LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Verdens lande         


USA
USA eller Amerikas Forenede Stater er en føderal republik i Nordamerika og Stillehavet. Efter sin grundlæggelse langs med Atlanterhavskysten har landet spredt sig over kontinentet til Stillehavet. Landet deler grænse med Canada i Nord, Mexico i syd og har en maritim grænse med Rusland i vest. Hertil kommer at landet har en række oversøiske territorier rundt omkring på jorden.
United States of America
USA's flag
og våbenskjold
National motto: (1956-) In God We Trust
Officielt sprogIntet officielt på føderalt niveau, engelsk er i praksis officielt sprog
HovedstadWashington, DC
PræsidentBarack Obama
Areal
 - Total
 - Heraf vand

9.372.610 km²
2,198%
Befolkning
 - Total (2001)
 - Pr. km²

281.421.906
31/km²
Uafhængighed
 - Erklæret
 - Anerkendt

4. juli 1776
3. september 1783
ValutaDollar ($)
TidszoneUTC -5 til -10
NationalmelodiThe Star-Spangled Banner
Internetdomæne.US .EDU .GOV .MIL
International tlfkode1

Historie
Efter den europæiske kolonisering af Amerika og bruddet med Storbritannien, opstod USA som det første moderne demokrati. Officielt skete dette med Uafhængighedserklæringen i 1776. Den oprindelige politiske struktur fra 1777 var en konføderation af 13 stater, som blev ratificeret i 1781. Efter en lang debat blev denne erstattet af en forfatning med en mere centraliseret føderal regering i 1789. Igennem det 19. århundrede blev en lang række af nye stater en del af USA efterhånden som dets territorium blev udvidet hen over det amerikanske kontinent og landet øgedes sine oversøiske besiddelser.
To af de væsentligste traumatiske begivenheder i landets histore var den amerikanske borgerkrig (1861-65) og den store depression i 1930'erne. Med afslutningen af den 2. verdenskrig og det efterfølgende kollaps af Sovjetunionen blev USA verdens mest magtfulde nation.

Økonomi
Den amerikanske økonomi er grundlæggende baseret på kapitalismen. På nuværende tidspunkt er den amerikanske økonomi præget af vækst, lav arbejdsløshed, lav inflation, et stort handelsunderskud og en høj teknologisk udvikling. Landets økonomi er en, hvis ikke den vigtigste, del af verdensøkonomien. Flere lande har bundet deres valuta til den amerikanske dollar eller ligefrem overtaget den som deres egen. Det amerikanske børsmarked ses som en vigtig indikator for verdensøkonomien.

USA har rige naturressourcer, såsom guld, olie, kul og uran. Landets landbrug er et af de største i verden. USA er for eksempel den største majsproducent i verden, men også hvede, sukker og tobak produceres i stort omfang. Den amerikanske industri producerer biler, fly og elektronik. Det største erhverv er dog serviceerhvervet, som har 1/3 af den samlede arbejdsstyrke beskæftiget.

USA's største handelspartner er landets nordlige nabo Canada. Øvrige væsentlige markeder er Mexico, EU og de industrialiserede lande i Asien, såsom Japan, Indien og Sydkorea. Kina udgør også en væsentlig handelspartner.

Stater
Ved uafhængighedserklæringen i 1776 bestod USA af 13 stater. I de følgende år voksede antallet støt med baggrund i en ekspansion mod vest, erobringer, køb af nyt land og opdeling af eksisterende stater i mindre, indtil de nuværende 50 stater blev nået.

Alabama
Alaska
Arizona
Arkansas
Californien
Colorado
Connecticut    
Delaware
Florida
Georgia
Hawaii
Idaho
Illinois
Indiana
Iowa
Kansas
Kentucky
Louisiana    
Maine
Maryland
Massachusetts    
Michigan
Minnesota
Mississippi
Missouri
Montana
Nebraska
Nevada
New Hampshire
New Jersey
New Mexico
New York
North Carolina    
North Dakota
Ohio
Oklahoma
Oregon
Pennsylvania
Rhode Island
South Carolina
South Dakota
Tennessee
Texas
Utah
Vermont
Virginia
Washington
West Virginia
Wisconsin
Wyoming

Hovedstaden Washington tilhører ingen stat, men District of Columbia.

