A
A, det første bogstav fra det latinske alfabet, afledt fra det græske bogstav Alpha, som på latin havde lydværdien /a/ og /a;/. A er det første bogstav i alle europæiske alfabeter.

I den ældre runerække var a det fjerde bogstav. I den yngre runerække det tiende bogstav.

Historie
Bogstavet A kan spores tilbage gennem etruskisk og græsk (Alpha) til det semitiske 'âlep, som stod for stødet eller måske /h//. De græske navne er af semitisk oprindelse. De semitiske navne er kendt takket være hebraisk. De latinske, græske og old engelske lydværdier /a/ og /a:/ banede vejen for andre vokale lyde, for eksempel [EI] og [æ]. På engelsk blev [æ] repræsenteret ved en a-e ligatur kaldet æsc. På nogle sprog, for eksempel italiensk, spansk og tysk, udtales a stadig på nogenlunde samme måde som på latin.

Øvrige betydninger
1. I algebra betegner a, ligesom de nærmest følgende bogstaver, kendte størrelser i en ligning. De ubekendte betegnes x, y eller z.
2. I computerterminologi repræsenteres det store bogstav A med ASCII kode 65 og det lille bogstav a repræsenteres ved ASCII kode 97
3. A er symbolet for ampere, enheden for elektrisk strøm.
4. Kendingsbogstav for biler fra Østrig.
5. Partibogstav for Socialdemokraterne.
6. I musk er A 6. tone i den diatoniske C-dur skala.

I forkortelser
A. eller a. i tidsbestemmelser: anno (i året).
a. a. c.: anno ante Christum (i året før Kristi fødsel)
a. Chr.: ante Christum (før Kristi fødsel)
a. c.: anni currentis (i det løbende år)
a. d.: a dato (fra i dag af)
A. D.: Anno Domini (i Herrens år)
a. f.: anni futuri (i det kommende år)

---