Rumænien

LexOpen - Dit online leksikon

Forside Verdens lande

Rumænien
Rumænien er et land i Sydøsteuropa. Det grænser op til Ukraine og Moldavien i nord, til Ungarn og Serbien og Montenegro i vest, til Bulgarien i syd og mod øst til Sortehavet.

Rumænien


Rumæniens flag og våbenskjold

National motto: intet

Officielle sprog

Rumænsk

Hovedstad

Bukarest

Præsident

Traian Băsescu

Premierminister

Călin Popescu-Tăriceanu

Areal
- Total
- Heraf vand

238.391 km²
3,0 %

Befolkning
- Total (2006)
- Pr. km²

22.303.552
93,7/km²

Uafhængighed

Erklæret
10. maj 1877

Valuta

Leu (RON)

Tidszone

UTC +2

Nationalmelodi

Deşteaptă-te, române!

Internetdomæne

.RO

International tlfkode

Historie
Rumænien bestod i middelalderen af to stater: Moldau og Valakiet, i Transylvanien, som dengang var en del af Ungarn, fandtes en rumænsk majoritet. Fra 1500-tallet og frem til selvstændigheden 1878 var store dele af det som i dag er Rumænien besat af Det Osmanniske Rige.

Efter 2. verdenskrig blev Rumænien en del af Østblokken og blev en kommunistisk enpartistat. 1965 kom Nicolae Ceausescu til magten og lagde afstand til den sovjetiske magt med sin egen udenrigspolitik. Han påbegyndte et samarbejde med Renault indenfor personbiler under navnet Dacia (bilmærke) og selv passagerfly blev fremstillet på licens af BAC 1-11. Rumænien var blandt andet den første stat i Østblokken, foruden Sovjetunionen, som genoptog de diplomatiske forbindelser med Vesttyskland 1967 (se Hallstein-doktrinen).

Ceausescus store planer og hans bygning af et stort og unødvendigt præsidentpalads i Bukarest stod i stor kontrast til den store fattigdom som befolkningen levede under. Præcis som i de øvrige Østbloklande blev der årligt gennemført propagandaforestillinger ved de nationale helligdage. Disse forestillinger viste landet i et rosenrødt billede, men i virkeligheden led befolkningen under fattigdommen og undertrykkelsen fra sikkerhedspolitiet.

Da Sovjetunionen faldt sammen, faldt også Rumænien sammen. Sammenbruddet blev dog noget voldsommere end i de øvrige Østbloklande.

Politik
Rumænien er en demokratisk republik. Den lovgivende del består af to kamre. Senatet som 2005 havde 137 medlemmer og Underhuset (Camera Deputatilor) som 2004 havde 332 medlemmer. Medlemmerne i hvert kammer vælges hvert fjerde år.

Landets præsident, lederen af den udøvende magt, vælges også demokratisk hvert femte år. Fra til 2005 var perioden på fire år. Præsidenten vælger en premierminister, som leder regeringen. Medlemmerne af regeringen vælges af premierministeren. Regeringen er underlagt kamrenes godkendelse.

Rumænien har et stærkt ønske om at blive en del af EU. Man ønsker at være nogle af de bedst kvalificerede og arbejder derfor hårdt på at komme med. Den rumænske befolkning føler sig tæt knyttet til Europa og ønsker ligesom deres statsledere at blive optaget. I perioden mellem 1994 og 1996 indleverede Rumænien sammen med Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien og Bulgarien sin ansøgning om optagelse i EU. Blandt kravene fra EU for at acceptere Rumænien som medlem, var der en række miljøkrav, som Rumænien imidlertid ikke kunne opfylde. Ministerrådet afsluttede i december 2002 forhandlingerne om optagelse af 8 lande, mens Rumænien og Bulgarien måtte afvente optagelse på grund af krav, som de ikke kunne overholde. Overholdelse af disse krav var nødvendig for, at en optagelse i EU kunne realiseres. Man regner med, at fremskridtene i landene vil føre til en optagelse af Rumænien (og Bulgarien) i år 2007. Fra EU's side er der rejst bekymring for at korruption og kriminalitet kan være en stærk hindring for politisamarbejdet indenfor unionen.

