LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Verdens lande         


Skotland
Skotland er en del af Storbritannien som iøvrigt består af England, Wales og Nordirland samt en række mindre øer.
England
Skotlands flag
og våbenskjold
National motto:
Nemo me impune lacessit (Latin)
»No one provokes me with impunity«
»Cha togar m'fhearg gun dioladh« (Skotsk-gælisk)
»Wha daur meddle wi me?« (Skotsk)
Officielt sprogEngelsk (officielt intet)
HovedstadEdinburgh
RegentDronning Elizabeth 2.
FørsteministerAlex Salmond MSP
Areal
 - Total
 - Heraf vand

78.782 km²
? %
Befolkning
 - Total (2001)
 - Pr. km²

5.062.011
64/km²
ValutaPund (£) (GBP)
TidszoneUTC, Sommer: UTC +1
NationalmelodiFlower of Scotland;
som del af Storbritannien:
God Save the Queen

Historie
Uddybende artikel: Skotlands historie
Den oprindelige befolkning i Skotland var piktere (caledoniere), som man kun kender lidt til i dag. Skotlands nedskrevne historie begynder cirka år 80 e.Kr. - da romerne trænger ind i landet sydfra. I året 407 trak romerne sig ud af landet, og skotterne, et folkeslag fra Irland indvandrede i det, vi i dag kalder Skotland.

Politik
Politisk er landet den del af Storbritannien, som opstod ved personalunionen mellem det engelske og det skotske kongehus (den skotske konge, Jakob den 6., blev engelsk konge under navnet Jakob 1. af England i 1603). Storbritannien og Irland blev forenet den 1. januar 1801 under navnet Det Forenede Kongerige. Skotland har - siden Act of Union i 1707 - haft et indre selvstyre, som er udbygget meget i den sidste halvdel af det 20. århundrede. Hovedstaden er Edinburgh. Landet har eget retsvæsen og kirkeret. Landets befolkning har kæmpet mod Englands dominans i mange århundreder.

Regeringsmagten over Skotland blev delegeret fra det britiske parlament til det skotske parlament gennem Skotlandloven af 1998. Det skotske parlament, etableret i 1999, har både lovgivende og udøvende magt; den udøvende magt udøves af en eksekutivkomite (Scottish Executive) med en førsteminister som leder.

Administrativ inddeling
I 1996 blev Skotland inddelt i 32 rådsområder for lokalstyring. Disse er fælles myndigheder for alle lokale tjenester som uddannelse, sociale tjenester, miljø og vejvæsen. Nogle af de større råd er også inddelt i områdekomiteer. Samfundsråd er uformelle organisationer, som repræsenterer bestemte områder indenfor et rådsområde. Dronningen udpeger en embedsperson, Lord Lieutenant, som repræsenterer hende i de toogtredive tilsvarende områder i Skotland.

For at kunne administrere retsvæsenet er Skotland inddelt i seks sheriffdomer. I det skotske parlament er der 129 medlemmer af sheriffdomene som repræsenterer 73 individuelle og 8 regionale parlamentsmedlemmer (med 7 medlemmer pr. region). I Storbritanniens parlament er der 59 skotske parlamentsmedlemmer.

Bystatussen på niveauet city i Storbritannien er bestemt af det kongelige charter. For øjeblikket er der seks byer med denne status i Skotland:

* Aberdeen
* Dundee
* Edinburgh
* Glasgow
* Inverness
* Stirling

Status som kongelig burgh er tildelt ved kongeligt dekret og bliver afholdt 66 steder. Dundee er den eneste by, som også har status som kongelig burgh. Aberdeen, Edinburgh, Glasgow, Inverness og Stirling har alle mistet denne æresposition.

Geografi
Der er seks store byer: Glasgow, hovedstaden Edinburgh, Aberdeen, Dundee, Inverness og Stirling; andre byer er for eksempel Perth og St. Andrews.

Nationalblomsten er en tidsel.

Økonomi
Den skotske økonomi er tæt forbundet med økonomien i Europa og den øvrige vestlige verden, specielt hvad angår eksport. Skotsk økonomi er markedsstyret, men med nogen offentlig justering. Efter den industrielle revolution var skotsk økonomi koncentreret om sværindustri, domineret af skibsbygning, kulminedrift og stålindustri. Skotlands deltagelse i det britiske statssamfund gav mulighed for eksport til resten af verden. Da væksten i industrien faldt dramatisk efter 2. verdenskrig, ændrede karakteren af skotsk økonomi sig betydeligt, og den blev vendt mod teknologi og tjenestebaseret økonomi. I 1980'erne opstod der en voldsom vækst i den såkaldte »Silicon Glen-korridor« mellem Glasgow og Edinburgh, hvor mange store teknologivirksomheder blev opbygget. Opdagelsen af olie i Nordsøen i 1970'erne bidrog også til at omforme skotsk økonomi i betydelig grad.

Demografi

Kultur