Politik
De to store politiske partier i USA udgøres af demokraterne og republikanerne.

Det seneste valg blev afholdt den 4. november 2008, hvor Barack Obama vandt 364 valgmænd mod McCains 163. Barack Obama tiltræder derfor som ny amerikansk præsident den 10. januar 2009.

Geografi
Med verdens tredje største landareal varierer det amerikanske landskab i udpræget grad. Landet har tempererede skovområder på Østkysten, mangroveskove i Florida, steppeområder i landets midte, store flodsystemer, Rocky Mountains, ørkener og regnskovsområder i det nordvestlige Stillehav. Det arktiske område af Alaska og Hawaiis vulkanske øer er også med til at øge landets geografiske diversitet.

Klimaet varierer sammen med landskabet, fra subtropiske områder i Florida til tundraer i Alaska. Store dele af landet har tempereret fastlandsklima med varme somre og kolde vintre. Nogle dele af USA, navnlig Californien, har middelhavsklima.

Demografi
Uddybende artikel: USA's demografi
USA's stigende befolkningstal befinder sig primært i vest og syd. Den hurtigste voksende region er i vest, efterfulgt af den sydlige del af landet. Befolkningstilvæksten i nogle dele af landet har været meget voldsom. For eksempel er Las Vegas, Nevada og området omkring byen vokset fra 273.288 indbyggere i 1970 til 1.650.671 i 2004. Mellem 1990 og 2000 befandt 19 af de 20 hurtigst voksende stater sig i de to omtalte regioner.

Væsentlige demografiske udviklingstendenser er masseindvandringen af latinamerikanere i det sydvestlige USA. Dette område er hjemsted for 60 % (21 af 35 millioner) af USA's latinamerikanske indbyggere (antallet steg med 57,9 % igennem 1990'erne). Vestkysten er blevet hjemsted for indvandrere fra Asien, specielt fra Kina, og er nu hjemsted for halvdelen af USA's befolkningsgruppe med asiatiske rødder. (5 ud af 10 millioner; Gruppen steg med 52,4 % i 1990'erne).

USA har mange forskellige etniske grupperinger. Ifølge en opgørelse i 200, var der 31 etniske grupperinger alle med mindst 1 million medlemmer, og en lang række andre grupperinger med færre medlemmer.

Hovedparten af amerikanerne nedstammer fra hvide europærere, som ankom efter etableringen af de første kolonier. Denne majoritet - der udgjorde 69 % i 2000 - formindskes hvert år, og forventes at være væk indenfor få årtier. Europæerne kan spore deres oprindelse til følgende grupperinger: Tyskere (15,2 %), irere (10,8 %), englændere (8,7 %), italienere (5,6 %) og skandinavere (3,7 %). Mange indvandrere har også rødder i slaviske lande som Polen og Rusland.

Kultur
Amerikansk populær kultur har en betydelig indflydelse i resten af verden, herunder Danmark. Amerikansk musik høres overalt, og er stil-sættende for genre som blues og jazz. Også moderne rock og pop er stærkt inspireret af amerikanske kunstnere og deres musik. En stor mængde af de største orkestre indenfor klassisk musik er placeret i USA. New York er et eldorado for al slags musik og er verdensberømt for sine skuespil og musical på Broadway. Nashville er hjertet i landets country musik. Hip Hop har været en væsentlig eksportvare i de sidste 20 år. Hip Hop startede i New York og er vokset i indflydelse efterhånden som begrebet er gået ind i brancher som mode, mad og dirkke samt filmindustrien. New York, Seattle, og San Francisco er verdenskendte indenfor grafisk design og New York og Los Angeles konkurrer med store europæiske byer indenfor modeindustrien.

Amerikanske film (primært fra Hollywood) samt tv-show kan ses overalt i verden, med undtagelse af de mest totalitære lande.

Oversigter
Det Hvide Hus - Præsidenter - Udenrigsministre