LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Verdens lande         


Togo
Togo er en republik i Vestafrika. Landet har grænse til Ghana mod vest, til Benin mod øst og til Burkina Faso mod nord. Togos hovedstad, Lomé, ligger på kysten ved Guinea-bugten i den sydlige del af landet.
República de Angola
Togos flag
og våbenskjold
National motto: Travail, Liberté, Patrie
Officielt sprogFransk
HovedstadLomé
PremierministerEdem Kodjo
Areal
 - Total
 - Heraf vand

56.785 km²
4,2 %
Befolkning
 - Total (2005)
 - Pr. km²

6.145.000
98/km²
UafhængighedFra Frankrig
27. april 1960
ValutaCFA franc (XOF)
TidszoneUTC +0
NationalmelodiSalut à toi, pays de nos aïeux
Internetdomæne.TG
International tlfkode228

Historie
Portugiserne ankom til Togo i slutningen af det 15. århundrede. Togo var et af de benyttede afrikanske handelssteder for den europæiske slavehandel. Togo var en tysk koloni fra 1884 frem til 1918, da det tyske Togoland af Folkeforbundet blev delt mellem Storbritannien og Frankrig. Det nuværende Togo blev efterfølgende fransk mandatområde/koloni og fik sin selvstændighed i 1960. Den resterende del af det tyske Togoland blev en del af Ghana.

Årene som selvstændig nation har været præget af militærstyre og på det seneste har der været stigende internationalt pres på Togo for at indføre demokrati.

Politik

Administrativ inddeling
Togo er inddelt i fem regioner: De La Kara, Des Plateaux, Des Savanes, Centrale og Maritime.

Geografi
Togo er et langt og smalt land, som er cirka 600 kilometer langt og mellem 50 og 150 kilometer bredt. Den nordlige del af landet er karakteriseret ved savanne, den midterste del af landet er bakket, mens den sydlige del af landet er et plateau, som ved kysten præges af sletter, laguner og marskområder.

Økonomi
Landets økonomi er baseret på landbruget, og økonomien er ikke særlig stærkt udviklet. Mindst 65 % af befolkningen lever af landbrug. Kakao, kaffe og bomuld står for 30 % af eksportindtjeningen. I industrisektoren er fosfatudvinding den største aktivitet, selv om den har været udsat for faldende verdensmarkedspriser og udenlandsk konkurrence.

Al elektricitet produceres af fossile brændstoffer og derudover importeres elektricitet fra Ghana.

Demografi
Der findes mere end 20 etniske grupper i landet. Der er 50 % animister, 26 % katolikker, 15 % muslimer og 9 % protestanter. Ved siden af fransk tales der især ewe eller mina. Fransk anvendes som administrativt sprog. Den gennemsnittlige levealder er 53 år. 61 % af befolkningen kan læse og skrive.

Et af Togos største sundhedsproblemer er aids. I 2001 var 6 % af den voksne befolkning smittet med sygdommen.

Kultur