LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Verdens lande         


Tyrkiet
Tyrkiet er et land med territorium i både Europa og Mellemøsten. Grænselandene er Aserbajdsjan, Georgien, Armenien, Iran, Irak, Syrien, Grækenland, og Bulgarien. Mod nord findes Sortehavet, og mod syd Middelhavet.
Türkiye Cumhuriyeti
Tyrkiet har ikke noget våbenskjold
Tyrkiets flag
og våbenskjold
National motto: Yurtta Sulh, Cihanda Sulh
Officielt sprogTyrkisk
HovedstadAnkara
PræsidentAhmet Necdet Sezer
RegeringslederRecep Tayyip Erdogan
Areal
 - Total
 - Heraf vand

780.580 km²
1,3 %
Befolkning
 - Total (2003)
 - Pr. km²

67.308.928
86,2/km²
Uafhængighed29. oktober 1923
ValutaTyrkiske lira (ny fra 1. januar 2005)
TidszoneUTC +2
NationalmelodiIstiklâl Marsi
Internetdomæne.TR
International tlfkode90

Historie
Republikken Tyrkiet grundlages den 29. oktober 1923 efter at nationalisterne under Kemal Atatürks gjorde oprør mod Det Osmanniske Riges gamle styre, der havde styret landet efter at landet var på den tabende side af 1. verdenskrig og mistede sine besiddelser i Arabien, hvilket blev stadfæstet i Lausannefreden. Atatürk blev landets præsident og gennemførte frem til sin død 1938 omfattende reformer for at forvandle det gamle islamiske sultanat til en mere moderne nationalstat.

Efter 2. verdenskrig blev Tyrkiet medlem af NATO og blev på grund af sin grænse til Sovjetunionen strategisk vigtig. Efter verdenskrigen indførtes der i landet et demokratisk flerpartisystem; landet har siden haft to militærkup og lange perioder med ustabilitet. Den politiske og økonomiske situation har dog forbedret sig siden 1980'erne.

Landet har en løbende konflikt med sit kurdiske mindretal i sydvest der ofte bryder ud i åbenlys krig.

Administrativ inddeling
Tyrkiet er organiseret i 81 provinser (iller, ental - il):
Adana
Adiyaman
Afyon
Agri
Aksaray
Amasya
Ankara    
Antalya
Ardahan
Artvin
Aydin
Balikesir
Bartin
Batman
Bayburt
Bilecik
Bingol
Bitlis
Bolu
Burdur
Bursa
Canakkale
Cankiri
Corum
Denizli    
Diyarbakir
Duzce
Edirne
Elazig
Erzincan
Erzurum
Eskisehir
Gaziantep
Giresun
Gumushane    
Hakkari
Hatay
Igdir
Isparta
Istanbul
Izmir
Kahramanmaras
Karabuk
Karaman
Kars
Kastamonu
Kayseri
Kilis
Kirikkale
Kirklareli
Kirsehir
Kocaeli
Konya
Kutahya    
Malatya
Manisa
Mardin
Mersin
Mugla
Mus
Nevsehir
Nigde
Ordu
Osmaniye
Rize
Sakarya
Samsun
Sanliurfa
Siirt
Sinop
Sirnak
Sivas
Tekirdag
Tokat
Trabzon
Tunceli
Usak
Van
Yalova
Yozgat
Zonguldak

Politik
Tyrkiet er en sekulær parlamentarisk republik. Den nuværende forfatning blev skrevet den 7. november 1982 efter en periode med militærdiktatur. Præsidenten har stor magt og selv regeringslederen er betydningsfuld. Militæret har en uofficiel rolle i Tyrkiets politik og har stor indflydelse.

Økonomi
Tyrkiets økonomi er domineret af landbruget og 40 % af befolkningen arbejder i denne sektor. En fjerdedel af befolkningen arbejder i industrien. Cirka 35 % arbejder i servicesektoren, primært i de større byer.

Landet har en stærk og hurtig voksende privat sektor, idet det statslige ejerskab er blevet gradvis afviklet siden 1980'erne; statsinstitutionerne har dog fortsat en vigtig plads indenfor den basale industri, bank og transportsektoren.

Statsøkonomien tynges af store budgetunderskud, udlandsgæld, korruption og inflation. Arbejdsløsheden er høj (omkring 10 % ifølge en opgørelse fra 2005) og mange tyrkere rejser udenlands som gæstearbejdere, primært til Tyskland. Den 1. januar 2005 gennemførtes en valutareform som fjernede 6 nuller fra liraen for at begrænse inflationen.

Cirka 20 % af befolkningen menes at leve under eksistensminimum, specielt i de fattige og krigshærgede områder i sydvest.

Geografi
Tyrkiet udgør cirka 97 % af den den store asiatiske halvø Anatolien, som skyder sig ud fra det asiatiske kontinent mellem Middelhavet og Det Sorte Hav. Den lille del af Tyrkiet som ligger i Europa er en del af Balkan, nærmere bestemt Thrakien. Bosporus, Marmarasøen og Dardanellerne binder Det Sorte Hav og Middelhavet sammen og udgør grænsen mellem verdensdelene.

Anatolien består hovedsagelig af et højt plateau, indesluttet af De Pontiske Bjerge i nord og Taurusbjerget i syd samt smalle kystområder udenfor disse bjergkæder. Ved Antaloiens »rod« indeholder Tyrkiet også dele af det bjergrige armenske højland, herunder den store Vansø og bjerge Ararat. Det er også i dette område at floderne Eufrat og Tigris har sit udspring.

Istanbul er Tyrkiets største by.

Demografi
Majoriteten af Tyrkiets indbyggerantal på 70 millioner er tyrkere og taler det officielle sprog tyrkisk. Antallet, der er etnisk tyrkiske, sættes fra alt til 70 % - 92 % alt efter kilde. Den vigtigste minoritetsgruppe er kurderne med 7 - 25 %. Øvrige minoriteter er grækere, jøder, albanere, arabere og armeniere.

En overvejende majoritet af befolkningen (cirka 95 %) er muslimer. De fleste tilhører sunnierne, men 15-20 % er aleviter; en lille minoritet indenfor shiiterne. Blandt de øvrige trosretninger er kristendom (flere forskellige retninger), jødedom og ateisme.

Tyrkisk er officielt sprog og tales af omkring 90,5 % af indbyggerne. Øvrige sprog er kurdisk (18,6 %), arabisk (3 %), armensk med flere.

Der er store økonomiske og traditionelle kløfter i landet specielt mellem befolkningen på landet og i byerne.

Kultur
Den tyrkiske kultur stammer fra de tyrkiske folkestammer fra Centralasien som begyndte at vandre mod øst i stor udstrækning da det nuværende Kina stoppede indvandringen til sit område. I dagens Tyrkiet er den tyrkiske kultur blandet med kurdisk, arabsik, persisk, armensk, græsk, slavisk med flere. Årsagen til dette skyldes Det Osmanniske Riges erobring af disse folkeslags områder og efterfølgende »overtagelse« af deres kultur. Efter osmannernes fald skete der, i 1920'erne, en tilbagetrækning til en mere tyrkisk baseret kultur og en delvis øget kulturel indflydelse fra Vesteuropa.