Administrativ inddeling

Geografi
Rumænien er et stort land. Dets bjerge og størrelse medfører derfor et varierende klima. Rumænien har et tempereret kontinentalklima, det vil sige fastlandsklima. Der er derfor store temperaturforskelle mellem dag og nat og mellem sommer og vinter. Dette skyldes, at der næsten ikke er nogen temperaturudjævnende effekt fra havet.

I Transsilvanien forekommer de største temperatursvingninger mellem årstiderne: -5°C i januar og 20°C i juli. Sne optræder mest i bjergene, hvor der er betydeligt lavere temperaturer. Nedbør som sne forekommer om vinteren. Kysten ved Sortehavet får 400 millimeter nedbør om året. Inde midt i landet falder der 500-700 millimeter, mens der oppe i bjergene falder 800-1.500 millimeter.

De største byer i Rumænien er Bukarest (2,3 millioner indbyggere), Iasi (820.000), Constanta (740.000), Timisoara (430.000), Cluj (300.000), Galati (300.000) og Brasov (også med 300.000).

Kun omkring halvdelen af den samlede rumænske befolkning bor i byområderne. Dette er meget lavt sammenlignet med Danmark, hvor befolkningsandelen bosat i byerne er på 85 %.

Økonomi
Rumæniens økonomi er stadig plaget af landets planøkonomiske fortid. I januar 1949 oprettede Rumænien hemmeligt sammen med Sovjetunionen, Polen, Tjekkoslovakiet, Ungarn og Bulgarien SEV (eller den engelske udgave: COMECON, som står for Council for Mutual Economics Assistance). Det var en samarbejdsorganisation for de østeuropæiske lande, der var under sovjetisk overherredømme. Det var en slags kommunistisk modstykke til det kapitalistiske samarbejde i blandt andet OEEC, IMF og Verdensbanken, (som senere kom til at spille en afgørende rolle i forbindelse med oprydningen i Østeuropas økonomiske ruiner).

Under det socialistiske styre blev der spildt mange resourser på forskellige foretagender. Blandt de værste eksempler er Nicolae Ceausescus palads i Bukarest, hvortil der i årene fra 1984 til 1989 gik cirka 40 % af Rumæniens daværende budget - blot til opførelsen af denne bygning. Ceausescus politik var meget centralistisk, og regeringen foretog i denne periode en lang række risikable investeringer.

Rumænien har måttet erfare, at vejen fra planøkonomi til markedsøkonomi er lang og hård. Det har medført inflation og meget andet, som har skræmt udenlandske investorer væk. Efter et lån i Verdensbanken i 1994 blev 50 % af statens virksomheder dog alligevel annonceret til salg i form af et andelssystem.

Økonomien lider også stærkt under korruption og kriminalitet der er udbredt i landet.

Rumæniens bruttonationalprodukt er i dag ikke stort: cirka 80 milliarder i USD, det vil sige cirka 3.900 USD per indbygger i absolutte tal. Det er ikke meget sammenlignet med Danmarks bruttonationalprodukt, som ligger på 127,7 milliarder USD (23.800 per indbygger). 6,4 % af hele Rumæniens bruttonationalprodukt går til betaling af landets gæld, som er på 9.513.300.000 USD.

Demografi
Rumænien har 22,3 millioner indbyggere. De er fordelt over et areal på 5,5 gange Danmarks størrelse, det vil sige cirka 238.000 kvadratkilometer. Rumænien har en lavere befolkningstæthed end Danmark, hvor tætheden er på 123 indbyggere per kvadratkilometer, mens den i Rumænien kun er på 94 indbyggere per kvadratkilometer.

Omkring 89 % af den rumænske befolkning er rumænere, og cirka 9 % er ungarere; de resterende 2 % er tyskere (cirka 1 %), ukrainere, tyrkere, grækere, bulgarer, serbere og kroater.

