. Frente Revolucioniria de Timor-Leste Independente (FRETILIN, pro-uafhængighed) modkuppede, okkuperede Dili og proklamerede Den Demokratiske Republik Øst-Timor. Indonesien invaderede vestfra, ni dage efter. Ikke før i 1984 gav FRETILIN op og deklamerede den tidligere proklamerede republik.

Udover fordømmelse fra FN var der ikke meget internationalt engagement, og skønsmæssigt 250.000 mennesker omkom. Efter massakren på Santa Cruz kirkegård (1991) øgedes kritikken. Biskop Carlos Filipe Ximenes Belo og José Ramos Horta (Nobels Fredspris, 1996) var vigtige ikke-voldelige aktører i arbejdet for at synliggøre problemet internationelt. Udløst af en krise i den indonesiske økonomi blev øen givet selvstændighed, og der blev udskrevet en folkeafstemning 30. august 1999. Over 78 % ønskede nyvalg (98 % valgdeltagelse), hvorefter militære grupper ødelagde infrastrukturen og hovedstaden Dili, samt deporterede 200.000 indbyggere til lejre i det indonesiske Vesttimor. På trods af tilstedeværelsen af FN's fredsbevarende styrker blev over 2.000 dræbt.

En FN-ledet interimregering var ved magten fra 1999-2002, og de politiske partier dannede en grundlov, og efter en gradvis magtoverførelse blev landet uafhængigt 20. maj 2002. Den tidligere leder i uafhængighedskampen Xanana Gusmão blev udnævnt til præsident, Mari Alkatiri blev statsminister og José Ramos-Horta udenrigsminister.

Frem til sommeren 2004 havde landet tilstedeværelse af en FN-styrke på 9.500 mand. Forholdet til Indonesien er stadig anstrengt.

Politik
Efter 400 år som portugisisk koloni, 25 års indonesisk besættelse og 30 måneders FN-overgangsstyre blev Østtimor selvstændigt den 20. maj 2002.

Økonomi
Økonomien er hovedsagelig baseret på landbrug (kaffe, bomuld og ris), fiskeri og håndværk.

Demografi
Befolkningen i Østtimor er i modsætning til majoriteten i Indonesien katolikker. Ifølge statistikker fra 1992 var omkring 90 % af befolkningen registrerede som katolikker, 3 % var registrerede som protestanter, 4 % som muslimer og 0,5 % som hinduer. Det er imidlertid sandsynligt at der indenfor disse religionsgrupper også praktiseres animisme blandt en del af de registrerede medlemmer.