Af religioner er den ortodokse tro den mest udbredte med en tilslutning på 70 % af befolkningen. Derefter kommer de romersk-katolske med 6 % og protestanterne med 6 %.

Levealderen i Rumænien kan ikke følge med den danske; når en dreng bliver født i Rumænien, vil sandsynligheden for, at han i sit fremtidige liv vil nå de 65 år, være omkring 62,5 %. Hvis han derimod fødes i Danmark er dette tal 78 %. Gennemsnitslevealderen for mænd i Rumænien er på omkring 66 år, mens mændene i Danmark gennemsnitlig lever 73 år. Rumænske kvinder lever gennemsnitligt 5 år kortere end de danske. Dette skyldes dårlig kost, forurening og hårdt arbejde.

Kultur
Undervisningen i Rumænien drives af staten og er gratis. Skolepligten er 10 år, fra man er 6 år gammel til man er 16. Når man går ud af den 10 år lange grundskole, kommer man enten på gymnasiet, som ligesom i Danmark varer 3 år, eller på en fagskole. Analfabetisme var meget udbredt blandt rumænerne efter 2. verdenskrig, men rumænerne er i dag kommet denne til livs. 98 % af alle voksne og næsten 100 % af unge i alderen 15 til 24 kan læse. Undervisningens kvalitet ligger på et højt niveau. Trods dette koster undervisning kun staten 3,8 % af dets forholdsvis lille bruttonationalprodukt (I Danmark er tallet 8,1 %).

Der undervises hovedsageligt på rumænsk. Dog findes der en række områder beboet af ikke-rumænsk befolkning. I disse områder undervises på disse befolkningsgruppers egne sprog.

I Rumænien findes syv universiteter og en lang række andre højere læreinstitutioner, som underviser i musik og en række tekniske og praktiske fag.

De forfattere i den rumænske litteratur, som huskes i dag, dukkede først op i 1800-tallet. Heriblandt var Vasile Alecsandri og Dimitrie Bolintineau. Deres skrivestil var en enkel udgave af den dengang fremherskende stil i Frankrig, som vi i dag kender som romantismen. Lidt senere udvikledes der i Rumænien en retning med forfattere, som havde en række mere virkelighedsnære litterære værker. Heriblandt var manden, som i dag siges at være Rumæniens største digter nogensinde, Mihail Eminescu, der, påvirket af den tyske romantik, blev Rumæniens bud på et litterært verdensnavn.

Igennem alle tider har den rumænske litteratur været meget folkelig, og helt op i den nuværende generation af unge har de bevaret denne skrivestil.

De socialrealistiske idéer var de mest udbredte i Rumænien efter krigen, hvor blandt andre Geo Bogza fremstillede en litteratur, der byggede på den socialrealistiske måde at skrive på, som var blevet gjort til skabelon for den fremtidige russiske litteratur på en forfatterkongres i Rusland i 1934.

De rumænske forfattere kom over den socialrealistiske periode og udviklede en mere eksperimenterende, avantgardisk og humanistisk litteratur. I denne periode blev der fremstillet store dramaer af blandt andre Eugène Ionesco, der var udvandret til Frankrig, og som skrev en række absurde teaterstykker, hvor han præsenterer publikum for det groteske i hverdagslivets rutiner eller andre mellemmenneskelige forhold for på den måde at ændre publikums syn på forskellige ting. Dialogerne i hans teaterstykker er for det meste uden mening og uden en sammenhængende handling. De er således Ionescos forsøg på at nå en sarkastisk afslutning.

Efter Vestens farverige 60'ere fik forfatterne lidt bedre kår, og mange forfattere opnåede international anerkendelse og berømmelse. Den rumænske litteratur i 90'erne og tiden derefter er blevet stærkt præget af Vestens litteratur, og de rumænske litterære værker ligner mere og mere det, vi finder i resten af Europa. Globaliseringen sætter sit præg.

Rumænien indførte den gregorianske kalender i 1924.